| | Dimension 150 The New Dimension in Motion Pictures | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Thomas Hauerslev, med materiale fra Grant Lobban, London | Dato: 05.05.2008 Opdateret: 09-05-22 08:16:27 | Dimension 150 logo
I 1962 efter premieren på MGM/Cinerama's "Brødrene Grimms Vidunderlige Verden" blev de store 3-strip kamerarer lagt på lager, og bortset fra en kortfilm fra 2012, kom de aldrig ud og køre igen. Cinerama Inc. involverede sig i 1963 i stedet i 65mm produktioner som f.eks "Hopla Vi Lever" og "Panserslaget ved Ardennerne", i Ultra Panavision 70. Disse film var store succeser og blev vist på Cinerama biografernes store buede lærreder. En konkurrent til Cinerama på den tid var Dimension 150 - eller blot "D-150". D-150 var en opskaleret version af en "virtual reality" automobil køresimulator, der var udviklet af Dr Richard Vetter og Carl W. Williams, der begge var ansat på University of California i USA.
Biografversionen af D-150 bestod af tre elementer, der kunne bruges hver for sig eller samlet. Første del var et konventionelt 65mm Mitchell kamera sammen med en serie standard objektiver i forskellige brændevidder. Objektiverne havde en billedvinkel på 50°, 70°, 120° og en ultra bred vidvinkel på 150 grader, som også lagde navn til processen - "Dimension 150 - The New Dimension in Motion Pictures".
Den næste del var et særlig printerobjektiv, der kunne tilpasse geometrien på 70mm filmen således, at billederne passede til store buede Cinerama og D-150 lærreder. En process, der lignede Ultra Panavision 70's "rectified prints". Til sidst var der selve præsentationsdelen i biografen, der handlede om at give publikum den samme oplevelse som Cinerama kunne - nemlig at være med i handlingen. | Læs mere her:
Film produceret i Dimension 150
3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater
Biografer på biografmuseet.dk
Biograferne i København 1904 – 2020
Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
Hvad CinemaScope Byder på
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Hvad er VistaVision?
Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
| Dimension 150 70mm frame
Den første film i D-150 var John Huston's "Bibelen...i begyndelsen" fra 1966. Bortset fra en enkelt kortfilm i D-150 ("Harmony: Nature and Man") blev der kun produceret to film i D-150. Film nummer to var Franklin J. Schaffner's "Patton" fra 1970. D-150 var designet til at være et multifunktionelt system for biografejerne, og det var i biograferne, at D-150 havde den største success. Lærredet var kæmpestort og buede 120 grader. Film optaget i D-150 kunne vises på hele lærredet, imens standard 70mm og 35mm kunne vises på en mindre del af det store lærred. Størrelsen på et D-150 lærred varierede fra 7,3 x 17,4 meter og helt op til 10,7 x 27,4 meter. Ganske imponerende.
Todd-AO købte sig ind i Dimension 150 og forbedrede processen med flere objektiver, Todd-AO's kameraer, og markedsførte i det hele taget systemet i "kampen" med Cinerama. D-150 var et visuelt meget imponerende system med det store buede lærred og knivskarpe billeder. De bedste siddepladser var lige foran lærredet og ikke for meget ud til siderne. Ligesom Ultra Panavision 70 og Todd-AO var der også problemer med D-150 i den forstand, at hvis man sad ude i siden, ville billedets højre og venstre side være lidt forvrænget. | | Dimension 150 logo hvor man aner de forskellige størrelser på lærredet. Widescreen, CinemaScope, 70mm, og DIMENSION 150
Til at vise D-150 skulle der bruges særlige projektionsobjektiver. Det var nogle kæmpestore blå objektiver fra Bauch & Lomb i USA. Objektivet bestod af et grundobjektiv med den brændevidde, der passede til biografen, og dertil et blåt forsatsobjektiv, der korrigerede for det buede lærred's krumning, og dermed sikrede, at billedet stod helt skarpt på hele buen. Biograferne, der havde investeret mange penge i D-150 fik de specielle "Super Curvulon" objektiver stillet gratis til rådighed, når de skulle vise 70mm film på hele lærredet. Imidlertid skulle biograferne også betale en licens for hver forestilling de havde på de store lærreder. Da biografrene nu havde betalt mange penge for nyt lærred osv, var der ikke stor interesse for også at betale for at bruge de store objektiver. Imidlertid var interessen meget stor for at give publikum den bedste oplevelse på det største lærred, så mange film blev uofficielt "Vist i Dimension-150" uden af betale for licensen. Det var samtidigt problemet med D-150's forretningsmodel, og der blev ikke produceret flere film i systemet. Richard Vetter blev hos Todd-AO lige indtil de lukkede omkring 2000. | | Dimension 150 lærred på 120 grader hvor man tydeligt kan se de forskellige størrelser på lærredet. Widescreen og CinemaScope med samme billedhøjde, 70mm en anelse højere og breedere og endeligt DIMENSION 150 på hele det store lærred.
Den 3. marts 1967, havde det nyt storformat filmsystem premiere i Danmark. Det var naturligvis filmen "Bibelen...i begyndelsen", og foregik i Todd-AO biografen 3 Falke Bio på Frederiksberg. Biografen havde i forvejen et meget imponerende lærred på 17 meter, men der skulle et nyt lærred til det nye system. 3 Falke Bio's Todd-AO lærred blev rullet sammen, og det nye blev sat op foran det gamle lærred.
Kun "Bibelen...i begyndelsen" blev vist i Danmark i D-150. Efter at 3 Falke Bio havde vist filmen turnerede den rundt i de andre danske 70mm biografer, men det vides ikke om nye lærreder blev sat op andre steder. Det er nætte sansynligt. Den anden - og sidste - Dimension 150 film "Patton", der havde premiere i Imperial Bio i 35mm med 4-sporet magnetlyd. "Patton" havde først 70mm premiere i Danmark i 2008 ved den første 70mm festival. | | Film nummer et i Dimension 150, der havde premiere i 3 Falke Bio.
| | Film nummer to i Dimension 150, der havde premiere i Imperial Bio i 35mm med 4-sporet magnetlyd. | | Den danske plakat til "Bibelen...i begyndelsen"
| | | | Gå: tilbage - op Opdateret mandag, 09 maj 2022 08:16:27 | | |