| | 
Vises "i Sensurround" Epokegørende ny teknik - En ny dimension til film | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 01.01.2011 | Annonce for den første film i Sensurround. Bemærk, at lydsystemet for lige så meget spalteplads som selve filmen. Sensurround var "stjernen" i "Jordskælv"
En gang imellem ser man en film, der efterlader et uforglemmeligt indtryk, der måske hænger ved i en menneskealder. I 1980 så jeg katastrofefilmen "Jordskælv" præsenteret i "Sensurround" - et sjovt ord kombineret af to ord "Sense" og "Surround" - og det var præcis hvad det var. Jeg kan husk at mine bukseben blafrede på 13. række i 3 Falke Bio, fordi luften simpelt hen blev sat i bevægelse af de store bashøjttalere. Loftplader, lamper, stolerækker og alting i biografen rystede og knirkede. Jeg har aldrig oplevet noget lignende siden hen.
SENSURROUND efterlod et varigt indtryk på mig, og som annoncerne beskrev, så var det en "begivenhed" som jeg aldrig har glemt. Bortset fra en 35mm testfilm for "Slaget om Midway", er "Jordskælv" stadig den eneste film jeg nogensinde oplevede i SENSURROUND. Her er en gennemgang af systemet, filmene, teknikken og som en bonus, nogle sjove "skrækhistorier" om SENSURROUND.
I disse tider hvor biografgængeren er forvendt med perfekt 6-kanal digitallyd fra biografens højttalere, er det på sin plads at vende blikket tilbage imod 1974, hvor lydstandarden var en ganske anden i de danske biografer. Det mest almindelige dengang var monolyd fra en enkelt højttaler bag lærredet. Oftest var der kun en enkelt fuldtone/basenhed på 10-15 tommer, og måske en diskanthøjttaler til at levere hele filmens lydside. Det var ikke noget særligt imponerende kvalitet og kan måske sammenlignes med at høre transistorradio.
Et enestående dårligt og broget lydlandskab af ikke særligt imponerende karakter. Men det var hvad publikum kunne få dengang i starten af 1970erne. Dolby Stereo var på vej frem, men der skulle stadig gå 4-5 år før det format ville få en større udbredelse i Danmark. En række biografer havde mulighed for at vise luxusformatet 70mm film med 6-kanal magnetlyd, og nogle biografer kunne endda vise 35mm film med 4-kanal magnetlyd. Film med magnetlydspor havde et betydeligt større frekvensområde og dynamik, og lydsporet var i stereo. Det var supergodt, og simpelt hen det bedste der kunne leveres.
Alt dette blev ændret på grund af det OSCAR-vindende Sensurround system, selv om der kun blev produceret fem film i dette lydformat. Efter Sensuround blev biograf- og filmindustrien interesseret i at forbedre filmens lydside i biograferne. Selv idag, næsten 40 år senere, blegner dagens digitale lydsystemer i forhold til Sensurround. Inden nuværende lydsystemer kan levere det lydtryk i den lave ende som Sensurround kunne, men til gengæld har alle dagens systemer en eller flere subwooferkanaler, til at spille dyb bas med masser af bulder og brag. Og det kan vi alle takke Sensurround for. | Læs mere her:
Kinoteatret, Skanderborg
Kino, Ejby
3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater
Internet link:
| Hvad var SENSURROUND? | | Den dramatiske plakat for filmen "Jordskælv".
SENSURROUND blev designet og udviklet af Universal Studios i begyndelsen af 1970'erne af Richard J. Stumpf, Robert J. Leonard og Waldon O. Watson, for at forbedre oplevelsen af filmlyd i biografen.
Ideen var meget enkel; få publikum væk fra deres tv-apparat og ind i biografen ved at tilbyde dem noget ganske særligt og helt unikt.
Sensurround var et lydformat. En støj generator koblet til biografens lydsystem der tilføjede et lavfrekvent, og meget intenst og kraftigt simuleret "bulder" til filmens lydspor. Det særlige ved dette var, at det ikke blot kunne høres, men at disse vibrationer i høj grad også kunne mærkes. Det var en meget overbevisende illusion, når hele biografen vibrererede og larmede. Det var ikke øredøvende, så man skulle hølde sig for ørene (som når en biograf spiller for højt), det var kun bas, i den ultra lave ende af frekvensområdet.
Sensurround var skræddersyet til filmen "Jordskælv", hvor Los Angeles bliver ødelagt af et stort jordskælv. Det sensationelle system skabte en masse polemik, fordi nogle biografer fik skader af vibrationerne, og nogle mennesker blev endda syge af disse vibrationer.
Kun fem film blev præsenteret i Sensurround og selv om systemet blev anerkendt med en Oscar i 1975, blev det aldrig "adopteret" af filmindustrien. Kun få år efter premieren, stod Sensurround side om side med Cinemiracle, Smell-O-Vision og Fantasound, der alle endte på film-formaternes kirkegård, gimmicks, der alle var designet til at få folk tilbage i biografen. Alle innovative på hver deres facon, men i sidste ende også alt for upraktiske.
Man kan kalde Sensurround for et mislykket forsøg, men systemet har alligevel haft meget stor indflydelse på hvordan film bliver præsenteret i dag - både i biograferne, og i hjemmebiografen. "Subwooferen" - en stor højttaler, der kan gengive dyb kraftig bas - var et ukendt begreb inden Sensurround, da ingen højttalersystemer på den tid var i stand til at præsentere noget under 40 Hz. Kæmpe højttalere med meget store 18" enheder og drevet af store forstærkere er siden blevet standard i alle biografer.
Dolby Laboratories indførte omkring 1976/77 lavfrekvente kanaler til film's soundtracks. Publikum strømmede til at se film "i 70mm Dolby Stereo", fordi de vidste, at det var en uovertruffen lydoplevelse at se en film med Dolby's "baby boom" bas soundtrack, der gav et ekstra "punch" i den lave ende, når det var nødvendigt. Og denne udvikling vi kan alle takke Sensurround for! | 03.05.2011
Føltes bare som en brummen i stolen, som kom ret pludseligt, og stoppede ligeså pludseligt. ikke noget med at det først kom svagt, nej nu er det der, og nu er det ikke ! faktisk tog den gimmick lidt fokus fra filmen, fordi man bare ventede på at det skulle komme.... kort sagt noget opreklameret fis...holder mere af theme-parkernes motion-rides, hvis man endelig skal rystes ;o)
Synes det var lidt opreklameret, med pærer der røg ud af lamperne, og revner i væggene, som jeg IKKE oplevede det.
Per Tofte "Tøffe" Nielsen | Hardware | | Sensurround kontrolbox
Sensurroundlyd var en særdeles høj og kraftig støj, buldren eller rumlen, der blev afspillet under dramatiske højdepunkter under filmen for at understrege oplevelsen af et jordskælv eller affyring af store kanoner. Disse rumlefrekvenser var omkring 15 Hz og blev afspillet på det svimlende lydniveau af 120 dB, hvilket er under, hvad det menneskelige øre kan høre, men højt nok til at det kunne mærkes.
Wikipedia forklarer det sådan her: (forkortet) "Det oprindelige Sensurround design, der blev anvendt til "Jordskælv" kom fra en støjgenerator der frembragte lavfrekvente rumlelyde, med en bølgeform, som matchede Sylmar jordskælvet i 1971". | | Sensurround hornhøjttalere
Svingningerne blev styret af en kontrol boks, der blev tændt og slukket af to kontroltoner - på 25Hz og 35 Hz, som lå på filmens lydspor. Processen blev videreudviklet fra film til film, og til "Slaget om Midway" var den kraftige rumlen indkopieret på selve film og blev ikke genereret af kontrolboksen.
Cervin Vega leverede alle 18" højttalerne til systemet, som var bygget ind i meget store hornhøjttalere, konstrueret og bygget på Universal Studios specielt til Sensurround. Cervin Vega blev meget berømt for disse 18" enheder, og brugte Sensurround på deres markedsføring i mange år. De lavede endda en Sensurround version til hjemmebiografen.
Højttalerne var installeret under, eller bag lærredet og i den bageste del af biografer. Jeg husker at jeg lagde mærke til to kæmpestore højttalere på størrelse med et lokomotiv, bagerst i 3 Falke Bio i København i 1980. De fire forreste højttalere må have været placeret bag lærredet, for jeg ikke kan huske at jeg så dem.
Forstærkere var fra BGW750, der kunne levere 1600 watt pr. kanal.
| | Biografer | | "Rutschebanen" i Kinopalæet, men ikke i Sensurround i København.
Før Sensurround blev installeret skulle biografen checkes for at sikre, at bygningen kunne modstå de kraftige lavfrekvente vibrationer. Universal Studios sendte en RCA ingeniør i området til biografen med en tjekliste, der dækkede alle strukturelle spørgsmål, men også for at sikre, at der var strøm nok til rådighed.
Det tog tre dage at stille hvert Sensurround anlæg op og sikre at anlægget fungerede. Sensurround blev testet, og det gjorde biografen også, så man var sikker på, at den faktisk kunne håndtere de kraftige vibrationer.
I nogle tilfælde som i "The Chinese Theatre" i Hollywood (hvor filmen havde verdenspremiere den 15. november 1974), blev det opdaget, at biograferne have lidt nogle mindre skader fra vibrationerne, og et kæmpe "fiskenet" blev installeret for at beskytte publikum fra faldne loftsdele under Sensurround forestillingerne. Heldigvis var der ingen rapporter om tilskadekomne gæster.
Det var et kæmpe "road show" at distribuere film i Sensurround, fordi alle de store højttalere var nødt til at følge med filmkopierne rundt i landet. I Danmark har jeg forstået at der var to sæt Sensurround udstyr var til rådighed fra distributøren CIC (Cinema International Corporation). Det var meget dyrt, og i sidste ende kun praktisk i et par biografer store nok til at rumme udstyret og tjene nok til at skabe et overskud. Oven i købet skulle biograferne også betale en ugentlig afgift til Universal Studios i leje for Sensurround.
Mange Sensurround systemer blev installeret i ældre store 1-sals biografer i USA, samtidig med at "multibiografen", med flere biografer under samme tag, begyndte at dukke op rundt omkring. Det gav nogle særlig problemer for Sensurround, fordi støjen og vibrationerne forplantede sig til nabobiografen. En masse mennesker klagede over dette. | 06.01.2011
Hej Thomas!
Sensurrund var ikke kun forebeholdt storbys biografer.
Ejby Kino på vestfyn viste "Jordskævl" i 70mm og Sensurround i efteråret 1975. jeg husker tydeligt at det var i 70mm idet det var en betingelse at vi havde 6 kanaler, men på det tidspunkt havde Ejby kun "4 kanal's husmands tot" som man kaldte de mindre "Todd-AO anlæg". Til "Jordskælv" fik vi nyt 6 kanals forstærkeranlæg (6x120W det var meget den gang) og 2 sæt højttalerer mere. Sensurround anlæget blev lejet for en pris af 3500,- pr. uge og ankom på en stor flyttebil. Den medfølgende tekniker var i biografen 2 dage. Der var nødvendig med en 3x25A stikkontakt til Sensurround forstærkeren.
Da jeg 2år senere var i Kinoteatret Skanderborg spillede vi "Slaget om Midway" også med Sensurround, men denne var i 35mm CS. Jeg husker vi modtog såvel film som sensurround anlæget fra Park Risskov.
Med venlig hilsen
Niels Nikolajsen
tidelige indehaver af Ejby Kino og Kinoteatret Skanderborg | Premiere | | "Slaget om Midway" i 3 Falke Bio, selvfølgelig i Sensurround
I USA, havde "Jordskælv" Sensurroundpremiere i relativt få biografer, men i slutningen af premiereforløbet, var der omkring 300 biografer der spillede filmen i Sensurround. Den efterfølgende film "Slaget om Midway" havde premiere i næsten 300 Sensurround biografer.
Da "Rutschebanen" havde premiere i 1977, var der omkring 800 Sensurround udstyrede biografer over hele verden, heraf alene 400 i USA.
I København var det så vidt jeg ved kun 2 biografer, de viste Sensurround, og det var 3 Falke Bio og Saga biografen. "Rutschebanen" havde premiere i Kinopalæet, men jeg har fået oplyst, at den ikke blev vist i Sensurround. Jeg kan huske jeg så alle 18 "basenhederne stablet op på CIC's lager i 1981. Kabinetterne var for længst hugget op.
Ligeledes i USA, satte Universal Studios alle deres højttalere og forstærkerudstyr på lager efter den sidste film havde spillet. Senere blev det hele solgt till højstbydende begyndelsen af 1980'erne.
30 år senere kan man en gang imellem se på internettet at private samlere sætter Sensurround generator bokse, forstærkere og højttalere til salg. I foråret 2010 kunne man se at en Europæisk sælger tilbyde en helt Sensurround sæt med 18 subwoofere og forstærkere til en meget høj pris. | | Filmene | | Den sidste film i Sensrurround i København, "Kampstjernen Galactica" i 3 Falke Bio
Kun fem film blev produceret i Sensurround;
"Earthquake"/"Jordskælv" 1974 - premiere 31.01.1975 i 3 Falke Bio
"Midway"/"Slaget om Midway" 1976 - premiere 04.10.1976 i 3 Falke Bio, Apollo Teatret (Odense) & Bio 1&2 (Viborg)
"Rollercoaster"/"Rutschebanen" 1977 - premiere 30.01.1978 i Kinopalæet, Esa-Bio (Esbjerg), Kino (Kolding), Slots-Bio (Randers) ikke i Sensurround i Danmark
"Battlestar Galactica"/"Kampstjernen Galactica" 1978 - premiere 01.08.1979 i 3 Falke Bio
"Mission Galactica"/"Krigen i Universet" 1978 - premiere 14.01.1980 i 3 Falke Bio ikke i Sensurround i Danmark
De to Galactica eventyr stammede fra en tv-serie, hvor man havde omklippet flere afsnit til 2 biograffilm, hvor den extra bonus var et Sensurround lydspor.
Et sjette film "Zoot Suit" blev vist i 70mm "Sensurround Plus" i efteråret 1981 i USA, men den blev ikke nogen success. "Zoot Suit" havde heller ikke et rigtigt Sensurround soundtrack med horn og de kendte vibrationer. I stedet var det kun DBX støjreduktionen der blev anvendt til denne musikfilm. Filmen floppede fælt, og det var det sidste man hørte til Sensurround i mange år.
Forud for premieren på "Jordskælv" i 1974 kunne publikum, der deltog på Universal Studios Tour, opleve en overbevisende Sensurround demonstration med scener fra den kommende katastrofefilm "Jordskælv". | | Vibrationer i filmene | | "Krigen i Universet - heller i Sensurround i Danmark
"Jordskælv" Ca. 17 minutters Sensurround i 5 jordskælvesscener
"Slaget om Midway" Kanonild og hver gang man så flyverne på lærredet, blev flyvemaskinelyden spillet i Sensurround
"Rollercoaster" Hver gang rutschebanen kørte forbi foregik det i Sensurround, og Sensurround blev også brugt til musiknumre (som krævede, at Lalo Schifrin, filmens komponist, skulle komponere soundtracket i Sensurround). 6 spoler film med i alt 13 minutter med Sensurround.
Galactica filmene Hver gang rumskibet Galactica var på lærredet, begyndte subwooferne at buldre så biograferne vibrerede!
Sensurround blev underligt nok brugt, når rumskibenes motorer blev brugt i det ydre rum, hvor det ikke er muligt at høre lyd.
| | Danske Sensurround Slaglinier | | "Jordskælv" De ikke bare ser og hører, De MÆRKER det!
"Slaget om Midway" De vil ikke blot se og høre, men også føle de samme realistiske virkninger som ved en virkelig kamp
"Kampstjernen Galactica" MÆRK! Rumeventyr i SENSSUROUND
Så De "Stjernekrigen", må De ikke gå glip af denne nye storfilm i Sensurround hvor De ikke kun ser, men også mærker rumeventyret | | Release formater | | 70mm film transportkasse. Der var 6 af dem til "Jordskælv"
"Jordskælv" havde premiere i 35mm med 4-spors magnet lyd og standard optisk monolyd. I Europa og Japan, havde filmen også premiere i 70mm med 6 spors stereofonisk magnetlyd.
| | Sensurround Markedsføring | | 70mm trailer markedsføring af "Jordskælv"
Markedsføringen af Sensurround var fantastisk. Ikke alene var der tilføjet en "advarselsintroduktion" til hver biografforestilling for at hæve spændingen blandt publikum, men også en meget dygtig udført plakat hvor biografen fraskrev sig ethver ansvar for publikums sikkerhed. | | ADVARSEL!
Denne film bliver fremført i det nye overrumplende multi-dimensions system
SENSURROUND
De vil ikke blot se og høre, men også føle de samme realistiske virkninger som et virkeligt jordskælv. Ledelsen fralægger sig ethvert ansvar for tilskuerens fysiske og psykiske reaktioner. | | Logo | | Sensurround logoet med de knækkede bogstaver, var genialt. Let genkendelige på alle Sensurround plakater for "Jordskælv" og naturligvis for alle efterfølgende film i processen. Ordet SENSURROUND med blokbogstaver revnet vandret for at illustrere revner som følge af jordskælv. | | Sensurround Skrækhistorier fra ind- og udland | | I København blev det rapporteret, at Liza Minnelli i koncertsalen ved siden af 3 Falke Bio, blev afbrudt midt i prøverne når biografen spillede "Jordskælv"
...filmoperatøren drak mere alkohol på jobbet end sædvanligt, for at forsøge at dulme sin hovedpine fra den konstante rumlen og vibrationer i salen!
Jeg tog min kæreste med for at se "Jordskælv" og hun klagede over dårlig mave. Vi sad på balkonen og det føltes som at køre i rutschebane.
Da The Branmar biografen i Wilmington, DE USA), som havde vist alle Sensurround filmene, lukkede i slutningen af 80's, kunne man stadig se revnerne i loftet fra dengang Sensurround filmene spillede!
I Billings, Montana (USA) måtte en porcelainsforretning tage sine forholdsregler, da de lå i samme bygning som biografen. Det er unødvendigt at sige, at om morgenen efter premieren på Sensurround var hele deres vægudstilling faldet på gulvet og gået itu. I resten af spilleperioden måtte de tage porcelainet ned hver aften, og sætte det op igen dagen efter.
Jeg modtog en e-mail i går aftes fra en herre i England, hvis kone fik næseblod da hun så "Jordskælv" i Sensurround!
Loftplader vibrerede løse og faldt ned på publikum, hvilket gav en autentisk illusion af et jordskælv.
Ejeren af en biograf i Luxembourg mente, at antallet af subwoofere som foreslået af teknikerne ikke var nok, så han fordoblede antallet af højttalere. Resultatet var, at første gang de spillede "Jordskælv" blev hotellet ved siden af biografen evakueret, fordi de var overbeviste om, at det var et virkeligt jordskælv, der havde ramt dem.
Ved premieren på "Rutschebanen" i Fairlawn biografen (Toronto, Canada), blev det konstateret, at Sensurround vibrationerne forplantede sig ind i nabobiografen. Den eneste løsning var at køre vise samtidigt i begge biografer.
Angiveligt var der en ældre dame, der boede bag Fairlawn biografen, der klagede til Toronto Transit, at de kørte med deres undergrundsbaner usædvanligt højt efter kl 20 om aftenen - "Kampstjernen Galactica" havde lige haft premiere.
UA Fox biografen i Hackensack, NJ (USA) var en gammel biograf med 1800 pladser designet i Egyptisk Art Deco stil, og med en kæmpe balkon. Sensurround forestillingerne sluttede brat, da en del af det store gipsloft styrtede ned under en forestilling af "Rutschebanen". Ingen kom til skade, men 10 siddepladser blev knust.
På Penn Center biografen i St. Catherines Ontario var effekten af Sensurround så kraftig at gulvet sank 5 centimeter.
I Elaine biografen var Sensurround chokbølgerne så kraftige, at de slog alle guldfiskene ihjem i en dyrehandel i den anden ende af indkøbscentret. Noget af det mest forbløffende var at iagttage publikums reaktion under en Sensurround forestilling. Jeg så et par rejse sig og løbe ud af biografen - de var rædselslagne! | | En fornyet interesse | | Totalt udsolgt "Jordskælv" i Sensurround i Karlsruhe 2006.
En fornyet interesse for at vise Sensurround startede i England i 2003, hvor Darren Briggs og Bill Thomson fra City Screen i York genopbyggede et komplet Sensurround anlæg, og viste "Jordskælv" i 70mm versionen 12-15 gange overalt i England. De startede fra bunden, idet de ikke kunne finde et eneste Sensurround sæt, der havde overlevet siden 1970erne. Og de var også tvunget til at genopbygge en nyt elektronisk rumble generator. For at gøre "Jordskælv" præsentationerne helt særlige, havde de også hyret skuespillere som "Bygningsinspektører", der blandt publikum skulle advare dem om følgevirkningerne af Sensurround før filmen gik igang. Med røg- og lyseffekter under filmen var illusionen fuldstændig. Det var fantastisk showmanship og sjovt for publikum. Folk kom langvejs fra for at se det. Nogle endda fra Sydafrika blev det rapporteret. Forestillingerne i England var ganske vellykkede, og dette blev fulgt op af biografer i USA og i Tyskland, hvor lignende enkelte, og helt udsolgte forestillinger, også blev afholdt.
Den mest ambitiøse Sensurround festival fandt sted den første weekend i juni 2010 i Schauburg Cinerama biografen i Karlsruhe i Tyskland. Lederen af biografen, Herbert Born og hans medarbejdere og teknikere brugte næsten 3 år på at planlægge denne festival der inkluderede alle fem Sensurround film og alle de forskellige versioner af afspilningssystemet. | | Hjemmebiografen | | Alle fem Sensurroundfilm er tilgængelige så du kan vise dem i hjemmebiografen. DVD udgaverne indeholder så vidt vides Sensurround kontroltoner og lydspor, så teoretisk set, med det rigtige udstyr, kan du se filmene i Sensurround hjemme i stuen.
På LP soundtracket til "Jordskælv", på den sidste skæring på side 2, kan du høre en kort smagsprøve på Sensurround rumble. | | Kilder | | www.wikipedia.org www.cerwinvega.com www.film-tech.com www.schauburg.de www.in70mm.com American Cinematographer Pressemeddelelse fra Universal Pictures | | | | Gå: tilbage - op Opdateret mandag, 09 maj 2022 08:16:27 | |
|