Kosmorama (1955), Århus | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Teknik: Thomas Hauerslev | Dato: 02.05.2024 |
 Victoria X maskine fotograferet i 1975. Objektiver til 70mm var ISCO's T-Kiptagoner serienummer 725000 og 724499. WS objektivet var en 3" (=76mm) f:2.0 serie "S". Foto: Per HaubergKosmorama (1955) Store Torv 11 Åbnet 14. januar 1955 Lukket 30. juni 1985 Kosmorama i 1955 klæder er den første nye biograf i centrum af Aarhus siden Folketeatret flyttede til M.P. Bruunsgade i 1923 og som nu i øvrigt selv står foran at skulle flytte adresse for gud ved hvilken gang. Faktisk er det nye Kosmorama i sig selv nr. 3 i rækken. Det første lå i Guldsmedgade på hjørnet af Korsgade og var dengang i 1905 byens allerførste biograf. Den flyttede i 1912 her til Store Torv, men pladsen var længe alt for trang. 325 kunne der knibes sammen på de spækkede rækker og foyerplads var der strengt taget ingen af. Det bliver der fremover, for hele den oprindelige sal danner her i et nyt hus rum for forhal og et stykke prægtig foyer med den nye bygning trukket halvanden meter tilbage. Bevillingen til Kosmorama er placeret hos Ahl-udvalget under Aarhus Lærerforening specifikt med svagbørnskolonien ved Ahl Strand syd for Ebeltoft som begunstiget ved overskuddet af biografdriften. Skolelærer Holger Moth tiltræder som ny direktør, efter overlærer Johannes Riber er død ganske pludseligt midt under ombygningsarbejdet. Moth har et udmærket kendskab til filmens verden, idet han har lavet en række kortfilm for Statens Filmcentral samt Dansk Kulturfilm og stod som medstifter af Aarhus Filmklub. Hans mission bliver på lærerforeningens vegne at gøre ’Kosmorama til provinsens absolut flotteste, og med hensyn til repertoire vil vi bringe film i et andet plan end tidligere. Fra nu må Kosmorama regnes blandt premiereteatrene’, er hans lønlige håb. I 1952 har lærerforeningen opkøbt den bredere, bagvedliggende grund mod Skt. Clemens Stræde, som strækker sig halvvejs ned langs Maren Smeds Gyde, hvor et gammelt, ombygget pakhus rives ned. I starten af 1954 påbegyndes opførslen af en helt ny kæmpesal, der ender med at få 789 pladser opsat amfiteatralsk incl. stor balkon trukket ind over den inderste foyer. Det gamle Kosmorama fortsætter med at spille nogle måneder endnu og rives først ned til slut, hvor dette skal indlemmes i den nye foyer. Arkitekt er Holger Pind, der stammer fra Hammel, men som gik i skole og kom i lære i Aarhus. Særligt de seneste femten år har han været flittigt benyttet af biografdirektører over det ganske land, hvor han i de allerstørste ombygningsprojekter formår at lade aldrende biografer fortsætte længst muligt, mens nybyggeri skyder op omkring det gamle. Idet Kosmorama helt bogstaveligt var hans barndoms og ungdoms biograf, måtte det nødvendigvis blive ham og ingen anden, der tog sig kærligt af det nye. Resultatet mødes da også med begejstring! Facaden mod Store Torv er som nævnt flyttet nogle meter tilbage, mens en neonbaldakin med 33 strålende rør i stedet rækker godt ud over fortovet med Kosmorama funklende henover. Et parti glasdøre med guldkant fører ind til forhallen med marmormosaik på væg og gulv samt kraftig spotlight i loftet mod de tre billetkasser til højre. Her bagved strækker en foyer sig i resten af den oprindelige sals længde med vinylgulv og vægbeklædning af nøddetræ og ahorn. I forlængelse af billetsalget findes toiletter og chokoladekiosk, mens der på modsatte side er opsat håndtrykt tapet og rosafarvede spejle, som ’skal bringe damerne i godt humør’. Bagved ligger endnu en foyer på tværs langs hele bagstykket til den nye sal med indgang i midten og for enden stråler en glasdekoration udført af kunstmaleren Victor Isbrand efter udkast af Pind med dyrene, der går i land fra Noahs ark og her foran en kumme med eksotiske blomster. I modsatte ende fører en relativt bred trappe mod højre op til balkonen. Ganske bekymrende, egentlig, findes der ingen anden udgang deroppefra. Til gengæld er der indlagt lys i gelænderet, så der forhåbentlig ikke er risiko for at snuble på trappen i mørket. Udvendigt er der trappe ned til cykelkælder – og beskyttelsesrum. | Læs mere her: Folketeatret, Århus Park Teatret, Risskov Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Betjeningssiden på en Victoria X maskine fotograferet i 1975. Foto: Per HaubergAf yderligere bekvemmelig, indvendig karakter er alle salens lyse stole betrukket med musegråt velour, mens væggenes beklædning består af bobingamahogni. Gangene er belagt med tykke, røde gulvtæpper, som også dækker den indre foyer. Set fra operatørrummet er Aarhus’ Kosmorama nr. 3 i rækken den første nybyggede biograf i landet, hvor CinemaScope med 4-kanals magnetlyd er installeret fra start med lærred i 11 x 4 med en projektionsafstand på 26 meter. Det er dog ikke byens første nybyggede med det brede lærred, for det havde Park Teatret i den nordlige forstad Risskov fået i august 1953. Det er i sandhed Aarhus, der er fremme i skoene. Kinomaskinerne er af typen Gaumont Kalee 21 med 4-spors magnettone og operatørrummet i øvrigt ligesom trappen placeret ude til højre. Bag lærredet findes tre af de allerstørste højttalertyper på markedet, mens yderligere fjorten effekthøjttalere er fordelt på side- og bagvæg såvel over som under balkonen. Salens loft er blåt og overvæggene røde, hver side desuden udstyret med atten skotlamper og i den bagerste del glaslampetter fra Orrefors. Alene udgifterne til maskineri udgør 126.000 kroner. Nogle måneder senere opsættes BOFA’s elektroniske synkroniseringsanlæg for 3D film, som kommer i brug til horrorfilmen ”Vokskabinettet” med Vincent Price. Allerførste strimmel gennem maskinerne i januar bliver for et indbudt publikum dagen forinden en scene fra George Cukors ”En stjerne fødes” med Judy Garland og James Mason, der i øvrigt vises i sin fulde længde ved en helt særlig demonstrationsforestilling om lørdagen. Den får først danmarkspremiere fremme i oktober, da filmen gennem sin amerikanske distributør Warner Bros. er sat i bero, indtil man når ’en afklaring angående de generelle filmlejesatser for fremtidige CinemaScope-film’. I virkeligheden gjaldt det alle de store titler, amerikanerne gerne vil have flere penge for, hvilket her midt i 1950’erne afstedkommer en landsdækkende ’blokade’ af en række film fra de amerikanske distributører (men ikke amerikanske film via danske distributører) og den såkaldte blokade gik altså begge veje. Hovedprogrammet, der officielt indvier Kosmorama fredag den 14. januar, er Edward Dmytryks ”Mytteriet på Caine” med Humphrey Bogart distribueret af Columbia og her må man, som man næsten kan regne det ud, altså nøjes med widescreen – men får dog herved i alle tilfælde en ’ægte amerikanerfilm’. Interessen er så kolossal, at der ved middagstid dagen forinden er ni timers ventetid på Noteringen, hvilket som forklaring til yngre læsere var et telefonnummer, man kunne kontakte, for at blive stillet i kø, hvorefter man blev ringet op, når der var klar bane til billetdamerne. Næste program byder i alle tilfælde på en frigiven scopefilm af slagsen, nemlig ”Den sidste kommando” med manuskript af bl.a. Samuel Fuller. I 1956 får Kosmorama nærmest som i gamle dage premiere på indtil flere danske film, fx bliver ”Flintesønnerne” den hidtil største succes ved juletid, hvilket tildels skyldtes de utrolig mange populære danske film på markedet netop nu, hvor også Danmarks produktion syner farvestrålende oppe på lærredet begyndende med ”Kispus” over i Regina tidligere på året. ”Flintesønnerne” er i farver og det samme er ”Far til fire i byen”, der den 12. november har haft premiere i Folketeatret og så stor en succes, at den slet ikke kunne tages af plakaten til jul, hvor Morten Korch-filmen skal op. Desuden havde man allerede vist ASA-filmen ”Taxa K-1640 efterlyses” nogle måneder forinden. Således træder Kosmorama atter til helt uden at kny, men hurtigt viser det sig svært at holde gejsten, da hver biograf traditionelt har sine faste leverandører. Desuden er der fra selvsamme jul stærk konkurrence fra Aarhus Scala, der afløser Fotorama ved Aarhus Teater. | |
 I regulær mangel af storfilm, ser Moth ingen anden udvej end at bryde blokaden i maj 1957 og melder sig samtidig ud af Biografteaterforeningen for Købstæderne, hvilket i årene frem ikke stiller ham særlig heldigt i forhold til de danske distributører. Inspektør Johanne Torp, som det gamle Kosmorama beretter om, må ofte skrue bissen på, mens kollegaerne er rødglødende af raseri, som Moth siden formulerer det. Han er dog ikke den eneste – også Lido i Vejle og City i Aalborg er blevet udbryderkonger og det samme er Vest Teatret ude i Brabrand, da det åbner sidst i august. 1. januar 1958 vises således Otto Premingers ”Carmen Jones” med Dorothy Dandridge og Harry Belafonte, som præcis et halvt forinden havde haft premiere i Carl Th. Dreyers Dagmar – for også han var sgu sin egen. Det bliver også i begge disse biografer, man ni måneder senere for allerførste gang i Danmark kan se den 19 år gamle ”Borte med blæsten”, der ligeledes har været syltet i en evighed på grund af gammel filmlejeproblematik, hvor amerikanske drømme ikke altid harmonerede med den danske virkelighed. Vel blæste det ikke i et stormvejr af scope som den afrikanske Carmen, men begge var i blændende farver og så baner de vejen for det, der bliver Kosmoramas helt store force – 70mm-filmene, som bliver 1960’erne trækplaster akkurat her på Store Torv. Kosmorama bliver med sit kæmpelærred den foretrukne biograf for de amerikanske film i storformat og i særdeleshed fra maj 1960, hvor biografen udstyres med Todd-AO, Victoria X maskiner og et nyt lærred med dimensionerne 12 x 5 meter til de nye, storslåede 70mm film. Den første film med sekssporet magnetlyd bliver "South Pacific" og "The Miracle of Todd-AO" med århuspremiere 23. maj, hvor kopien kom til Aarhus fra Europa Bio i Aalborg. Udgifterne til ombygningen anslås til 100.000 kr. og i Stifts-Tidende fremviser kinotekniker Poul Petersen iført skjorte og slips stolt 70mm i forhold til 35mm film. Også pressen var begejstret – i hvert fald når det altså kom til den tekniske og billedmæssige side af sagen. ’Pragtfuld teknik, et teknisk vidunder, et fremvisningsapparat med en fænomenal kapacitet. Lærredet er gigantisk, og det samme må siges om lyden. Elendig handling, 3. klasses produkt, R. Brazzi er den værste flødebolle der endnu er set’, skrev Demokraten. Amtstidende glatter lidt ud med ’raffineret lydgengivelse’, mens det i gamle dage så revsende Stifts-Tidende er faldet helt pladask for det sydlige stillehav hvis ikke også Mitzi Gaynor: ’Fantastisk, sikke billeder, brede, høje, dybe, skarpe – og musikken, hvilken lydgengivelse – som om man sad nede i orkestergraven. Og der er kun grund til at lykønske Kosmorama med den ny teknik.’ Filmen spiller hver dag kl. 17 og 20 til den 4. september og har da indtjent lige så meget, som installationen havde kostet. Filmen kommer på programmet igen siden, men afløses i første omgang af århuspremiere på Dirch Passer i ”Elefanter på loftet”; en film så slet, at ingen københavnske biografer viser den før sidst i maj året derpå og burde være omdøbt ”Rotter på loftet”. Herefter følger indiskutable kæmpefilm som William Wylers ”Ben-Hur” med Charlton Heston, den stjernebesatte krigsfilm ”Den længste dag”, ”The Sound of Music” med Julie Andrews samt ”My Fair Lady”, der får århuspremiere i Super Panavision 70 den 13. september 1965. Publikum modtages her af fire Eliza-udklædte piger, der uddeler blomster og parfumeprøver. Ladyen er en indbringende dame, som Stifts-Tidende noterer sig efter en måned, hvor filmen allerede de første fire uger har indspiller en kvart million kroner, hvilket er ny rekord. Der har stort set været udsolgt hver aften undtagen måske nede på 1. række. Der er skrevet kontrakt om, at filmen fortsætter frem til jul, men vises i alt 17 uger til en samlet indtjening på 570.000 kroner. 2. juledagspremieren 1971 på det moderne westerndrama ”Billy Jack” med Tom Laughlin bliver en ordentlig stor succes i Kosmorama, hvor den er på plakaten i hele seks uger, mens selvsamme titel i det københavnske Carlton må nøjes med det halve. I olympiadeperioden 1972 lukker Kosmorama for at blive moderniseret med mere benplads. 700 nye, spanske Figueras stole i plexiglas og stål med skrigende rødt betræk erstatter de 789 udtjente sæder nu med bedre benplads. Loftet og væggenes nye beklædning er malet mørkegrå med en helt usædvanlig belysning fra kraftige, specialdesignede projektører op mod lærredet og fortæppet, der i sig selv er dekoreret som en voldsomt forstørret, sort-hvid filmstrimmel. Resultatet ligner, som direktionen selv formulerer det, en hule i rødt og gråt med Magasins chefdekoratør Torben Busk som idémand. Han har vundet flere internationale priser for sine dekoreringsarbejder og fået frie hænder i en grad, at han har tvunget ny beklædning ned over både billetsalget og piccolinerne, der viser publikum på plads. De nuværende uniformer ’ville være en skændsel mod det nye inventar.’ Kosmorama genåbner mandag den 11. september 1972 med ”Clockwork Orange” og den var jo også et kapitel for sig. Stanley Kubrick afløses af ”Jeg hedder stadig Trinity” med Bud Spencer og Terence Hill som af en helt anden kaliber bliver en gevaldig grinesucces og årets største, der de næste elleve uger indspiller 681.000 kroner. Ved juletid kommer ”The Godfather” til byen i et mere dunkelt ærinde samtidig med, en ny Kosmo-bar ude foran har fået spiritusbevilling og rummet smykket med store fotostater fra de film, som gennem årene har haft succes. Kunstmaler Frede Schilling har i denne forbindelse udsmykket foyeren, mens det igen er Busk, der står for detaljerne og mere af den usædvanlige projektørbelysning. Samlet står årets ombygningsarbejder i 700.000 kroner. I foråret 1973 kan Moth notere sig, at første del af Francis Ford Coppolas gangsterepos som den første i sit spilleforløb frem mod maj runder én million kroner, nærmere bestemt 1.040.000,- i omsætning ved billetkasserne. Kosmorama er på dette tidspunkt fortsat den i byen, der holder filmene længst tid på plakaten og julepremiererne blandt de mest succesfulde. Året derpå gælder det tilsvarende Fred Zinnemanns ”Sjakalen” med Edward Fox. Til gengæld flopper så i 1974 en så højprofileret film som William Friedkins gyser ”Eksorcisten” rundt om i hele provinsen, ligesom heller ikke tallene i København ved sin premiere nåede det forventede estimat. Det blev der rådet bod på siden. Julens bundsolide, amerikanske titel skal man dog heller ikke dette år snydes for i Kosmorama, hvor det drejer sig om ”Odessa-kartoteket” med Jon Voight og i 1975 sætter også Kosmorama en skræk i livet for alle, der måtte have lyst til at besøge badestrandene den efterfølgende sommer i form af ”Dødens gab”. Her ved næste olympiade i 1976 bygges der atter om og denne gang mere fatalt, da balkonen deles fra den store til en selvstændig og udvidet sal med 289 pladser, mens gulvet fremover rummer 345. Sidste film i fuld størrelse bliver den 4. juli 1976, hvor ”Sheriffen går fra snøvsen” med George Hilton. Herefter påbegyndes indretningen af nyt operatørrum forneden, mens balkonen fortsætter egenhændigt fire uger yderligere med 25% rabat på billetten i et for biografers vedkommende spøjst ’ombygningsudsalg’, før også denne undergår den store forandring. Allersidste forestilling som den gamle balkonsal bliver 1. august en genoptagelse af Steve McQueen som ”Bullitt”. Onsdag den 25. august slås dørene op for Kosmorama 1 og 2 med Alfred Hitchcocks sidste bedrift ”Family Plot” samt ”Master Gunfighter” af og med Tom Laughlin, der lod til at være en populær herre på Store Torv. Moth fortryder gevaldigt, at han ikke foretog begge forandringer samtidig og altså havde ventet lidt dengang i 1972, for sammenlagt var det en bekostelig affære og meget dyrere for pengepungen, end nedgangstiderne op gennem 1970’erne berettigede. Det var efterhånden blevet temmelig svært at få store, amerikanske film til Kosmorama i tilstrækkelig grad, efter 70mm-filmene på ubehagelig kort tid var svundet ind til nærmest ingenting, mens Hollywoodfilm som man lavede dem i gamle dage var en saga blot. Et Saga var i øvrigt også kommet til byen i selvsamme 1976 – ude i Trøjborg-centret endda med to sale, så kampen om filmene var ikke blevet mindre. Regina var allerede ombygget til to sale som den første i 1973, mens Folketeatret var blevet delt i tre fremme i 1975 (siden også kendt bl.a. som Aarhus Bio Center) og så var Biografen jo for resten genopstået i ny skikkelse i Aarhus-Hallen tilbage i 1971. Sammen med Scala nøjedes denne dog med sin ene sal nogle år endnu, ligesom Palads Teatret ligeså ved Trøjborg og de øvrige forstadsbiografer og sluttelig Øst for Paradis fra 1978. I 1979 lyder en danmarkspremiere fx på ”Concorde 820 forsvinder” fra det lille Cinema Film som en af de mange flyvende katastrofefilm, der var populære i årtiet. Som eneste større distributør handles fra omkring 1980 med Warner-Metronome, der også leverer film til Biocentret og Palads. I maj 1983 indkøbes to nye Dolby-anlæg, sådan som Biografen havde været først med fire år forinden og i februar 1984 bestilles et nyt lærred til sal 1 i målet 10,5 x 5,1 meter. Formand Moth – som man yndede at kalde ham (svaret på hvorfor hittes mod øst) – fortsætter som direktør helt frem til 15. juni 1984, efter det var gået galt under et møde med bestyrelsen bag den selvejende institution Ahl Strand, der nu er hovedaktionær i A/S Kosmorama efter lærerforeningen. Moth kunne ikke længere garantere et overskud til feriekolonien og man enedes om at ’skilles i mindelighed’, selvom den udlægning også foreligger i en modsatrettet version. For mange kom det dog helt uventet; Moth kunne samme år have fejret 30-års jubilæum som leder af Kosmorama. De senere år var programmet rigtig nok gået hen og blevet noget mat i sokkerne, men det var næppe formandens skyld. Han var gennem alle tider gået op i virket med liv og sjæl og havde kæmpet sin sag, når forhold bød ham imod. Når eksempelvis danske titler efter hans opfattelse havde været misvisende, havde Moth pænt orienteret distributøren om, at den givne film i Aarhus vil blive lanceret under sin originaltitel. Noget tilsvarende havde Grand i København benyttet sig af i stor stil mange år forinden derovre nu mest for at være fin på den. Andre slag havde været på krigsfronten pr. efterdønning, da ”Hitler – en karriere” havde stået foran århuspremiere i februar 1978. (Tv)-publikum havde da godt nok stiftet bekendtskab med ”En verden i krig” men endnu hverken ”Holocaust” eller ”Anden verdenskrig i farver” og da slet ikke en tysk dokumentarfilm om Adolf og så endda hans ’karriere’ som værende ’undervisningsegnet’, som man med særlig arrigskab noterede sig. At filmen går analytisk til værks med samme grundighed, vi kender fra så mange senere dokumentar- og spillefilm om krigen, betød ikke meget dengang i 1978. Egentlig skal man erindre sig, at dokumentarfilm som genre i biograferne endnu var en sjældenhed. Rejsefilms skønne naturbilleder eller musikfilm kendte man så udmærket, men handlingsgivende med element af regulær underholdningsværdi kendte man endnu ikke meget til fra denne kant. Sigende var det nu, at Moth tilbød de mange, der gik og demonstrerede ude foran ved forpremieren, ikke var spor interesseret i at tage stilling på oplyst grundlag, da de rent faktisk blev inviteret ind for at se ’misfostret’, som den blev udlagt. Som lærerforeningens biograf var det helt naturligt, at filmen kom op i Kosmorama, da filmen som nævnt var oplagt til skoleforestillinger. I forbindelse med premieren i Grand Teatret i København, havde Anders Bodelsen i Politiken fanget det væsentligste: ’Det er vigtigt, at give et stort publikum den lille injektion af nazirusen mod, hvad der måtte komme i nye krisetider af forfølgelse, hysterisk persondyrkelse og massemanipulation.’ Men altså… fra sommeren 1984 fungerer nu skoleinspektør Poul Erik Röhl som leder den sidste tid, mens det hele fryser til is. Anden halvdel af året byder på så vidt forskellige godbidder som ”Politiskolen” og ”Greystoke Tarzan” begge fra Warner-Metronome, hvor i hvert fald den sidste instrueret af Hugh Hudson lyder af gamle dages eventyrlige bedrifter, mens fjollede politirekrutter er i færd med at erstatte Hill & Spencer til nok så stor succes endda. Størst af de sidste havde forinden været ”E.T.” knap to år tidligere med danmarkspremiere 2. juledag 1982 – et behageligt men efterhånden sjældnere besøg fra distributøren UIP (far), der handlede flittigst med Biografen (søn), som også selv havde Steven Spielbergs eventyrlige film på plakaten og i København fik Imperial og Palads til at spille sammen, hvilket førhen var uhørt, hvis ikke hovedpersonens navn var Bond. ”Never Say Never Again” var også en Bond-film med go’e gamle Connery og disse havde altid haft hjemme andre steder, dengang det var United Artists og endnu ikke slået sammen til United International Pictures, men nu var netop denne Bond-afstikker altså en Warner-titel. Det blev Kosmoramas sidste stjernestund i januar 1984 og vel end ikke så stor endda. Kosmorama lukker den 27. februar 1985, da det efterhånden stod alt for klart, hvor det bar hen. ’I relation til de mægtige filmudlejere har Kosmorama været død og kold i et godt stykke tid’, som Stifts-Tidende formulerer det. Efter 80 år skal det nu være slut med et århusiansk Kosmorama, mens indtægten på seks millioner kroner ved salget anbringes i den nystiftede Ahl-Fond, hvis afkast herefter bidrager til driften af kolonien. Joe Dantes (i øvrigt Spielberg-producerede) ”Gremlins” og Wolfgang Petersens ”Den uendelige historie” slutter eventyret, der altså ikke varede evigt, men selveste lukningsaftenen byder på en overraskelse, som bevirker, at det alligevel slet ikke er helt forbi. Faktisk var bulldozerne allerede bestilt flere dage forinden, lød det efterfølgende, men kommunale betænkeligheder havde forsinket processen for den store forandring af bygningen, man havde skrevet om i månedsvis og nu berettes det død og pine, at Kosmorama vil genåbne. Den nye indehaver, butiksejer Viggo Falkenberg Andersen fra Skt. Clemens Stræde, havde forhørt sig hos byens øvrige biografdirektører, som havde været uinteresseret og har derfor indrykket annoncer angående muligheden for at drive Kosmorama videre i nogle måneder. Nu ’midt under gravøllen’, men nok nærmere tidligere på eftermiddagen, er han blevet kontaktet af en gruppe unge århusianere, der under lidt hemmelighedskræmmeri er interesseret i at videreføre Kosmorama i den angivne periode, mens kommunen bliver enig med sig selv. ’Om disse unge mennesker så i det hele taget kan få film fra udlejerne, er en anden sag’ noterer Stifts-Tidende tørt i relation til tingenes tilstand i den virkelige verden. Det lugter alt sammen af fuldstændig det samme, som akkurat samtidig hænder ovre i det engang så hæderkronede Regina, der kun har sin balkonsal tilbage under aktiv dødshjælp som Arkade Bio. Udover kontorer på 1. og 2. sal har man forestillet sig 35 specialbutikker akkurat i stil med Hafnia Arkaden derovre på Søndergade, som i øvrigt allerede er i økonomiske vanskeligheder. Hvad Kosmorama angår, må det hemmelighedsfulde selskab de næste måneder tage sig til takke med henlagte titler fra Toofa Film, der støves af sammen med et restudsalg fra Atlantic Film foruden et par nyere kopier via Mallings Hauberg Film, hvor den gode Per havde stået for den oprindelige genåbning af Regina i september 1983, der da endnu rummede to sale. I juni vises en af Toofa Films største titler ”The Bermuda Triangle” i ugevis lige indtil allersidste dag den 30. juni 1985, hvor den britiske farce ”På den igen doktor” fra 1969 og krigsdramaet ”Massakren i Rom” med Richard Burton fra 1973 er Kosmoramas to øvrige, bedagede attraktioner. Nøjagtig en måned forinden er Arkade Bio gået bort med et lige så pauvert program eller værre. Al inventar var ellers allerede afsat i februar. Lærredet skulle flyttes over til Palads Teatret og en overlæge har haft kig på Schilling-maleriet i foyeren, der skrabes ud for inventar, mens publikum endnu lægger vejen forbi. Maskinerne blev efterfølgende sendt til København og opsat 25. november 1985 hos Swan Production på Sundhomlvej, mens objektiverne endte hos Jens Erslev i en af hans Slagelse-biografer. Biografsalen i sin oprindelige form (incl. den inderste foyer) bliver stående med kun skallen tilbage, forhus med forhal og den ydre foyer rives ned. Mens Jysk Totalenterprise afventer de allersidste byggetilladelser, hygger arkæologer sig i ro og mag med at grave i fortiden også helt inde under det gamle biografgulv. Måske hitter de foran rester af kosmoramaet fra 1912, men der er ikke meddelt om nogen fund af interesse i den forbindelse. Det var nok også nærmere en gammel vikingeby, man var på jagt efter, da byens gamle vold menes at have slynget sig netop her. Efter endt arbejde åbnes salen op med sine nye lejere som Sct. Clemens Butikscenter i oktober 1986 med glasvægge ud mod strædet og gyden, der er shinet op til lejligheden, mens Cafe Cosmo fra Store Torv med discotek på toppen fra april 1987 tager imod gæster i et modernistisk byggeri med enorme rudepartier henover 1. og 2. sal, karnapper og finpudsede mure. JME-Byg indrykker store annoncer og praler med overskriften ’så smukt bygger vi i Århus!’ Det turde vist være en smagssag. Senere flytter McDonalds ind i gemakkerne ud mod det gamle torv og pynter lokalerne nydeligt op med filmplakater, så man forledes til at tro, man rent faktisk befinder sig i et reststykke af gamle filmtempel. Burgerkæden bliver på adressen frem til november 2020, mens forskellige butikker og kontorer rykker ind og ud indenfor rammerne af den gamle sal i tre etager længere omme bagved. | |
Direktør Århus lærernes feriekoloni (58-59) Skoleinspektør Johannes Riber (54-55) Holger Moth (58-83) 70mm Maskiner Victoria X Billet telefon Århus 2 34 10 (54-64) 12 34 10 (68-69) 06 12 34 10 (78-79) Siddepladser 789 (58-72) 700 (72- ) | |
Swan Film | |
 Swan KosmoramaJeg kan også oplyse at, selvom Swan Film i 1986 købte Århus Kosmorama's inventar og fik sat en af projektorerne op af Dansk Kinoteknik (eller hvad de nu hed) som kunne køre 70mm, så fik vi aldrig brugt den, hvilket ærgrede mig. Vi havde simpelthen ikke nogen film at køre, og selvom jeg påtog mig teknikken blev jeg ikke vist hvordan projektoren virkede. Vi havde faktisk ingen operatør overhovedet, hvilket jeg undrede mig over. Men vi fik da brugt vores lille biograf og Kosmoramas røde fløjlssæder, hvilket jeg dengang døbte "Swan Kosmorama" til at se Danmark vinde 6-1 over Uruguay til WM i 1986... | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
| Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 02 maj 2024 05:59:31 |