biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

70mm og 6-sporet stereofonisk magnetlyd

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 8 Januar 2006
Kinopalæet i 1962 med det store Cineramalærred

”70mm og 6-sporet stereofonisk magnetlyd”. Det var sloganet i tressernes biografdanmark som lokkede mange mennesker ind i mørket. 70mm var en garanti for en billed- og lydoplevelse der var markant bedre end standard 35mm film som vi kender i dag. 35mm er et udemærket medie til fremvisning af film takket være den store mængde information filmen indeholder. Men hvis det skal være rigtigt godt, så skal det være 70mm. 70mm film er specielt egnet til meget store biograflærreder som tressernes biografer i stor stil var udstyret med. I Danmark har der været mange 70mm film i perioden
1958 – 1970, men siden da, har antallet af 70mm filmkopier været relativt begrænset, hvis man sammenligner med England og USA.
 
Læs mere her:

in70mm.com

Internet link:

I takt med, at digitallyd i biografen blev introduceret i 1991, er 70mm præsentationer desværre, stort set forsvundet. Grundet til det er, at 70mm kopierne i stort antal er blevet fremstillet blot for at sikre en optimal lydoplevelse i biograferne verden over. 
 
 
"Lord Jim" udkom i ny 70mm kopi i 2003

70mm film er i forhold til 35mm film en anelse dyrere at fotografere, men da det kun drejer sig om ca 100.000 dollars pr. film, er det småting i forhold til det samlede budget for en gennemsnitlig amerikansk film. Imidlertid er kopierne til biograferne mere end dobbelt så dyre som en tilsvarende 35mm kopi. Oven i prisen kommer så en dansk tekstning som også er relativt dyr. Men igen, set i forhold til hvad biograferne og filmselskaberne tjener ind på at vise en succesfuld film i 70mm, er det småpenge.
 

Er 70mm filmen så død og sker der noget med 70mm lige i øjeblikket?

 
I anledning af 2001, blev der fremstillet nye kopier af "2001: A Space Odyssey"

70mm lever og har det godt, omend det er et meget stille liv. Hvis vi starter i 2001, blev Stanley Kubrick’s mesterværk
”2001: A Space Odyssey” genudgivet i helt nye 70mm kopier trukket fra de originale 65mm negativer. Lydsiden blev også pudset af og præsenteret i Dolby Stereo SR. Filmen fik repremiere I USA, England, Frankrig, Tyskland, Italien og Australien. I Danmark blev der også vist interesse i enkelte danske biografer om at vise den i 70mm, men den danske distributør af filmen mente desværre ikke, at filmen var værd at genudgive I Danmark. Det er ironisk at tænke sig, at den eneste måde at se ”2001: A Space Odyssey” i 70mm i Danmark er ved at købe DVDen, som i luksusudgaven indeholder et enkelt 70mm billede.
 
 
El Capitan på Hollywood Boulevard. Billede: Richard Greenhalgh

2002 bød på flere interessante relanceringer af gamle 70mm klassikere i nye kopier. Det interessante har været, at genudgivelserne af disse film hænger ofte sammen med udgivelser på DVD. Repremierer har været begrænset til meget få biografer som faktisk kan tælles på en enkelt hånd. Følgende film blev i 2002 vist i nye 70mm kopier i USA; ”Patton” (70mm DTS), ”Hello, Dolly!” (70mm DTS), ”Lawrence of Arabia” (70mm DTS + 6-track Dolby Stereo), “Lord Jim” (70mm DTS), “West Side Story”, “Sleeping Beauty”, og ”Ryan’s Daughter”. 2003 byder på genudgivelsen af den største 70mm musical klassiker overhovedet: “The Sound of Music” (70mm DTS).

Hvis man vil se enkelte af disse film i 70mm, foregår det i Bradford (England) i marts måned, under Widescreen Weekend arrangementet.
 
 

“This is Cinerama”

 
Vandski i Cinerama

"This is Cinerama"
havde verdenspremiere den 30. september 1952 i The Broadway Theatre i New York. Cinerama markerede starten på biograflærredernes vokseværk, som indtil da var i normalformat (4:3 eller 1,33:1) nogenlunde som et fjernsyn. Lærrederne var naturligvis større end TV, men lærrederne havde samme bredde/højde forhold som en TV skærm. Cinerama er et filmformat som vises på et meget stort og buet lærred (Radius = 146 grader) som havde et bredde/højde forhold på omkring 2,79:1 langs buen, eller ca 2:1, når man sad bag i biografen og kikkede lige frem på filmen.

 
 

Hvordan virker Cinerama?

 
Det særlige ved "3-strip" Cinerama er, at formatet viser det menneskelige øjes naturlige synsvinkel på omkring 146 grader. På engelsk hedder det "periphial vision", groft oversat "periferisyn". Cinerama kopierede ganske enkelt den menneskelige synsvinkel og det faktum, at vi kun dårligt kan orientere os, hvis vores synsvinkel er begrænset. Prøv selv at gå rundt med skyklapper på, og bemærk hvor svært det egentlig er at orientere sig når man mangler sit "periferisyn".

I Cinerama bliver billederne "som at være der selv" i kraft af den brede fotograferingsvinkel. Det er det man kalder en ”First Person Experience” – fordi man selv er hovedpersonen i handlingen. Kameraet repræsenterer med andre ord dine øjne. Normalt er det en ”Third Person Experience” at se film, idet publikum oplever handlingen gennem en anden person eller flere personer. Det er "periferisyn" og den særlige ”First Person Experience” der gør Cinerama til et enestående filmformat.
 
 
Cinerama Dome i Sunset og Vine i Hollywood. Billede: Richard Greenhalgh

Alle wide screen films moder, CINERAMA, kunne derfor fejre
50 års jubilæum i 2002. Jubilæet blev fejret ved en begivenhed i Los Angeles’ Cinerama Dome. Biografen, der blev bygget specielt til ”It’s a Mad, Mad, Mad, Mad World” i 1963, var som navnet antyder, en Cinerama biograf. Imidlertid har ”The Dome” aldrig vist det originale Cinerama format med 3 maskiner. Det er først nu at det nødvendige biograf udstyr er blevet installeret. Biografen er blevet genåbnet efter en meget lang ombygning og nænsom modernisering. I tilknytning til den eksisterende biograf har Pacific Theatres åbnet en 14-sals biograf som kaldes ”Arclight Cinemas”.
 
 
Jubilæet var en ganske markant begivenhed i biografernes verden for den sande widescreen biografentusiast. For alle andre entusiaster og ganske almindeligt dødelige biografpublikum, skal man være født i 1950erne eller tidligere, for at have nogen som helst erindring om hvad Cinerama var for noget. Det blev vist i Kinopalæet på Gammel Kongevej i 1962 – 1963.

"This is Cinerama”
er en demonstrationsfilm, som placerer kameraet forskellige steder, så publikum kan opleve at køre i rutschebane, flyve over Grand Canyon og besøge Europæiske turistattraktioner (Det var der ikke mange der havde prøvet i 1952!). Fra 1952 til 1962 blev der kun lavet 7 Cinerama film og en reklamefilm. Den mest kendte film er Metro-Goldwyn-Mayer’s ”How the West Was Won” med en perlerække af Hollywoods skuespillere anno 1962.

”How the West Was Won” har re-premiere i Cinerama dette forår og denne begivenhed ses der naturligvis frem til blandt entusiasterne.
 
 

”The Cinerama Adventure”

 
Filminstruktøren og klipperen Dave Stromaier (Hollywood) barsler med sin dokumentarfilm ”The Cinerama Adventure”. Filmen der beskriver historien bag Cinerama har været undervejs i nogle år og imødeses med største spænding. Et rough-cut af filme har været vist både ved Bradford Film Festival under Screen Weekend arrangementet sidste år i marts, men også i Telluride (USA), hvor den blev positivt anmeldt af Variety. Dave Strohmaier har over en årrække interviewet mange af pionererne bag Cinerama og krydret filmen med musik, film og annekdoter. Bl.a. flere sekvenser fra de berømte og kultlignende ”break down film”, der blev anvendt når Cinerama filmene knækkede og pauserne skulle fyldes ud med noget. ”The Cinerama Adventure” er omtrent færdig men mangler en distributør.

Det var alle wide screen nyhederne for januar 2003. Hvis du skulle få smag for at se 70mm og Cinerama, kan du på denne side løbende se om der skulle være film i dit nabolag som vises i ”70mm og 6-sporet stereofonisk magnetlyd”.

Redaktionen vender tilbage med flere nyheder om 70mm og Cinerama lige før sommeren, eller så snart der er noget vigtigt på banen. Hvis der er spørgsmål kan disse stilles til redaktøren af The 70mm Newsletter
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 17 december 2017 07:38:53