Palads Teatret, Odense | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 17.05.2024 |
 Palads' indgang og foyer som Hunkemøller lingerie butik, 22. marts 2024. Foto: Thomas HauerslevPalads Teatret Vestergade 38 Åbnet 26. december 1923 Lukket 30. april 1983 I Odense er der i begyndelsen af 1920’erne stærkt behov for flere biografer, selvom byen har fået Kino-Teatret i 1919 med 499 pladser som erstatning for Kino-Uglen (Kinografen) og supplement til Kosmorama i Odinsborg, der endnu før denne vokser sig stor til Phønix, er af en mere klejn størrelse med lidt over 200 pladser. Disse to er byens eneste, ser man bort fra sporadiske engagementer i Folkets Hus og i øvrigt godt sammenspist med fælles personale i administrationen. Forenet har de længe haft held til at holde andre ude, men nu går den ikke længere. Odense Paladsteater er på vej med indgang fra Vestergade 38 opført i 1890 gennem den tidligere Café Osborne, mens den nye sal er placeret bagved ud mod Pogestræde, hvor en række gamle huse mellem nr. 21 og 29 rives ned i foråret 1923 for at give plads til en stor sal på 753 pladser. Mellem fire tykke, firkantede søjler træder man ind i en åben forhal indeholdende et par smarte, små butikker med karakter af udstillingslokale trukket lidt tilbage i siderne omkring dekorerede vægge og et pynteligt loft med silkestof. Der er billetsalg i hver side umiddelbart foran døren ind mod en lang foyer indrettet med kiosk, hvilebænke og to toiletter, hvor en stribe bærende søjler yderligere fortsætter ned gennem midten af lokalet i hele dets længde. Herfra fører nogle trin op til det inderste stykke ud mod strædet, hvor garderoben er placeret under trappen op til eksklusive balkonloger. Til venstre er der indgang til selve salen ude i hver side. 39 meter lang og 17 meter bred strækker den sig på tværs parallelt med strædet, hvortil der er to udgangsdøre nede foran scenen og tilsvarende mod gården. Rækkerne består af mørke lænestole fra byens kendte stolefabrik. Fra de dyre pladser med ekstra polstring bagtil skal man naturligvis hente overtøj og hatte i foyeren efter endt forestilling. Også herfra er der direkte udgang. Foran det for tiden overdådigt store lærred endnu uden fortæppe og en mindre scene findes en mægtig orkestergrav til musikken, som består af seks mand og en kapelmester. I den modsatte ende er operatørrummet placeret afsondret allerøverst under loftet, hvilket aldeles udelukker brandfare, lyder det med garanti. • Gå til mere om Biograferne i Odense i '80erne Forbilledet er Industripalæets festsal på Albani Torv både i forhold til højden og med sine sidegange og joniske søjler, hvor Palads på tilsvarende facon i naturlig forlængelse af foyeren har en lang række marmorbeklædte korintiske søjler ned gennem salen, som adskiller tilskuerpladserne fra sidegangene. Det er akkurat disse, der sammen med højden til loftet og udeladelsen af en traditionel balkon, som ofte vil virke trykkende, der giver salen sit unikke præg, som arkitekt Hjalmar Kjær forklarer det tidligt i byggefasen. Man skal nemt kunne ’gaa rundt overalt i salen og hilse paa sine bekendte’. Der ender dog med at blive indrettet førnævnte balkonloger over den inderste foyer, hvilket forøger antallet af pladser med knap 40 i forhold til de oprindelige tegninger. Også på gulvet er de bagerste rækker helt særlige logeafsnit med sine helt separate indgange og herfra man kan tilmed ringe med en lille klokke, såfremt man ønsker forfriskninger bragt ind under forestillingen. Med sit hvide loft og de store krystallysekroner placeret mellem søjlerne er det den helt store skønhedsåbenbaring, hvor selv det københavnske Palads må give fortabt. Derovre må man nøjes med tilsvarende begejstringseffekt i den aldeles majestætiske foyer. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Odense Paladsteater - åbningsannonce 1923Odense Paladsteater kalder biografen sig i forhåndsomtalen, Palads Teater i premiereannoncerne og snart blot Palads eller Palads Teatret, som ved åbningen pryder facaden smykket med flag, hvis indgang pudsigt nok er akkurat til venstre for byens allerførste biograf åbnet tilbage i 1905. Her er der for længst slukket for elektriciteten, men i den nye har man såmænd sit helt eget elektricitetsværk, skulle den kommunale forsyning gå hen og svigte. Det er et bekosteligt byggeri delvist finansieret af Sophus Madsen, som har bevillingen til det københavnske Palads og ’A/S Odense Paladsteater’ er formelt stiftet i april af ham i forening med direktør Dornonville de la Cour (bosiddende på Amager) samt overretssagfører Niels Christian Rasmussen og fotograf Otto Laurits Nørmark begge fra Odense, hvor sidstnævnte deler bevillingen med den krigsglade oberstløjtnant Carl Brorson, som står for regnskabsføringen. Madsen ejer på dette tidspunkt også Dansk-Svensk Film, hvor Oluf Hansen bliver ansvarlig for provinsvirksomheden med Nørmark som den toneangivende part. Nørmark har allerede i 1921 sammen med en kreds af gode borgere, heriblandt arkitekt Kjær, rettet henvendelse direkte til Justitsministeriet angående det urimelige i, at folk skulle stå i kø allerede fra om formiddagen for at sikre sig billet og hvad skulle ’landboerne’ dog stille op? Dem sørger han godt for siden med stribevis af særforestillinger. Prisen for hele herligheden løber op i over en million kroner, hvilket er ustyrlig mange penge i 1923 også set i lyset af, at den dyreste logeplads går til 1,75 kr., mens børnene på de forreste rækker kan nøjes med 70 øre. Det store beløb inkluderer dog også forhuset og opkøbet af bygningerne bagved og man måtte i en tidligere studehandel endda garantere etableringen af et vejstykke mellem Klostergade og Klaregade, hvor biografen da skulle placeres nær domkirken Skt. Knud, men det blev så ikke til noget. Det er særligt indretningen, der tager tid, hvor man allerede i september indser, at åbningen ikke når at finde sted før sidst på året. Midt i julevrimlen står Brorson og Nørmark personligt ude på Vestergade og bedyrer som fordums udråbere med klar røst, at ’De kommer ind med det samme’ som reklamenummer frem mod juleaften. To dage senere går det løs. Til at markere den store begivenhed giver Dansk-Svensk Film begge paladser danmarkspremiere på ”Livets karneval” med Frederik Jensen i hovedrollen, mens Petrine Sonne og Liva Weel optræder længere nede på listen, men ak og ve… det bliver en dundrende fiasko. Fem spilledage i København og blot tre her i byen. Katastrofen, som Sophus Madsen havde co-produceret med Palladium, kan man læse mere om ovre på Axeltorv. Fra Vestergade lød ord som ’et baade teknisk og kunstnerisk misfoster’. Som erstatningsprogram vises de næste to dage børnefilmen ”Penrod og Sam” foruden en række naturoptagelser fra det østlige Afrika, som allerede prydede åbningsprogrammet. Disse havde gjort stor lykke, hvilket tog brodden af den værste skuffelse. | |
 Palads Teatret i Odense viser endnu en Dickens filmatisering, "To byer" (public-domain)Selveste nytårsaftensdag er der optræk til panik. Osende røg trænger ud fra et af billetkontorerne, hvorved rygterne om sjusk med de tekniske installationer løber gennem byen som en steppebrand. Det skyldtes nu blot en akut monteret men altså lovlig ivrig petroleumsovn, hvilket dog selvfølgelig kunne have udviklet sig nok så fatalt. Samme eftermiddag vises Jackie Coogan kl. 16 i ”Oliver Twist” efter Charles Dickens’ romanforlæg og endelig er succesen hjemme! Nu kommer mesterværkerne ifølge anmelderne som perler på en snor. To uger inde i det nye år har over 25.000 gæster besøgt det nye biografpalads og efter fire måneder kan man notere sig en hidtidig rekord med Greta Garbo i ”Gösta Berlings saga”, der indspiller 16.000 kroner på godt halvanden uge. Odense har fået en ekstra kopi fjorten dage efter danmarkspremieren i København og spiller nu begge steder for totalt udsolgte huse. Ved påsketid sendes provinskopien videre rundt i landet, hvor Jackie Coogan atter er på spil nu i ”Cirkus-dage”. Den lille fyr var alle fortsat helt tosset med og så får man endda en kortere Harold Lloyd-farce oven i hatten. Sidst i 1924 slås dørene op for flere nye paladser nu i både Aalborg og Vejle, mens Odense begynder at få danmarkspremierer også helt eksklusivt. Med tiden skilles aktieselskabet aldeles fra biografens daglige virke på den ganske enkle facon, at Sophus Madsens indflydelse smuldrer, efterhånden som han bliver nødt til at sælge ud af sine aktiver, mens nye aktionærer kommer til som eksempelvis John Olsen, der siden stifter filmselskabet og biografen Saga. Han har forud arbejdet for øvrige distributører, før han til en start etablerer Teatrenes Films-Kontor, som på et tidspunkt dirrende går over til konkurrenten, før Saga delvist vender tilbage til Palads. Det skyldes også bevillingssystemet, der ikke holder noget sikkerhedsnet under den enkelte biografdirektør, hvor et mere afgørende spørgsmål for begge parter ganske enkelt handler om at få en tilfredsstillende aftale på plads omkring huslejen, sådan som det senere udvikler sig til for A/S Fotorama i Aarhus i forhold til Regina-Teatret, som dette selskab har åbnet tre år forinden, den eneste provinsbiograf større end Palads. Faktisk kommer det til en vældig ballade allerede i december 1926, da Brorson går hen og dør i en alder af blot 56 uden selv at have udkæmpet slag indenfor paladsets mure. Det lod han så fint andre om, hvor 36 håbefulde blander sig i dansen om guldkalven. Det bliver foreningen ’Opad’, der driver drengekoloni, som kraftigt anbefalet af byrådet opnår bevilling uden at foretage sig en tøddel andet end at trække et årligt tilskud i automaten. Blot seks år senere giver en revideret lov på området los på de forhadte dobbeltbevillinger, hvorved Opad uden tårerne trillende ned ad kinderne træder udad paladsets døre igen mod et garanteret fortsat årligt tilskud fra biografen gældende for mindst ti år, hvorved Palads fungerer som regulær aflastningskasse for kommunen. Et princip Odense Kommune var så begejstret for, at man selv søger og får bevilling til biografdrift i Folketeatret en del år senere for at bøffe hele gevinsten. Opad kunne i øvrigt have ansøgt om Nørmarks bevilling det efterfølgende år i december 1933 og endda muligvis fået den, da hans bevilling stod til at udløbe – men i foreningen føler man sig pudsigt nok meget bedre tilpas med den årlige check, man ender med at indkassere helt frem til 1960. Også Brorsons enke modtager en årlig erkendtlighed, så det er sandelig heldigt, Nørmark er så god til at drive Palads på et tidspunkt, hvor huslejen til ejendomsselskabet apropos gyngerne og karrusellerne i ét hug er steget fra 55.000 til 76.000 kroner. Nørmark smager dog atter en flig af fiasko i 1928, da han kortvarigt forsøger sig som filmdistributør efter at have forelsket sig i en fransk titel, som på dansk kommer til at hedde ”Elskov og brøde”, hvilket ellers lød nok så spændende. Det sker under en pariserejse for at hilse på sin ældste søn (og senere bevillingshaver), der på dette tidspunkt gør fotografisk karriere hernede. Æblet falder sjældent langt fra stammen, hvilket også gælder hans yngste søn. Nørmark kunne dog som biografdirektør i virkeligheden slet ikke selv stå for udlejningen, så den lægges snart i hænderne på det nystartede Valkyrie Film, der ikke får meget ud af den. Filmen får han efter nogle få udlejninger tilbage til Odense og placerer den i kælderen under Palads, hvor den under en oprydning 50 år senere dukker frem af gemmerne i 1978 yderst brandfarlig og aldeles ulovlig at opbevare uden store sikkerhedsforanstaltninger. Arne Krogh fra Det danske Filmmuseum hidkaldes til Fyn for at rejse begejstret hjem med ”André Cornélis” under armen, sådan som den hed på originalsproget, men først efter en uofficiel repremierekørsel i Palads overvåget af brandvagt. Tonefilmen kommer til byen i 1929. Nørmark har været utrolig skeptisk, men alligevel er det ham, der er først på pletten. I Berlin, hvor han ofte dannede sig overblik over de nyeste frembringelser fra det Tyskland, der endnu var stærkt dominerende på filmfronten, har han overværet en katastrofal præsentation af tonefilm. ’Sjældent har jeg hørt noget så forfærdeligt’ og kommer til samme konklusion som den førende biograf i Aarhus, altså Regina, der allerede i august 1929 alligevel lader sig lokke og som provinsens første præsenteret ”Den syngende nar” en måned senere. Også her var det nærmere direktøren selv, der følte sig til grin og anbefalede alle andre at vente, mens også Nørmark maner til forsigtighed. ’Man ved, hvad man har, derimod ikke, hvad man får’. Det bliver dog også her i Odense netop Palads Teatret, der lægger først ud. ”Den syngende nar” når til Palads den 12. oktober med en lavine af succes henover tre uger til nu 30.000 kroner i kassen. Maskineriet var pudsigt nok opstillet allerede i juli og pralede med at kunne fungere til samtlige kommende tonefilm, hvad de færreste virkelig troede på, for apparaterne havde bestemt ikke det amerikanske selskab Western Electrics velsignelse. Herfra benægtes det fra mr. Power (!) energisk, at de amerikansk-producerede tonefilm skulle kunne vises på andet end firmaets udstyr og håbede således at kunne sikre sig eksklusivitet. Allerede i sommermåneden forevises nogle korte strimler med de lidt ældre danske lydoptagelser ved Petersen & Poulsens tidligere udviklede system tilsat nogle meter film, Nørmark selv har optaget ved det nylige kongebesøg i Faaborg, der alt sammen splejses sammen med ”Mand overbord”, som var ingen ringere end (en stum) Buster Keaton. | |
 "Ildprøven" i Palads på Powers Cinephone anlæg (som de gentagne gange staver Cinophone)Hvad Palads havde, var et langt billigere Powers Cinephone-anlæg tilsvarende (lynhurtigt på bare fire dage) opstillet i Det Lille Teater i København og pudsigt nok repræsenteret ved Valkyrie Film og direktør Rasmussen samt ikke mindst Alfred James Gee, som var en filmpioner af de helt store. Født i England havde han sammen med sin onkel rejst rundt med nogle af de allerførste film fra bl.a. Lumière allerede i 1896 som blot 18-årig, før han sammen med en jævnaldrende søn af en kendt mr. Swanborough var rejst til kontinentet, hvor de turnerer rundt mellem Stockholm og København og viser film som del af bl.a. varieténummeret i Cirkusbygningen til kolossal succes. I førstnævnte by stikker sidstnævnte herre på et tidspunkt af med filmudstyret, hvorefter Gee vender tilbage til den danske hovedstad, hvor han allierer sig med den senere stifter af Nordisk Film, Ole Olsen om åbningen af Biografteatret på Vimmelskaftet i 1905 for atter senere samme år at starte Biograf Teatret på Nytorv i Aalborg. For nuværende driver han deroppe City-biografen. Gee var selv én gang taget ved næsen, så den går ikke, Granberg, kunne han med et gammelt svensk udtryk svare amerikanerne tilbage. Noget indikerer dog vanskeligheder på sigt for allerede i 1932 skifter Nørmark maskinerne ud med apparater fra netop Nordisk Tonefilm videreudviklet fra Petersen & Poulsens koncept, men heller ikke disse viser sig en særlig god idé at satse på. I 1934 får ”Nøddebo Præstegaard” med Hans Kurt premiere som den film, der bliver vist allerflest gange i Palads og er således nærmest på plakaten et helt år med alle genoptagelser lagt sammen. Den er produceret af Nordisk Film, som er ved at få ny vind i sejlene og selskabet bliver fast leverandør gennem samtlige år – i begyndelsen via Kinografen i København, som har overtaget distributionen af selskabets titler fra Fotorama. Den 11. februar 1935 er der atter flag på facaden, da Palads som allerførste biograf i landet giver premiere på ”Rasmines bryllup” med Helga Frier og Christian Arhoff to dage før Kino-Palæet i København. Tre år senere får man has på alle de småfejl, man mente at finde ude i forhallen, der om vinteren var for kold (med nær-branden som tidligt bevis på dette) og en foyer, der kunne tåle mere elegance, nu salen fremtræder så overdådig. Odense Paladsteater er på dette tidspunkt den biograf i provinsen, der sælger flest billetter og overgår således endda Regina. I september 1938 kan man efter måneders intensiv skønhedsbehandling endelig pryde sig med den nye fjerpragt. Ikke mindst facaden krævede sit, da de midterste søjler, som ellers bar huset, er helt fjernet, hvorfor det var nødvendigt at indbygge en jernkonstruktion af tværbjælker. I venstre side er Magasin du Nords seneste udstilling erstattet af et boghandel-udsalg tilhørende Nørmarks yngste søn, Leif, ført ud til gaden, mens nye vægge i den nu symmetriske forhal er af rustfrit stål med langstrakte, indbyggede billedskabe, mens et ottekantet billetkontor er placeret i midten nede for enden med tre ekspeditionssteder. Udenfor er filmens titel og stjernerne placeret med selvlysende bogstaver over indgangen, hvor der fremover kun er plads til Palads. I foyeren ligger chokoladekiosken elegant indbygget som billedskabene foruden en række nye hvilesofaer opsat i et alt sammen smukt matchende interiør, der imødekommer såvel forhallen som salen i fremtoning. Største trækplaster vil for nogen være en helt ny bar med spiritusbevilling, hvorfra der fortsat serveres i logerne, hvor der i øvrigt endnu gerne må ryges. I selve salen er der kun forandringer at spore netop omkring logerne, som er malet i lysere farver og forbedret med endnu blødere lænestole og lidt bedre benplads til publikum herefter fordelt på 712 stole. I operatørrummet er maskinerne atter udskiftet. Publikum strømmer til om muligt i endnu højere grad end hidtil, men det hænder først i december 1939, en udenlandsk film når at være på programmet i knap tre uger. Det bliver ”Og regnen kom” med Myrna Loy og Tyrone Power, der opnår denne rekord efter danmarkspremiere i Odense som første sted i landet 2. juledag. ’Hvis Odense Paladsteater ikke var saa forvænt med store huse, kunde vi godt have forsvaret, at køre filmen ind i 4de uger’, skriver Nørmark begejstret til Fox Film og ønsker sig ved samme lejlighed mere af samme kvalitet. | |
 Agent 007 er i ilden - Vime holder fortsat til i Elektro Biograf-teatret (public domain)Krigen går nogenlunde ubemærket henover Palads; kun boghandlen får knust sine ruder i forbindelse med et schalburgtageangreb, som naturligvis ikke får opmærksomhed i pressen. I Palads spilles på dette tidspunkt ”Mordets melodi” med Angelo Bruun, en af både hans og Bodil Ipsens uhyggeliste frembringelser fra Nordisk. Julen 1948 fejres langt mere fornøjeligt med biografens 25-års jubilæum og ”Oliver Twist”, netop denne biografs første succes og her i en nyindspilning med Alec Guiness til danmarkspremiere. Til jubilæet får Nørmark overrakt en isbjørn af direktør Olaf Dalsgaard-Olsen fra Nordisk Film og en kæmpe fotostat af Katharine Hepburn, der kunne være hans yndlings skuespillerinde. PS! Isbjørnen var altså ikke ægte, den slags med levende og truede dyr turde man ikke længere beskæftige sig med ovre i Valby. I 1950 installeres atter nye Phillips-maskiner, mens en række godt brugte stole udskiftes med nye af akkurat samme mærke og gode kvalitet. ”Fra den gamle købmandsgaard” skæpper det gevaldigt i kassen 6. december 1951, en anden af Palads Teatrets gigantsucceser og den hidtil største i ét stræk med 75.000 besøgende henover 6½ uge, før den for fortsat udsolgte huse må pilles af plakaten for herefter sandelig at blive flyttet over i Phønix. Nørmark havde for længst truffet aftale med Nordisk om en tur ”Bag de røde porte” med Lily Broberg og Ib Schønberg, som havde haft danmarkspremiere to måneder forinden. Det behagede direktøren så glimrende at være den store. I starten af 1953 opsættes nyt neonanlæg på facaden for at kaste endnu større glans over Palads, mens der på scenen i juni installeres et pudsigt vandfald, som særligt i sommermånederne skal kølne salen. Noget tilsvarende havde man mange år forinden set i Kino-Palæet i København, men begge steder virker det relativt kortvarigt. Den 29. januar 1954 vises ”Kalifen i Bagdad” som første film i widescreen på et nyt 9 x 5 meter stort lærred og 5. juni 1955 dykker paladset ned i ”Kærligheds-fontænen” med Clifton Webb i det helt brede CinemaScope format. Filmen er halvanden måned forinden kommet op i Carl Th. Dreyers københavnske Dagmar, men stammer fra Nørmarks amerikanske ven, mr. Fox. Mod disse har man egentlig fra danske biografers side dannet blokade på grund af filmlejeproblematik vedrørende netop titlerne i bredformat. Nørmark håber som andre udbryderkonger (udover Dreyer bl.a. Kosmorama i Aarhus), at parterne snart kommer overens. Til en start ender alle involverede ude i kulden hos samtlige danske kollegaer blandt såvel biografer som distributører, men Nørmark finder som altid en farbar vej ud af det hele. I sommeren 1959 udskiftes lærredet til et endnu bredere på hele 12 meter nu med højttalere til 4 spors stereofonisk lyd. Vandfaldet må man lade tørre ud og pille ned. I stedet lægges større scenegulv ved fjernelse af de forreste rækker og der opsættes nyt, rødt fortæppe med flot projektørbelysning. Palads har herefter 643 pladser og genåbner brølende med Marlon Brando, Montgomery Clift og Dean Martin i helaftensfilmen ”De unge løver” den 22. juni. | |
 Palads - Agent 007 i ilden for sidste gangOtto Laurits Nørmark dør i august 1960 efter længere tids sygdom. Et halvt år senere går bevillingen i arv til sønnen Aage Otto Nørmark, der allerede har fungeret som inspektør gennem mere end tyve år og gennem de seneste forestået den daglige ledelse, som dermed blev værdsat efter fortjeneste. Det var især en trist begivenhed for Opad, hvor man efter Nørmarks død ikke kunne presse samme betingelser ned over en ny bevillingshaver, da den senest reviderede biografbevillingslov fra 1938 rummer følgende klausul for de lykkeligere ejere af en gevinst i biograflotteriet: ’Det kan ikke i bevillingen paalægges bevillingshaveren at yde tilskud af nogen art til offentlige eller private institutioner eller enkeltpersoner.’ Det konstateres herved i et avisindlæg rettet mod Fyns Social-Demokrat, kommunen og byrådet, der skal indstille til ministeriet, at ’hvor udmærkede end disse formål kan være (…) beklager vi at måtte henvise til enten at oprette flere ølvogne i Odense eller også at finde et andet sted at tappe. Endelig var der jo også den mulighed, at det offentlige selv påtog sig sine naturlige opgaver.’ Man må ej forglemme, at kommunen fortsat malker Folketeatret. I 1963 går der knap fire måneder fra danmarkspremieren, før Palads kan sætte ”Mission Drab” på plakaten med Sean Connery som Agent 007, men der går kun en lille måneds tid fra den tilsvarende premiere i december 1964, før Dirch Passer som ”Don Olsen” er rejst fra byen og det således er blevet tid for mr. ”Goldfinger”. Fremme ved den 17. december 1965 er der danmarkspremiere også i Odense på ”Agent 007 i ilden” (”Thunderball”), som er på plakaten i fem uger og startende i april 1967 køres kavalkade begyndende med netop denne ligesom samtlige Bond-film fremover får danmarkspremiere i Palads. Fra Nordisk er det også et skidegodt årti med alle Balling og Bahs’ frembringelser. I foråret 1968 nedlægges butikken til venstre og billetkontoret flyttes herover, hvilket sammenholdt med en tillukket forhal giver væsentlig bedre plads til publikum ved billetkøb. I julen 1973 fejres 50 års jubilæet med Roger Moore som James Bond i ”Lev og lad dø” og i sommeren 1975 gælder det bysbarnet i 100-året for hans død med en storstilet eventyrfestival, der inkluderer byens biografer, hvor Palads eksempelvis viser en rumænsk version af ”Den lille pige med svovlstikkerne”, hvilket indikerer forfatterens betydning udover den ganske verden. Salen ligner sig selv blot med 627 pladser atter en række fattigere. Fremme i maj 1977 dør Nørmark jr., hvorefter enkefru Else Nørmark overtager driften under fortsat særdeles kyndig ledelse. I forbindelse med ”Olsen-banden overgiver sig aldrig” får direktricen besøg af Poul Bundgaard i julen 1979 og den første Bond-film når op omkring én million kroner i omsætning fremme i 1981, nemlig ”For Your Eyes Only” eller ”Strengt fortroligt”, som den også hed på dansk. Ja, så skulle Palads Teatret have tjent sig hjem, havde det været de mange år forinden. Biografen er fortsat den bedst sælgende 1-sals biograf vest for Storebælt og noterer sig årligt nydelige overskud. Trods knopskydninger hos de nærmeste konkurrenter, kan Palads fortsat få de film, man ønsker. Publikum elsker simpelt hen Palads for sin skønhed, selv teenagerne finder sig godt tilrette her fremfor i de små sale hos Kino eller Phønix, hvor ungdomsfilmene ofte stoppes ind. Ganske sigende er Bille Augusts ”Zappa” efter Bjarne Reuters roman den sidste store, danske film på programmet i marts 1983. Tabet af Palads er et af de betydeligste i dansk biografhistorie, da biografen lukker lørdag den 30. april. Else Nørmark har med fortsæt valgt ”Agent 007 i ilden” som afslutningsprogram den sidste uge, biografens allerstørste Bond-succes. På afskedsaftenen serveres et glas svalt hvidvin. | |
 Palads i Pogestræde 29, 23. marts 2024. Foto: Bo HansgaardVed lukningen står salen nærmest fuldstændig som den så ud 59 år forinden. Vel er lærredet blevet bredere og vel er sæderne udskiftet, men hvor står de dog nydeligt i sine kongeblå farver, som matcher loftet og al den kønne forgyldning, det gamle gulv med de røde løbere, søjlerne og deres ornamentering, friserne, listerne og de bagerster loger nede som oppe akkurat som om intet var hændt. At man nænnede at pille ved det, tåler næsten ingen ord. Ole Nielsen fra Cafe Biografen erindrer det som den værste dag i sit liv, da han piller maskiner, stole og spejle ned for at flytte dem over i Brandts Klædefabrik, hvor den nye biograf åbner knap tre måneder senere den 22. juli. Else Nørmark fandt en vis trøst heri. Et resterende antal stole og dele af prosceniet ender i det nyindrettede Ørbæk Biograf & Theater, mens resten fra udgangsskilte til forgyldte vandhaner opkøbes af Lions Club, der nogle uger senere afholder auktion over det sidste inventar, sådan som de – meget apropos forbilledet i 1923 – havde gjort forud i forbindelse med Industripalæet, der netop var revet ned i januar samme år. Masser af anekdoter blev det til i forbindelse med lukningen. Bl.a. John Olsens søn, Flemming John Olsen, som selv var blevet direktør for Saga med aktionærpenge i A/S Odense Paladsteater, fortæller om sin egen fars måske nok besynderlige, men også varme og temperamentsfulde had-kærlighedsforhold til den gamle Palads-indehaver, hvor samarbejdet i virkeligheden mestendels trivedes godt i et intenst forhold, der også fortsatte under sønnerne, som udover de mange lækkerbidskener fra Nordisk gav Palads en stribe herlige grinebidere med Dirch Passer. | |
 Palads i Pogestræde 29, 23. marts 2024. Foto: Bo HansgaardDer var Ejendomsselskabet, der i 1981 havde sat bygningen til salg for 3,5 millioner kroner, hvor der var opstået uenighed i bestyrelsen i forbindelse med nogle forestående udskrivninger til en gevaldig renovering af forhuset. Bygningen ender med året efter at blive afhændet for sølle 2,2 millioner dog vedhæftet et prospekt angående ombygning for yderligere syv, hvor fru Nørmark ikke følte sig tilstrækkeligt klædt på til at afgive et bud, der lå højere vel også grundet hendes egen alder. Palads Teatrets lejemål stod samtidig til at udløbe pr. 1. juli 1983, så desværre mødtes enderne alt for nemt. Det er en yngre, entreprenant forretningsmand, Kjeld Poulsen, som har slået til, hvor han for en af sine forretninger i en kompliceret koncern-konstruktion under De Forenede Vognmænd vil give Bendix & Co. Bank-Aktieselskab nyt hovedsæde i salen, der deles op i tre etager med stribevis af nye kontorer. Hele forhallen og foyeren bygges om til en åben arkade lige fra Vestergade til Pogestræde med stengulv og oppudset facade og væg langs højre ind mod den gamle sal, såmænd Elektro Biograf-Teatret årgang 1905, mens der mere åbent tages imod til venstre i januar 1984, da banken indvies i det engang så smukke Palads, hvorfra intet står tilbage. Foran har en ny tøjbutik indrettet sig i passagens venstre halvdel nærmest akkurat som dengang for mange år siden. Senere overtager Amagerbanken paladset indtil konkursen i 2011. I dag er de to adresser skilt fra hinanden, hvor hele stykket mod Vestergade er blevet til én stor forretning. Her lokker Hunkemöller med lingeri, mens banklokalerne stod tomme i tretten lange år, før de blev udlejet til skønhedsguruer, hvor man i dag får sig en helt anden Smooth oplevelse, end dengang Palads Teatret var ikke blot byens men formentlig landets smukkeste biograf. | |
Tegninger | |
 Palads Teatret Odense (1923, salen udvendigt. Bygningen ligger i Pogestræde | |
 Plan af Palads biografen. Meget lang foyer, der går ind til biografbygningen, der ligger i Pogestræde 29. | |
 Plan af Palads biografen i 1923. | |
 Palads som Amagerbanken frem til konkurs i 2010 og bygningen stod herefter tom helt frem til 2023 | |
 | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord | |
 • Gå til Palads Teatret, Odense | |
| Gå: tilbage - op Opdateret fredag, 17 maj 2024 09:21:20 |