biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Aabyhøj Biografteater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 02.05.2024
Aabyhøj Biografteater
Odinsvej 2

Åbnet 18. december 1921
Lukket 15. november 1929

Sidst i november 1921 holder A/S Aabyhøj Forsamlingsbygning generalforsamling, hvor der aflægges beretning for de par år, der er gået, siden aktieselskabet etableredes og frem til nu, hvor bygningen fra 1905 på Odinsvej omkring hjørnet af Silkeborgvej er blevet udvidet med sal og dertilhørende stor scene. Her skal der nu også indrettes biografteater på foranledning af et forslag fra fabrikant Thykjær tilbage i januar, selvom det blandt nogle gav anledning til stor skepsis, ligesom et forslag om at søge spiritusbevilling tilsvarende fortsat vækker uro i geledderne. De fleste når til den overbevisning, at en tår over tørsten får man sig nok bedst andetsteds, men trods bekymringer om filmenes skadelige virkning, hvorfor dog så ikke selv tjene penge på biografbilletter fremfor at lade folk drage ind mod Aarhus midte for at lade sig bjergtage af det nye, majestætiske Regina. En midlertidig biografbevilling havde man trukket indenbords som den første akkurat udenfor midtbyen. Der er dog vist film på afholdshotellet forud.

De første forestillinger finder sted den 18. december 1921 kl. 16 og 20 med ”Indfiltrede traade” også annonceret som ”Verdens øjne” på ’helt nye og moderne maskiner’, der dog som regel kun er i funktion to dage om ugen. Løse stole sættes op efter behov. Aabyhøj Biografteater viser en del film, der ikke har været på plakaten inde i centrum, bl.a. titler fra det hensygnende Biorama. I april 1922 skiftes direktøren ud og forsamlingshusets nye vært lader forstå, at han vil forsøge at få bedre end film hidtil, underforstået strimler med mere publikumstække og dvs. særligt titler, der forud har været på programmet i netop Regina fremfor at agere århusiansk premierebiograf. Bevillingen er på dette tidspunkt udlejet, men det må man ikke længere, så den opslås atter ledig.

Det hele driver lidt i øst og vest og faktisk er stedet flere gange ved at gå fallit. Atter drukner de fleste diskussioner i det fortsatte spørgsmål om at søge den forkætrede spiritusbevilling, hvad man i sidste ende beslutter sig for i januar 1923. Inden da var det i december lykkedes Forsamlingsbygningen selv at opnå bevillingen til fortsat biografdrift, hvor man fra sognerådets side dog havde foretrukket en separat biografbygning, men det var der tydeligvis ikke økonomisk basis for. Biografen spiller fortsat kun to gange om ugen og blot halvdelen af året med sæsonstart i december.

Aabyhøj Biografteater genåbner nærmest på årsdagen 17. december 1922 med Wesley Barrey i ”Avisdrengen Dinty”. 2. juledag 1923 markerer julemåneden endnu en genåbningsforestilling nu med Tom Mix i ”Manden af staal” foruden en lille ekstrafarce med Chaplin. At man sommetider følte sig hensat til langt ude på landet skal ses i lyset af, at der også afholdes fjerkræudstilling inde i salen med projektør på hønsene fra væggenes lampetter.

Fra 1925 forpagtes biografen ud nu med bevilling til bogtrykker Carl W. Mattson i kompagniskab med boghandler Valdemar Nielsen og installatør S. Overgaard, der overtager maskineri og forpligtelser. Allerede i januar 1926 søger de om fritagelse for at betale den del af forlystelsesskatten, der tilkommer kommunen på grund af vigende indtægter. Efter indstilling fra Kasse- og Regnskabsudvalget lyder svaret tilbage, at det kan de godt glemme alt om pakket ind i lidt pænere papir.

I november 1928 inviterer Mattson alle gamle over 60 år ind en fredag eftermiddag for at overvære en morsom ekstraforestilling, ”Den sømand han maa lide”. De gamle vil desuden blive budt på en gratis kaffe, lyder det, med brød skænket af den lokale købmand og et par af byens bagere, mens forsamlingsbygningens vært lægger rum til. Filmen er i øvrigt dansk og fra 1919, Fyrtårnet Carl Schenstrøm spiller bl.a. med i en birolle. Fredag og tirsdag er i denne tid de vanlige spilledage og man begynder nu allerede i august, men i november 1929 indstilles driften. Sidste program opført er ”Safari, filmen om løven Simba” fredag den 15. november.

I foråret 1931 ansøger Aabyhøj Forsamlingsbygning nu atter selv om fornyet bevilling, nu den gamle er udløbet ved udgangen af marts, men Justitsministeriet beslutter sig for et afslag med den begrundelse, at man ikke har udnyttet bevillingen det seneste år. Fem år senere åbner en ny biograf oppe på Silkeborgvej.

I 2014 er der givet nedrivningstilladelse både til forsamlingsbygningen og hjørnehuset omkring hovedvejen, hvor der i mange år lå en pænere restaurant Elka, der også havde salen til rådighed for større selskaber, mens der i 1960’erne også blev spillet mindre koncerter. Til slut rummede hjørnet blot en simpel kiosk og spillebule. Her flytter Arbejdernes Landsbank i 2019 ind i et nyopført hus.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Bio Aabyhøj / Astra, Åbyhøj
 
 
  
  

• Gå til
Aabyhøj Biografteater
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 09-05-2024