Palads Teatret (1950) / Metropol (2005) / Nordisk Film Biografer Trøjborg, Århus | Tilbage til forsiden | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 02.05.2024 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Nordisk Film Biografer Trøjborg, lørdag den 22. juli 2022. Foto: Thomas HauerslevPalads Teatret / Metropol / Nordisk Film Biografer Trøjborg Tordenskjoldsgade 21 Åbnet 26. december 1950 Efter at være blevet præsenteret for byens spidser seks dage forinden, åbner Morten Korch-filmen ”Mosekongen” 2. juledag 1950 Palads Teatret i Trøjborg nord for Aarhus centrum med fhv. redaktør og konservativ rådmand Oluf Emil Nielsen som direktør og bevillingshaver. Indtil for nylig har han ledet Gutenberghus Reklamefilms århusianske afdeling og bliver tillige formand for turistforeningen (som i 1938 havde fundet på det med Smilets By) og er stærkt interesseret i idræt, som han siden begunstiger med en fond skabt af teatrets overskud. • Gå til galleri Nordisk Film Biografer Trøjborg, Århus, 22.07.2023 Den røde murstensbygning i fem etager med mørkpoleret marmorfacade op til 2. sals højde, hvor en afdeling af det århusianske folkebibliotek får til huse, rummer i stuen til højre Aarhus Privatbank i øvrigt med bokslokaler under biografens indgangsparti, hvor en baldakin med neonskilt rager ud over fortovet med indirekte belysning herunder. På hver side strækker fire billedskabe sig frem mod forhallens glasdøre. Med sine 800 pladser er Palads Teatret de næste fem år provinsens næststørste, kun overgået af Regina-Teatret opført tilbage i 1920. Paladset er dog intet at kimse ad, for arkitektens navn er Holger Pind, landets ubetinget dygtigste af sin slags. Planerne for opførslen af Palads Teatret var allerede vedtaget i 1947 og tilladelsen til byggeriet udstukket i 1948. Et par af de første tegninger angiver en sal med 620 pladser i terrasseform tilføjet en balkon med 188, men Pind vælger af praktiske hensyn som hidtil at bygge i bredden fremfor i højden, så der i hans vanlige terrassestil bliver plads til samme antal gæster. Resultatet er så enestående, at man helt fra Amerika i 1952 opnår udmærkelse som den første udenfor USA, der modtager ’The Annual Merrit Award’ uddelt af ’Theatre Catalog’ på vegne af ’The Motion Picture Theatre Industry” tildelt en særligt fremragende indrettet biograf, her hvad angår prisen for år 1951. Prisen kommer som en plade, der påtænkes indmuret i væggen. Det var, som Biograf-Bladet skrev, ’en stor ære og udmærkelse’. Hvad Palads og Pind formår så meget bedre end mange andre, er at forene publikumskomfort med fuldstændig ideelle, tekniske kvaliteter særligt hvad angår stort billedfelt og enestående lydgengivelse. Han har på dette tidspunkt allerede tegnet over 50 danske biografer. I forhallen mødes man i stil med facaden af et mørkt-beige mønstret mosaikgulv af samme, polerede marmor og en række yderligere, indirekte belyste udhængsskabe og moderne lysstoftør fra et akustisk dæmpet loft inddelt i felter. Billetkontoret i teaktræ strækker sig langs venstre side med tre udsalgssteder. Herfra fører et parti døre op til selve foyeren med indbygget chokoladekiosk umiddelbart til højre, mens et blomstervindue til venstre flankeres af to vægmalerier af Jørgen Glud i olie med Hamlet som symbol på den dramatiske kunst, mens det andet forestiller en junglepige, måske Tarzans Jane som tilsvarende symbol på den lettere underholdning. Væggene er her beklædt med nøddetræ, mens gulvet er dækket af hhv. blå og grå gummifliser og loftet monteret med elfenbensfarvede akustikplader. I modsatte ende af vægmalerierne findes et ur i ætset glas med de tolv måneders himmeltegn som tal, hvilket kan ses som en lille hilsen til det gamle Folketeaters oprindelige urværk på hjørnet af Bruunsgade og Hallssti. I foyeren findes desuden en række yderst behagelige, marineblå hvilesofaer. Det er, som anerkendelsen også indikerer, et yderst elegant rum. Fra foyeren fører en bred trappe op midt i salen med ydervægge og loft i jernbeton dækket af indvendige trærammer opsat i skrånende, forskudte sektioner for at undgå parallelle flader med træpaneler i bunden bestemt ikke ulig udtrykket i hovedstadens enorme Saga. Omkring opgangen er der akkurat foran terrassen helt særlige afsnit med parvise, ualmindeligt bløde sofapladser forbeholdt ’elskende par’. Gulvet er dækket af rustfarvede tæpper, mens stolene fremstår venetianerrødt. Fortæppet er pastelblåt, mens prosceniets overbue træder dramatisk frem i en glorie af indirekte lys, som det begejstret lyder. Langs side- og bagvæg er opsat særlige lysarmaturer af messing, der i champagnefarvet glas er formet som smukke blomster. Det hypermoderne operatørrum er udstyret med to Westrex filmmaskiner fra Western Electric, som sammen med salsindretningen står i 200.000 kroner, mens hele byggeriet beløber sig til 1,5 millioner. Palads Teatret får oceaner af premierer i tidens løb og heriblandt en lang række danmarkspremierer også som eneste sted i landet. Af disse får ”Den maskerede pirat” med Louis Hayward fra Teatrenes Films Kontor premiere den 20. juni 1952 og et år senere 18. maj 1953 ”Under Roms sol” fra Palladium, så det er store selskaber, der afprøver det århusianske Palads før hovedstaden og de fleste lader til at ta’ fat. Således kommer også ”Kaptajnens paradis” med Alec Guinness op fire måneder senere, hvilket er tre måneder før den får succes i selskabets biograf på Vesterbrogade. Det går med andre ord vældig godt ude i Trøjborg og særligt Palladium holder fast med stribevis af danske og udenlandske premieretitler. Sidst i april 1954 installeres et ni meter bredt og let buet lærred til widescreen og scope, men først det efterfølgende år kan maskineriet klare det sidste, da Palads Teatret som første sted i provinsen to dage forsinket i forhold til København giver Jules Verne-eventyret ”En verdensomsejling under havet” i Walt Disney-indpakning århuspremiere den 3. oktober. Det er et helt igennem alsidigt repertoire, Nielsen præsentere for sit store publikum. ”Mosekongen” fra ASA havde allerede banet vejen for stribevis af danske succes- og kvalitetstitler hvoraf i flæng nævnes Sagas ”Den gamle mølle på Mols” og ”Fra den gamle købmandsgård” samt Bent Christensens ”Harry og kammertjeneren” foruden alvorligere sager som Carl Th. Dreyers ”Ordet”. Når det kommer til den bredere, amerikanske underholdning er Palads også altid god for en gang ”Borte med blæsten” og det er her, man første gang oplever Elvis Presley på det hvide lærred, når det hele skal være lidt mere løssluppent. I november 1964 fejres gæst nr. 50.000 med blomster til Erik Ballings ”Sommer i Tyrol”, der naturligvis til fotografens glæde viser sig at være en køn ung dame. I 1969 udskiftes filmapparaterne med nye Victoria 8 maskiner, men på Palads Teatrets 20 års fødselsdag den 26. december 1970 dør Oluf Emil Nielsen 72 år gammel. Nogle år forinden havde han overvundet svær sygdom og været delvist fraværende gennem længere tid, hvor det i stedet er inspektør Ellen Kristiansen, der leder biografen, som hun har været ansat ved lige siden åbningen først som billetdame, siden bogholderske. Hun overtager midlertidigt driften og får rent faktisk bevillingen efter indstilling fra byrådet i maj 1971. Den 30. august er der danmarkspremiere på fire raske cowboys i ”Guld til præriens skrappe drenge”. Da filmen skulle optages, lejer Merry Film heste i Brabrand og i anledning af premieren afholdes nu wild west show i Tordenskjoldsgade umiddelbart før første aftenforestilling, hvor fire cowboys til hest tager opstilling ude foran Palads. Frk. Kristiansen kunne imidlertid slet ikke selv grave guld frem af sin bevillingsgevinst, men leverer den allerede i november tilbage til Kulturministeriet, da hun hverken kunne blive enig med distributørerne om filmleje eller bygningens ejer om husleje. Palmesøndag den 26. marts 1972 spiller Palads Teatret sin sidste forestilling, men så heldigvis… torsdag den 13. april sikrer Provinsbanken sig på et aktionærmøde aktiemajoriteten i ejendomsselskabet og dermed retten til at udleje og dermed genåbne Palads. Der pågår allerede forhandling med Mogens Steen ’Hold Kæft’ Kruse fra København, som midt i bevillingssystemets dødskramper får bevillingen overdraget nærmest øjeblikkeligt. Pudsigt er det i denne forbindelse, at Kruses far var bankbestyrer i selvsamme afdeling, mens nu 27-årige Mogens Steen mange år forinden lærte at køre film netop her, før han fik et mere indgående kendskab til branchen gennem Peter Emil Refns Camera-biograf på Sdr. Boulevard i København, hvor han sideløbende arbejdede som operatør, billetsælger og kontrollør, mens han havde en loppetjans som værnepligtig på Høvelte Kaserne mere end det omvendte gjorde sig gældende. Siden var han udstationeret tre år i Los Angeles for ØK med salg af skinker og ’Danish’ på frost behageligt tæt på Hollywood for øvrigt, men var endt i Sydafrika, da det fra hjemmefronten lød, at Palads-bevillingen var ledig, hvilket blev enden på otte år i ØK. Betydningen af flere smarte sammenfald og konklusionen heraf drager man nok selv. Samme efterår bliver han pr. 1. september – nu alt kan lade sig gøre – tilmed direktør for Cameras filmudlejning, alt imens planerne for den påtvungne og gennemgribende ombygning er faldet på plads akkurat sidst i juni. Moderniseringen resulterer i 655 nye stole med byens bedste benplads (110 cm), nyt forstærkeranlæg, fortæppe og lærred. Det står i en halv million kroner på teatrets regning, mens ejendomsselskabet af egen lomme har bekostet maling af hele hytten samt nye tæpper og linoleumsgulv og Kruse får endda som den første i byen spiritusbevilling til sin nye bar. Cameras titler kommer naturligvis op i Palads, som alle dage herefter tegner sig for et solidt repertoire af et ofte kunstnerisk tilsnit med lidt bredere appel, selvom billetkassen sommetider har brug for et skud klassisk folkekomedie. Kruse genåbner torsdag den 14. september (blot tre dage efter genåbningen af et moderniseret Kosmorama) med en film, der givetvis har stået hans hjerte nært, Ken Russells musical ”Boyfriend”. Og for blot at aflive eventuelle bange anelser om Kruses væsen, så bestod hans ’hold kæft’ i en smart reklamekampagne om at undgå knitrende slikposer i en folder med biografgængerens ’ti bud’ i reference også til fordums kæmpebolcher som mangen småfolk gennem årene har gumlet i sig. Den gode Kruse får siden rigeligt at gøre med også at binde biograffolk sammen på tværs af landet og kunne faktisk godt åbne munden, når det gjaldt. En af hans øvrige idéer strækker sig videre end det end et tidligere Camera-samarbejde (Søllested-projektet) mellem mindre landbiografer om udbredelsen af ’svære’ film til nu at gælde samarbejde større provinsbiografer imellem om indkøb og distribution af mindst tre store film årligt, der således som minimum kan komme rundt mellem 30 deltagende biografer – heriblandt også byens Regina. Der kommer ikke alverden ud af anstrengelserne i denne tidlige fase – først sidst i årtiet slår nogle biografer sig sammen, men så glipper det omvendt med afsætning ovre i København. Direktøren tager i efteråret fat på en lørdagskavalkade bestående af danske klassikere, sådan som Camera også har haft succes. Således vises i ’originalformat’ ”Præsten i Vejlby”, ”Odds 777”, ”Bolettes brudefærd”, ”Vredens dag” og ”Otte akkorder” men også absolut mere løsslupne strimler som den nyere ”Støvsugerbanden” fra 1963, der dog holdt sig til at være sort/hvid. I februar 1973 gøres et tilsvarende forsøg nu med serie ældre Ingmar Bergman-film lørdag kl. 16, som endda gentages søndag kl. 22, hvorfor de ordinære aftenforestillinger ligger en time tidligere, end man traditionelt kendte det, nemlig kl. 18 og 20. Begyndende med ”Sommernattens smil” og mesterværker som ”Ved vejs ende” og ”Skammen” som den nyeste fra 1968 bliver det en gevaldig succes, men da Kruse i sommeren planlægger en fortsættelse i efteråret med de næste i rækken, der distribueres af Nordisk Film, får han afslag, idet Bergmans nyeste ”Hvisken og råb” var afsat til premiere i Biografen i Aarhus-Hallen og for øvrigt handlede Nordisk ellers helst gerne med Regina, der var på vej med sin nye balkonsal. Kruse indrykker annonce i Stiftstidende, hvor han for det første beklager, at der ikke kommer flere Bergman-film og beskylder for det næste Biografens direktør Poul E. Pedersen for at misbruge sin dobbeltstilling som biografdirektør og filmudlejningsdirektør for United Artists. ’Som ung biografdirektør ser jeg hver dag, at de gamle sammenspiste i branchen får det, de skal have. Så må vi andre tage smulerne, der bliver tilovers.’ Biografdirektørerne i midtbyen talte om ham i krogene som ’gadedrengen fra Trøjborg’, der ikke ville holde længe, men i første hele regnskabsår kan Kruse notere 185.000 solgte billetter og det var ikke noget, distributørerne var sene om at bemærke. Uvenskab biografdirektørerne imellem var da heller ikke just noget nyt fænomen, sådan som man allerede kunne se helt tilbage i 1906 mellem Fotorama og Kosmorama, før der i årtier rådede monopoltilstande, men nu var det atter brudt ud i lys lue. Uvenskabet består faktisk i årtier – efter Poul Pedersen kommer sønnen Kim til – og først midt i 1990’erne er der tale om ægte forbrødring. Pedersen senior havde ellers efter nogen tid været imødekommende og talt om en fuldstændig sammenkøring med fælles administration biograferne imellem. Altså nøjagtig mage til det, Skaarup i sin tid havde fundet på og folkene efter ham holdt kørende 50 år forinden i Regina. Ikke mange år senere ses Kruse både i roller indenfor Dansk Biografteater Forening og Filmbranchens samarbejds- og idéudvalg, ligesom han i en årrække bliver sekretariatsleder for Filmudlejerforeningen. Han evnede det hele. Egentlig var der film nok at tage af i 1973 – af 238 århuspremierer (incl. større repremierer) kommer 70 af dem op i forstæderne Brabrand, Højbjerg og Aabyhøj. Årets største i Palads blev ”Mig og mafiaen” med Dirch Passer – og repremieren på Cecil B. DeMilles ”De ti bud” med Charlton Heston og Yul Brynner ganske apropos... Året efter er Esben Høilund Carlsens krimi ”Nitten røde roser” en af de mest vellidte og den gode danske film bliver på sigt et særkende for Palads mere end det er kartoffelwesterns og andet fra den gryde, der pryder det store lærred. Kruse har fortsat rigeligt at se til, da han sidst i april 1976 hyres af Lademann som fungerende direktør for bogforlagets nyerhvervede biografer vest for Storebælt. Det sker på bekostning af et tilsvarende men mere beskedent job som tiltænkt bestyrer af Saga 1+2, der åbner i december lovlig tæt på, nemlig i Trøjborgcentret, men Kruses disposition viser sig fornuftig og Saga kommer med sin programlægning ikke til at udgøre den store fare. Denne lægges til en begyndelse i stedet ind under Betzer-familien, der på dette tidspunkt har Park Teatret i Risskov og Royal Cinema i midtbyen, som fra start delvist blev drevet af den i forhold til Kruse to år yngre Mogens Betzer, der lejer nogle måneder med Saga, før han får nok. Lademann-kæden får selv et kort liv men dog (også) to år, hvorfor Kruse allerede i maj 1978 personligt arver Kinopalæet i Randers, som han driver frem til marts 1981, hvor han sælger til sin inspektør for at koncentrere sig om sin nye stilling som filmdistributør denne gang hos Europa Film og Dansk-Svensk Film. Også dette eventyr bliver kortvarigt, men så har han da heldigvis fortsat sit dejlige Palads. Allerede i december 1977 installeres 4-kanals magnetlyd i forbindelse med premieren på George Lucas’ ”Stjernekrigen” 2. juledag. Da ”Imperiet slår igen” tre år senere 15. august 1980, er denne nu tilmed i Dolby Stereo. Akkurat inden da har Robert Bentons ”Kramer mod Kramer” med Meryl Streep og Dustin Hoffman holdt sig på plakaten lige fra den 7. marts til rumeventyret begynder. Fem måneder ude i Trøjborg og så end ikke en dansk folkekomedie… det var aldrig set før og behovet for et antal sale yderligere var evident. Det var ikke Kruse, der mærkede meget til den herskende biografkrise rundt om. Tværtom har han fortsat rigeligt at se til udover sit Palads, men nu er også han ved at rage uklar med Provinsbanken. Allerede gennem et par år har han forsøgt at forhandle sig frem til en aftale om at omdanne den store sal til tre for med fornyet kampgejst at rejse sig mod Kim Pedersen, der i juli 1978 som blot 20-årig har overtaget Biografen efter sin far. Folketeatret som Biocenter er på dette tidspunkt i dyb krise, Kosmorama har det ikke for godt og Aarhus Scala ved at lukke. Kun ovre hos de royale lader Betzer senior til at more sig kongeligt, mens også dronning Regina stønner. I sommeren 1982 lykkes det endelig at bygge om til tre sale på 317 og 2 x 116 pladser på hver side i de bagvedliggende terrasseafsnit. Samme operatørrum betjener nu alle sale. Åbningen af de to nye markeres med danmarkspremiere på Jean-Jacques Annauds ”Kampen om ilden” den 13. august i den ene og Walter Hills ”Manøvre med døden” i den anden, mens den store sal puster lidt ud. Snart bliver en ny Hoffman atter en forrygende succes for Palads, denne gang ”Tootsie” fremme i marts 1983, mens Rumle Hammerichs samtidige ”Otto er et næsehorn” holder sig på plakaten i henved et år. Den ’gode’ børnefilm i Palads tager generelt over fra Regina, der opgiver ævred. I stedet følger eksempelvis ”Ronja Røverdatter” efter Astrid Lindgrens roman med månedsvis af spilletid knap et par år senere. Palads er helt siden 1980’erne aftager af det mere kunstnerisk anlagte repertoire fra Warner-Metronome, som passer glimrende til upmarket-profilen her i nordbyen, mens også Columbia-Fox kommer til. Foyerområderne fremstår i mørkere og grønne farver men ellers uforandret. I 1984 forsøger man at tegne en sal 4 med 51 pladser placeret under sal 3, men projektet lykkes ikke. Den 10. oktober 1986 kommer så nr. 4 og 5 til verden med hhv. 60 og 47 pladser i to mindre heldige størrelser som indskudt plateau oppe i loftet under sal 1 foran de oprindelige sal 2 og 3 indrettet med bittesmå lærreder som sal 3 og 4. Et par piller og nye trapper ude i hver side gør det herefter af med de eksklusive sofaarrangementer i den store, der fremover rummer 305 (siden 283) pladser, men bevarer fire af de gamle, fine lamper. Sal 2 består uforandret med 116 pladser, mens sal 3 skifter nummer til 5 udvidet mod venstre til 164 pladser, idet operatørrummet for sal 1 flyttes op mellem de nye ’loftsbiografer’. Arkitekt Kurt Jacobsen forestår ombygningen for 3,5 millioner kroner. Genåbningen finder sted den 10. oktober 1986, hvilket er tre måneder efter Mogens Steen Kruse nu også har fået Royal Cinema ind under sine vinger efter forhåndsaftale med Edvard Betzer, der da var klar til at lade sig pensionere. Direktøren råder således over ti sale med Palads som det største biografkompleks i byen med i alt 692 sæder og ”Valhalla” som det absolutte hovednummer i børnenes forestående efterårsferie. Bare en uge senere genåbner Kim Pedersen Folketeatret gennemrenoveret med totalt 630 stole fordelt på fire sale, hvilket sammen med Biografen bringer hans antal op på otte. I 1988 er Palads – ligesom tilsvarende Palads i København – byens første med fast EDB-billetsalg. I september 1989 averterer Kruse efter byens største løgnhals i forbindelse med premieren på Terry Gilliams halvtossede film om baron von Münchhausen. Ej så tosset var heller forinden hans idé med gregoriansk kirkesang og klostervin i forbindelse med midnatspremiere på Jean-Jacques Annauds ”Rosens navn”, der blev noget af et sleeperhit. Det samme kommer også til at gøre sig gældende for en film som Peter Weirs ”Døde poeters klub” i januar 1990, hvor der nogle måneder forinden havde været fest og ballade i døgndrift ude som inde i forbindelse med Tim Burtons genoplivning af ”Batman”. Der var rift om de gode film. Øst for Paradis har udvidet til fire sale og frygtelig interesseret i en del af det repertoire, de kvalitetsbevidste herrer Kruse & Pedersen begge synes så glimrende om. Sidstnævnte sikrer sig nu den af alle filmelskere så berigende ”Mine aftener i Paradis” fra Nordisk, som i København fik premiere i Grand, men her siden altså programsat på Skt. Knuds Torv både til Kruses og ikke mindst Øst for Paradis’ store fortrydelse. Tingene forandrer sig noget omkring årsskiftet 1990-91, da Royal Cinema nu lukker sine fem sale for at blive kasino, hvor Kruse ved den lejlighed vinder sig en gevaldig pose penge, han som farvel og tak kan tage med sig ud under armen. Royals repertoire fordeles mellem de resterende, hvor der også falder lunser af til Paradisgade. Alle er glade. Ved udgangen af 1990 fejrer Palads-Teatret samtidig sit 40 års jubilæum med nyt lydanlæg i form af Dolby-SR og i juni 1992 bruger Kruse en million på 343 nye, franske Quinette-stole fordelt på fire ud af de fem sale. De to terrassebiografer får lagt nyt gulv og afstanden mellem rækkerne forbedres overalt. Kruse lover ved samme lejlighed, at han står forrest i køen, når forbedringerne udi lyd snart også omfatter Dolby Digital Sound her i Danmark. Det præsenteres første gang netop samtidig i USA i forbindelse med premieren på ”Batman vender tilbage”. I første omgang er der 26. juni danmarkspremiere på ”Dødbringende våben 3”, som bliver den hidtil mest indbringende i serien med Mel Gibson og Danny Glover. En i øvrigt nu lidt atypisk Palads-film, men Royal er jo som bekendt blevet en spillebule. Ved siden af kunne Kruse i øvrigt godt tænke at åbne en rigtig café, hvis Privatbanken, der nu har fusioneret og blevet til Den Danske Bank, på et tidspunkt har tænkt sig at flytte, men må for nuværende nøjes med at modernisere den eksisterende. I forbindelse med 40-års jubilæet to år forinden havde Stifts-Tidende moret sig med at gennemgå biografens historie i stort og småt. Herfra lød anekdoter om noget så ellers gravalvorligt som bombetrusler. Mange år forinden men ikke så forfærdelig længe efter krigen havde en skrivelse i Stiftstidende dengang henvendt Oluf Nielsen proklameret, at ’Hvis De ikke får 67-Petersen fjernet inden mandag og får en ordentlig film på programmet, vil hytten blive sprængt i luften – hilsen Tju-bang’. Det refererede sidst i september 1952 til den da ellers så nydelige Lily Broberg, der åbenbart nu i alt for mange uger havde givet den i rollen som rekrut. Hvad pågældende syntes om hele ”Soldaterkammerater”-serien, der også kom op i Palads siden, melder historien ikke noget om. Det forlød dog dengang, at Nielsen havde taget truslen helt roligt. Filmen fortsatte i hvert fald ufortrødent. Fremme i oktober 1994 sprænger til gengæld en bombe af de helt store, da de to kamphaner, Kruse og Pedersen, til manges forbløffelse slår pjalterne sammen og danner Biografkompagniet I/S, der samler biografkomplekserne pr. 1. januar 1995. I avisen påpeger Kruse lidt senere, at ’ærkefjender’ dog er for stærkt et ord. ’Vi har ikke plejet så megen omgang med hinanden, at vi har haft mulighed for at blive uvenner. Men der har slet og ret været en professionel jalousi imellem os.’ Andre i branchen er dog af den opfattelse, at det nye kompagniskab er at betragte ’mere overraskende end Israels fredsaftale med PLO.’ Af dette samarbejde mellem Biografen, Folketeatret og Palads udspringer i 1996 CineCity omkring Biografens tidligere rammer på Skt. Knuds Torv, hvor gamle planer om en kæmpefoyer under den store sal rent faktisk bliver til virkelighed foruden en række yderligere forbedringer, der bestemt også indbefatter digital lyd med knald på. Kompagniskabet er dog ikke kommet i stand som ren forbrødring. Der lå også tanker bag om at holde et vist selskab fra København, der var ved at vise tænder, udenfor. Det lykkes kun for så vidt gælde frem til november 1999. Da overtager Nordisk Film Biografer Biografkompagniets tre komplekser og har således ikke blot et Palads på Axeltorv i København men også et Palads i landets næststørste by. Indvendigt klædes den gamle chokoladekiosk af til skindet og erstattes af en ny, afslappet café i lysere farver. Sal 1 renoveres i 2001 med 211 nye stole og året derpå renoveres de øvrige. Facaden forandres flere gange de efterfølgende år – men beholder sin baldakin. Af højst besynderlige årsager vælger man i oktober 2005 at omdøbe Palads til Metropol på samme måde som Astoria i Aalborg, ligesom det gælder for Palladium på Vesterbrogade, hvor en navneforandring dog var påtvunget. Navnet havde biografkæden første gang taget i brug ved åbningen af Metropol Biograferne i det nye banegårdscenter i Odense ti år forinden, men ensrettede siden selskabets nye multiplexer rundt om i landet til BioCity, mens biograferne med ’kunstnerisk appeal’ fremme i 2005 da i stedet overtog Metropol. Dagmar i København blev undtaget, da man dårligt kunne have to fungerende metropoler akkurat ved siden af hinanden. Det forhindrer så ikke den vægelsindede isbjørn i at tage en endnu mere uforståelig beslutning atter ni år senere, da nu samtlige provinsbiografer i 2014 ganske enkelt omdøbes ’Nordisk Film Biografer’ tilsat det respektive bynavn, hvilket en stund skaber total forvirring her i byen. Biografen på Skt. Knuds Torv – i sin nye skikkelse fra 1996 – bliver til ’Nordisk Film Biografer Aarhus C’, mens Trøjborg påklistres det gamle Palads. Til højre omdannes banken det efterfølgende år til butik. Trøjborg indeholder år 2024 hhv. 207, 124, 98, 39 og 29 pladser med 4K + 5.1 Digital lyd i sal 1 og 2K samt 5.1 i de øvrige. Indenvendigt er foyeren shinet op bl.a. med ny café men meget ligner endnu sig selv. Rigtig meget sig selv endda. Herligt skumle folk i dekorationsafdelingen har spillet ledelsen længere oppe i systemet et puds og pyntet overalt med de gamle biografskilte og ikke Metropol men altså Palads-Teatret. De ved det nu nok godt, deroppe. Udvendigt sidder baldakinen der endnu – denne indbydende gestus har biografen ikke længere tilfælles med ret mange her i kongeriget Danmark, men således genkender man udefra en rigtig biografklassiker – også den takker vi for! • Gå til Galleri: Nordisk Film Biografer Trøjborg, Århus, 22.07.2023 | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
Biografdetaljer 2011 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Metropol 2006. Foto: NFBFem nyrenoverede sale og foyer med hyggelig café. Metropol er Trøjborgs lokale biograf og århusianernes hyggelige sted at se kvalitetsfilm, der alle år været hjørnestenen i biografens program. Metropol har fem sale med aircondition, de nyeste teknik, god benplads, kraftig hældning på stolerækkerne så alle har frit udsyn og væg-til-væg lærreder. Men Metropol tilbyder ikke kun filmoplevelser. I den hyggelige cafe er det altid muligt at få lidt vådt til ganen, hvad enten man er til kaffe, te, sodavand, vin eller øl. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Metropol 2006. Foto: NFBBilletpriser: Forestillinger før kl. 18:00: 65 kr. Forestillinger fra kl. 18:00: 75 kr. Senior Bio: kr.65. Børnebillet (under 12 år) og Seniorbillet (fra 65 år) - hele dagen: 55 kr. Studierabat på kr. 15,- alle ugens dage mod forevisning af gyldigt studiekort. Børne, studie- og seniorbilletter kan ikke kombineres med andre rabatformer. Ved helaftensfilm tillægges alle billettyper 20 kr./stk. 70 13 12 11 (billetreservation) Åbningstider: Metropol Århus åbner alle ugens dage kl. 15.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Metropol 2006. Foto: NFB | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Nordisk Film's Biografer | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 • Gå til Nordisk Film Biografer Trøjborg, Århus • Gå til Galleri Nordisk Film Biografer Trøjborg, Århus | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 05 maj 2024 14:15:54 |