Kinografen / Kino, Næstved

Kino's facade fotograferet i  slutningen af 1960'erne. Foto: Næstved Arkiverne

Kinografen / Kino (Næstved) (1918)
Jernbanegade 21

30.08.1918 - 11.07.1983

Kinografen åbner den 30. august 1918 med dobbelt dansk filmprogram bestående af Hjalmar Davidsens ”Den lille danserinde” og ”Damernes ridder” med Carl Schenstrøm før han blev kendt som ’Fyrtårnet’ i Fy & Bi-filmene, en sammensætning som biografen efterhånden specialiserer sig i. Direktør Wilhelm Reckendorff har hermed flyttet sit biografteater fra industribygningen på hjørnet af Jernbanegade og Teatergade til den modsatte side af Jernbanegade i nr. 21, hvor der bliver plads til 400 gæster i en ny sal omme bag forhuset opført i 1907.

Fra gaden præsenterer det nye biografteater sig ’ikke i en grad, der svarer til dets indre’, som lokalpressen noterer sig dagen derpå, ’idet teatret findes i en bagbygning, som slet ikke ses fra gaden’ og fortsætter med lutter lovord:

’Byens nye biograf præsenterer sig som et stort og smukt teater, hvor filmens kunst får en ramme, der ikke kan forlanges bedre. Gennem funklende nye tælleapparater, hvis knirken vil blive den sødeste musik i Hr. Rechendorffs øren, kommer man ind i en rummelig vestibule, der skal tjene som ventesal. Her modtog hr. og fru Rechendorff deres gæster ved indvielsesforestillingen og førte dem ind i selve teatret, der er et stort, smukt rum holdt i diskrete, brune farver og prydet med en mængde billeder i hvide rammer, medens selve det hvide lærred, hvor billederne vises, meget symbolsk er indrammet i en bred, forgyldt ramme - filmens guld’.

Kort før lukningen i 1983. Kun ældre filmtitler er på plakaten, 1983.

Ved overgangen til tonefilm forkortes Kinografen til Kino. Da Wilhelm Reckendorff efter knap tyve år med den nye biograf ønskede at afhænde sin bevilling, forsøgte byrådets socialdemokratiske flertal at opsnappe den, men beslutningen om herefter at overdrage Kino til kommunen blev underkendt af Justitsministeriet, der i stedet tildelte E. Melson Nielsen bevillingen. Hans første gerning bliver at ombygge salen, der friskes op i gule farver og får hævet loftet, mens siddepladserne reduceres væsentligt til langt bedre komfort med 250 nye, velpolstrede røde stole. Et nyt oliefyr sørger for opvarmningen og ventilationsanlægget udskiftes også, ligesom der installeres nye kinomaskiner såvel som nyt tonefilmsanlæg. Den efterfølgende sommer gennemgår også foyeren en betragtelig modernisering alt sammen efter tegninger af arkitekt Urban Hansen-Reistrup, hvis far i øvrigt havde forestået salsudsmykningen af Fønix-Teatret, da dette åbnede i 1924.

Direktør Thormod Nielsen købte biografejendommen i 1957. Justitsministeriet ville imidlertid ikke godkende hans ansøgning om at overtage Melson Nielsens biografbevilling. Begrundelsen lød, at man ikke kunne gøre krav på en bevilling blot fordi man købte en biografbygning. Det var Thormod Nielsens uheld at ministeriet på samme tid behandlede en sag mod en såkaldt ”biografslagter”, der i Jylland havde brugt den praksis at opkøbe biografejendomme, så han kunne råde over flere biografer på een gang.

"Denne fremgangsmåde er imidlertid helt ulovlig, idet biografloven forbyder enhver tendens i retning af stordrift med flere biografer styret fra een haand. Da ”biografslagteren” i sommer søgte bevilling til en biograf i Holstebro, nægtede Justitsministeren da ogsaa pure at tildele ham bevillingen," skrev Næstved Tidende om sagen.

Biografbevillingen tilfaldt i stedet Tage Dahlerup, som kom fra en stilling som inspektør i en biograf i Ringsted. Dahlerup havde endvidere en fortid hos filmselskabet Metro Goldwyn Mayer's afdeling i København, hvor han var ansat gennem mere end 30 år.

Tage Dahlerup blev efterfulgt af datteren Elisa Dahlerup og hendes mand Lars Ørsted Dahlerup i 1974. Under dem udviklede Kino sig til at være mere end blot en biograf. I sidste halvdel af halvfjerdserne stiftedes distributionsselskabet Kino Film, som opkøbte udenlandske filmrettigheder. Der var hovedsageligt tale om amerikanske, italienske og spanske film, der ikke kun blev vist i den lokale biograf i Jernbanegade, men også videredistribueret til en lang række af landets øvrige biografer. Senere fulgte Kino Video, der leverede udlejningsfilm til det dengang nye og fremadstormende hjemmebiografmarked.
 

Bygningen står der stadig. Da Kino lukkede, åbnede diskotek Exxos og der har siden været diskotek under skiftende navne. Det seneste lukkede i afteråret 2015 og nu står lokalerne tomme. Foto:

"Jeg er bogstaveligt talt løbet tør for film. Kino havde kun kontrakter med de fem mindste udlejningsselskaber, og de havde da også gode ting at byde på, men efter nøjagtig et år som biografejer har jeg nu vist dem alle sammen. Så har jeg selvfølgelig taget kontakt til de store selskaber, men har fået det svar, at de handlede med Bio. Jeg kunne kun få nogle af deres film, hvis Annelise Hovmand (Bio’s biografdirektør, red.) ville give dem fra sig. Og det har hun afvist meget skarpt, så nu er jeg i den fantastiske situation at have en biograf, men ingen film at vise i den. Jeg indrømmer, at jeg har tabt slaget," fortalte Flemming Iversen til Næstved Tidende i juli 1983, hvor Kino lukkede.

I månederne efter lukningen syntes et par potentielle købere indstillet på at drive reprisebiograf med en række klassiske film på plakaten. Den handel blev dog ikke til noget, og dermed var det slut med Kino efter 70 år i filmens tjeneste.