Bag om "Panserslaget ved Ardennerne" i Ultra Panavision 70 |
Tilbage til
forsiden |
| Redigeret af: Thomas Hauerslev på baggrund af originalt Warner Bros. pressemateriale fra 1965 & 1966 | Dato: 16.04.2022 |
 "Panserslaget
ved Ardennerne"
The most intensely personal
drama of men ever told. Filmens danske plakat fra Paramount / Warner
Bros. 1966Warner Bros. Præsenterer en Farve-storfilmen om den Anden Verdenskrigs mest dramatiske slag PANSERSLAGET VED ARDENNERNE Præsenteret i CINERAMA Se topstjernerne: Henry Fonda, Robert Ryan, Dana Andrews, Pier Angeli, Charles Bronson og Telly Savalas i storfilmen om den anden verdenskrigs største slag. • Gå til Se "Panserslaget" i 70mm den 1. maj 2022 • Gå til Interview med filminstruktør Ken Annakin I december 1944 hersker der hos de allierede soldater en optimistisk følelse af at tyskernes sammenbrud er umiddelbart forestående. Men den tidligere politimand, nu oberstløjtnant, Kiley tvivler. Han finder under afhøring af fanger og under dristige rekonoseringsflyvetogter tegn på, at nazisterne tænker på at foretage et sidste desperat fremstød for at bryde hul i de allieredes front. I Ardennerne i Belgien holdes fronten over 85 miles af seks amerikanske divisioner, hvis kamptrætte mænd håber at komme hjem til jul! General Grey og oberst Pritchard tror ikke på Kileys formodninger om et tysk angreb. Den tyske panservognsekspert oberst Hessler får af general Kohler instrukser om at lede et stort angreb af Tiger-tanks, som skal pløje sig vej gennem de amerikanske forsvarslinjer over floderne Our og Meuse til Antwerpen og åbne en storoffensiv, der skal vise de allierede, at tyskerne langtfra er slået ud. Tyske soldater, der før krigen har boet i Amerika, vil blive sendt ned bag de allieredes linier med faldskærm og iført amerikanske uniformer. Her skal de foretage sabotage, skabe forvirring — og holde de få broer, der er stærke nok til at bære de tyske kæmpepanservogne. Kiley ankommer til en amerikansk forpost ved Schnee Eifel. Dens leder er major Wolenski. Blandt mandskabet er den uerfarnede løjtnant Weaver, den hårdkogte, pligtopfyldende sergent Duquesne — samt tankføreren Guffy, der i den nærmeste by har et lager af champagne, nylonstrømper og lækkerier, som han håber at gøre store forretninger med, når de amerikanske soldater efter den hurtigt ventede sejr skal gøre indtryk på pigerne i Tyskland. Lageret passes af en smuk belgisk pige, Louise, som elsker Guffy. |
Læs
mere her: Se "Panserslaget" i Gentofte Kino, 1. maj 2022: 7OMM Filmfestival Uddrag af Interview med filminstruktør Ken Annakin om "Panserslaget ved Ardennerne" i Ultra Panavision 70 Historien om 70mm Film i Danmark Film produceret i MGM Camera 65 og Ultra Panavision 70 og Præsenteret i Ultra Panavision 70 Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! Biografer på biografmuseet.dk Biograferne i København 1904 – 2020 Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Danmarks 70mm og Storformat Biografer Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Hvad CinemaScope Byder på Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Hvad er VistaVision? Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien |
 Ken
Annakin (med tophuen) i Spanien under produktionen af "Panserslaget ved Ardennerne" i
1966. Fotograf Jack Hilyard til højre for Ken Annakin, og Alex Weldon
(Special Effects) til højre. Bemærk Panavision's 65mm kamera. Billede fra Ken Annakin's samling.Oberst Hessler kører frem i spidsen for sine panservogne. Hans oppasser, Conrad, deler ikke sin overordnedes begejstring for krigen. Han drømmer kun om at komme hjem og fortsætte tilværelsen sammen med sine to sønner. General Kohler har opmærksomt sendt en tysk sex-bombe til at underholde Hessler den sidste nat — men den tyske oberst har andet at tænke på. Det overraskende angreb skaber forvirring på den allierede front. De tyske Tigertanks er langt større og sværere armeret end de amerikanske Shermans. Tæt tåge forhindrer amerikansk luftvåben i at gå ind i kampen. Kampen skal være gennemført indenfor 50 timer, har general Kohler meddelt Hessler. Længere strækker tyskernes resourcer ikke. De tyske soldater, anført af en løjtnant, Schumacher, optræder som amerikanske millitærpoliti-soldater - og det lykkes dem i første omgang at skabe forvirring ved at bytte om på vejskilte og hindre sprængning af broer. Men der er andre end Kiley, der opdager fælden - og snart samler de allierede sig til organiseret modstand. En gruppe amerikanske fanger skydes ned af SS-folk ved Malmedy. Kiley får den tanke, at tyskernes svage punkt er manglen benzin. General Grey udnytter dette ved at lade sine Sherman-tanks gå i kamp med de tyske panservogne og i en blodig tagfat køre omkring med dem, så tyskernes brændstof hurtigt slipper op. Hessler forsøger at trænge frem til et amerikanske benzin-depot, som er besat af Schumachers falske MP-soldater. Men løjtnant Weaver og sergent Guffy, der er rasende af ophidselse over at tyskerne har ødelagt den by, hvor hans elskede Louise ventede på ham, sprænger benzindepotet i luften — og med dette inferno taber tyskerne slaget. Deres forsøg på at bryde igennem den allierede front begyndte i desperation og endte i totalt nederlag. De allieredes sejr i Europa var en kendsgerning. Den bitre storkamp varede fra 16. december 1944 til sidst i januar 1945 og kostede 75.000 livet, mens 86.000 blev såret. Det er således en af anden verdenskrigs blodigeste begivenheder, vi her får skildret, og "Panserslaget ved Ardennerne" er blevet betegnet som en af alle tiders stærkest virkende krigsfilm. |
|
"Panserslaget ved Ardennerne" skal opleves på det store lærred |
|
 I
et brev til redaktøren fra Ken Annakin, dateret 22. august 2000:
|
|
Cast og Credits |
|
 Side
2 og 3 i det danske 8-siders souvenirprogramSkuespillere Henry Fonda (Lt. Col. Daniel Kiley). Robert Shaw (Col. Martin Hessler). Robert Ryan (Gen. Grey). Dana Andrews as Col. Pritchard. George Montgomery as Sgt. Duquesne. Ty Hardin as Schumacher. Pier Angeli as Louise. Barbara Werle as Elena. Charles Bronson as Wolenski. Hans Christian Blech (Cpl. Conrad). James Macarthur as Lt. Weaver and Telly Savalas (Sgt. Guffy). Credits Produced by Sidney Harmon, Milton Sperling and Philip Yordan; Directed by Ken Annakin; Screenplay by Bernard Gordon, Philip Yordan, John Melson, Milton Sperling and Philip Yordan; Director of Photography Jack Hildyard, B.S.C.; Art Direction Eugene Lourie; Supervising Editor Derek Parsons; Sound Editor Kurt Herrnfeld, M.P.S.E., Sound Recordists David Hildyard, Gordon McCallum; Chief Special Effects Alex Weldon; Costume Design Laure De Zarate; Dialogue Coach Janet Brandt; Production Supervisor Bernard Glasser; Unit Manager Leon Chooluck ; Music Composed and Conducted by Benjamin Frankel; And played by the New Philharmonic Orchestra; Production Managers Tibor Reyes, Gregorio Sacristan; Post Production Exec. L. A. Sansom; Production Co-ordinator Lou Brandt; Script Supervisors Joy Mercer, Marie Wachsman; 2nd Unit Photography John Cabrera; Aerial Photography Jack Willoughby; Assistant Directors Jose Lopez Rodero, Martin Sacristan, Luis Garcia; A Sidney Harmon in Association with United States Pictures Inc. Production; Ultra Panavision (R); Technicolor (R); From Warner Bros. Released through Warner-Pathe. “Panserslaget ved Ardennerne” / “Battle of the Bulge” (2:50) + pause. Fotograferet i: 65mm 5 perf., 24 billeder / sekundet. Process: Ultra Panavision 70. Præsenteret i den originale roadshow version med danske undertekster, Overture, Pause (efter ca 1:40), entracte, og exit musik. Kopien er en original og falmet original 70mm kopi fra 1965. Formatforhold: 2,21:1 (rectified print). Oprindelsesland: USA. Produktionsår: 1965. Verdenspremiere: 16.12.1965, Cinerama Dome, Los Angeles, USA (spillede 27 uger). Danmarkspremiere: 22.08.1966 - 23.10.1966 Kinopalæet i Cinerama. Længde: 3860 meter (General release i 35mm) Censur: Grøn Technicolor & Panavision 35mm og 70mm Premiere: 22.08.1966 - 23.10.1966 Kinopalæet i Cinerama 70mm Repremiere: Kinopalæet 25.4.1975-11.5.1975, 3 Falke Bio 26.4.1976-23.5.1976 + 5.12.1978-10.12.1978 + 22.2.1980-28.2.1980 + 19.1.1982-22.1.1982, Imperial Bio 27.6.1977-7.7.1977. |
|
Anmeldelser og Slaglinier |
|
 Paramount
/ Warner Bros.'s danske presseomtale af filmen, 1965"Panserslaget ved Ardennerne" er det mest underholdende stykke krigslegetøj nogen krigsromantiker kan ønske sig. *** BT En teknisk imponerende film Politiken Klar og velfortjent krigsfilm, der både er spændende og facinerende. Berlingske Tidende "Panserslaget ved Ardennerne" er et storslået, velgennemført dramatisk tidsbillede som uafbrudt engagerer publikum voldsomt men også med eftertanke. Ekstra Bladet Slaglinier: • Storslået krigsfilm om det store tank-slag ved Ardennerne! • Den Anden Verdenskrigs mest dramatiske slag! • Den fantastisk - men sandfærdige - beretning om den Anden Verdenskrigs mest dramatiske slag! • Den mesterlige, rystende skildring af slaget ved Ardennerne! |
|
"Panserslaget ved Ardennerne" Produktionsinformation |
|
 Forside
af det danske 8-siders souvenirprogramFor første gang præsenteres et krigseventyr i fuld skala i Cinerama med alle dette medies ekstraordinære fornemmelse af "at være med i filmen". "Panserslaget ved Ardennerne" er en dramatisk genfortælling af et af de store øjeblikke i Anden Verdenskrig, da de allierede stod over for et tysk overraskende gennembrud af uoverskuelig vildskab - et engagement, der nemt kunne have vendt krigens tidevand. og af historien. Angrebet på Ardennerne var Hitlers idé. Tre tyske hære på 250.000 mand støttet af 1.900 stykker tungt artilleri blev samlet mod en amerikansk front på 75.000 mand, der strakte sig over 85 miles (136 km). Hitler sagde til sine generaler:
Dette er altså "Panserslaget ved Ardennerne", optaget i Europa under samme slags
forhold, som karakteriserede Ardenner-skoven, som begyndte den 16.
december 1944. I spidsen af de 25 hovedroller ses Henry Fonda, Robert
Shaw, Robert Ryan, Dana Andrews, James MacArthur, George Montgomery,
Telly Savalas, Ty Hardin, Charles Bronson og Steve Rowland, Hans
Christian Blech, Werner Peters og Karl Alberty, plus to dejlige piger -
Pier Angeli fra Italien og Barbara Werle fra Amerika. |
|
| Visuelt, lydmæssigt og følelsesmæssigt er "Panserslaget ved Ardennerne" en mindeværdig oplevelse. Med Cinerama's
overbevisende illusion af at være der selv, vil publikum
næsten føle sig midt i slaget når de gigantiske 90mm kanoner skærer sig
igennem
skoven og knækker træerne som tændstikker. Panserdivisioner bevæger sig
fremad, midt i eksploderende af granater og maskingeværernes larm.
Træer, sten og mænd bliver fejet væk i forfærdelig ødelæggelse.
Monstrøs kanonild sprænger huse til pindebrænde. En brusende flod af ild
omslutter en pansret deling i et brændende holocaust. En belgisk landsby
bliver udslettet af kanonild, i et inferno af røg og ild. Tiger-kampvogne, der
som frygtindgydende jerndinosaurere tromler hen over soldater og kameraet og
dermed udsletter alt på Cineramalærredet. Et Cinerama kamera var monteret på en 90mm kampvognskanon for at fange de fulde "du er med i filmen" effekter i en af de store slagscener. Et 360-graders sweep, der indfangede det store slag fra alle vinkler. Alex Weldon, oprindeligt fra Californien, men som har boet i Spanien i flere år, var ansvarlig for et hold på 30 specialeffektmænd, som fremstillede de mange effekter af ødelæggelse ved at sprænge kampvogne, fælde træer, udslette landsbyer og selvfølgelig producerede sne, tåge og vind på bestilling. Under ledelse af Art Director Eugene Lourie, blev den belgiske landsby Ambleve bygget til en pris af en kvart million dollars. Lourie mener, at det er det første gang nogensinde at sådan en udendørs kulisseby er blevet bygget til de præcise dimensioner af Cinerama. |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:16:21 |
|