Odeon Teatret, Frederiksberg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.04.2025 |
 Odeon Teatrets åbningsprogram den 22. juni 1902Odeon Teatret Frederiksberg Allé 30 Åbnet 22. juni 1902 Lukket 30. september 1902 Efter kunstmaler Lauritz Vilhelm Pacht den 7. juni 1896 startede Kinoptikon i Kjøbenhavns Panorama på Rådhuspladsen med et supplement af lysbilleder, havde filmen, som vi kender den, forsøgt at finde sit rette forum, hvor den de første seks år desuden havde fungeret som traktement på Københavns varietéer i forbindelse med anden underholdning. I provinsen foregik det på samme facon i større byer, mens omrejsende biografselskaber lejer sig ind i forsamlingssale til korte filmpræsentationer, hvor hver strimmel endnu kun varer omkring et minuts tid. Også her sker det oftest i forbindelse med lysbilleder, sådan som Kinoptikon havde fået selskab af Panorama Hafnia på Amagertorv og flyttede selv den modsatte vej over til Panoptikonbygningen på Vesterbrogade forbi Tivoli. Her var Panoptikons Kinoptikon lukket ved udgangen af september 1900 og først godt et år senere opstår Kjøbenhavns Kinoptikon endnu på samme facon, hvor i øvrigt varietéerne havde skruet ned for blusset, hvad film angår. Det var stadig overvejende de samme natur- og hverdagsdagsbilleder man kunne beskue krydret med lidt vovet dans eller små komiske optrin uden nogen særlig historie at fortælle. Publikum var efterhånden kørt træt i dem. Både på Rådhuspladsen og i Panoptikon fandtes der i lokaler ved siden af salen forskellige rum med udstillinger, der havde karakter af museum og et sådan findes også ved restaurationen Sankt Thomas, der indrettet i 1884 på et ældre landsted, hvor Frederiksberg Allé fra Vesterbrogade er drejet af mod højre, efterhånden har taget karakter af en lille forlystelseshave i stil med andre af slagsen på Frederiksberg. Her havde man ved siden af hovedbygningen moret sit publikum med et anatomisk museum i en langstrakt bygning af træ, som var ved at blive udkonkurreret af netop Pacht inde i Panoptikon. En efterhånden midaldrende herre ved navn Constantin Philipsen var uddannet fotograf og havde i årevis rejst rundt med lysbilleder, før han tog film med på farten helt op til Norge, hvor han føler sig overbevist om, at de efterhånden længere film fra Frankrig kan benyttes til meget mere, selvom det kræver nyt og langt bedre teknisk udstyr. Han tager derfor kontakt til Pathé Frères, der i dag er verdens ældste filmselskab etableret i 1896 for at blive deres skandinaviske agent med salg af films, som man kaldte dem. I juni 1902, hvor også Kjøbenhavns Kinoptikon har givet op, opfører Philipsen akkurat indenfor hovedindgangen til Sankt Thomas en træpavillon, der med publikum stuvet godt sammen skal have plads til op mod 200 gæster. I forhold til ’Det Hartkopfske Tempel’ (museet) ligger Odeon-Teatret, forklarer Folkets Avis, som ’en smuk pendent’ i den modsatte ende af haven og ’hvad man foretrækker, er en smagssag. Musæet gengiver naturens hæslige sider i voks, teatret kunstens skønheder i levende billeder. Man kan passende gaa fra det ene etablissement til det andet og paa vejen skylle en bajer i sig’. | Læs mere her: Pionerbiografer i København Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 Det Hartkopfske Museum med taget styrtet sammen i april 1903 og - måske - i forlængelse Odeon Teatret (public domain)Udfordringer i forbindelse med ombygningen havde i sidste øjeblik forsinket den planlagte åbning den 15. juni med en uge. ’Det frederiksbergske Odeon vil virke paa optisk gengivelse af bekendte skuespil, balletter og pantomimer’, skriver Dannebrog, der som altid var ivrigst, når det kom til de levende billeder, men også Folkets Avis var fuld af lovord. Som hovedprogram søndag den 22. juni vises den 13 minutter lange Faust-inspirerede ”Les sept châteaux du diable” fra 1901 af Ferdinand Zecca, som på dansk fik titlen ”De syv dødssynder”. Der bydes ikke på anden underholdning, for som Dannebrog skriver, har stedet ingen scene, men kun et hvidt lærred. ’I fabelagtig længde’, supplerer avisen, er filmen direkte sensationel og spiller hver fulde time fra kl. 14. Til dessert får man en to minutter lang sketch med den 1,37 meter høje komiker Harry Relph kaldet ’Little Tich’ produceret (af det konkurrerende selskab Gaumont!) i Frankrig men optaget i England, som høster det største bifald. ’Fraregnet lidt flimren nu og da maa det siges, at de vexlende levende billeder træder særdeles tydelig og skarpt frem’. Programmet er på plakaten hele sæsonen, hvor alligevel de færreste når at tage særlig notits af det – her i Danmarks første egentlige biograf skabt til formålet kun at vise film. Fra den 2. august bliver programmet endda længere endnu, da djævelen og komedien får selskab af tragedien i form af ”Martinque-katastrofen” baseret på vulkanen Mont Pelées udbrud, som mindre end tre måneder forinden den 8. maj havde kostet op mod 30.000 mennesker livet. Adresseavisen er af den opfattelse, at hvor realistisk det end tager sig ud, må billederne være ’konstrueret’ og at vi således skulle have set den første katastrofefilm udspille sig på lærredet. Aftenbladet mener dog, at de skal være ’taget af en officer på et amerikansk orlogsskib, der vovede sig ind under kysten. Man ser orkanen udstøde vældige dampe, havet er i oprør og aftenregnen styrter ned. Rundt om paa vandet driver vrag af skibe og døde menneskekroppe. Der er en storladen uhygge over det, som gjør, at man ikke fortryder den 25 øre, man har givet for at se det.’ De bedste pladser kostede i øvrigt det dobbelte, mens børn fik adgang for 15 øre – uanset indholdet. | |
 Studentersamfundets festsal på Studiestræde 1 med københavnerpremiere på "Rejsen til Månen", fredag den 1. januar 1904Dette var noget af den grundigste filmomtale, man havde set, siden to tog havde nærmet sig hinanden på lærredet nogle år forinden og holdt publikum hen i åndeløs spænding. For Philipsen beviste det, at han havde fat i den lange ende i en grad, at selv Social-Demokraten bevægede sig derud for en hel måned senere ved selvsyn at konstatere, hvor fantastisk det så ud. Desværre havde det allerede den 8. juli i Adresseavisen lydt, at det ikke synes som om, ’at nærværelsen af Odeon-Theatret og Hartkopfs museum influerer paa besøget i apotheker Riises forhenværende have, skjønt begge de to institutioner samler godt hus hver dag’. Navnet på biografteatret var for resten inspireret af Odéon Theatre i Paris ved siden af Luxembourghaven opført i 1782. Der havde også forud ligget et etablissement Odeon på Frederiksberg, dette siden 1869 kaldet Frederiksberg Morskabstheater. Allerede ved udgangen af september 1902 må Odeon lukke på grund af stærkt svigtende publikum, hvor efteråret trængte sig på og hverken franskmændene eller Philipsen havde fundet anledning til at fortsætte med måske bedre besøg ved at skifte programmet ud. Museumsbygningen viste sig i øvrigt at være pilrådden, hvor taget få måneder senere styrtede sammen under et kraftigt snefald. Traktørstedet fortsatte kortvarigt og museet benyttede delvist den lukkede biograf, men i 1904 jævnes hele det hele med jorden for at opføre det nye beboelseskompleks St. Thomas. Her åbner pudsigt nok St. Thomas Grand Biograf Teater den 12. april 1906 for at virke i endnu kortere tid, nemlig bare to måneder. Efter lukningen af Odeon Teatret tager Philipsen på tur rundt i Jylland med en tilbageskuende blanding af lysbilleder og film, hvor han med ’Det Udødelige Teater’ bl.a. præsenterer George Méliès’ ”Rejsen til Maanen”, som ligeledes 13 minutter lang vises første gang i Aalborg i Haandværkerforeningens Festsal i maj 1903. Der er også andre titler på plakaten heriblandt hans lille yndling fra Odeon, filmen med Little Tich, hvis kunstnernavn i Danmark konsekvent skrives ’Tisch’. | |
 Studentersamfundets festsal på Studiestræde 1Konceptet var introduceret af Philipsen allerede før åbningen af Odeon Teatret på det gamle Casino Teater i Amaliegade den 20. april 1902, hvis lille sal som ’Det Udødelige Teater’ gennem tre uger havde forevist levende billeder fra ”Passionsspillene i Oberammergau”, hvor der også her var tale om film fra brødrene Pathé med scener i Jesu Liv fra fødslen til opstandelsen og himmelfarten. Med i stedet en tur til Månen bliver den udødelige rejse en formidabel succes, der i efteråret er på plakaten en hel måned i håndværkerforeningens tilsvarende festsal i Aarhus efterfulgt af bragende succes i Randers. Først nytårsdag 1904 kommer det velvoksne program på 1½ time incl. pauser til København, hvor de franske strimler nu præsenterer sig på apparatur fra ’The American Bioscope’ i Studentersamfundets Festsal på Studiestræde overfor Vor Frue Kirke, men det er såmænd det samme. Programmet er her på plakaten hver dag frem til den 8. februar. Ti dage senere fortsætter The American Bioscope med samme program i Odense for i marts atter at vende hjem til Aarhus som Det Udødelige Teater, hvor det efter nogle dage på Kasino i beskåret version atter vokser i størrelse for at takke af med et program over en måned med atter nye film, hvor det startede i håndværkerforeningens sal. ’Hermed sluttes forestillingerne’, skriver annoncen i Aarhus Amtstidende St. Bededag fredag den 29. april, for nu har Philipsen efter at have følt begejstringens rus i København, Aarhus og Randers fået mod på at tage det næste skridt, som skal blive definerende for fremtidens biografer. De første han åbner, ligger netop i disse tre byer. Lørdag den 17. september indvier han helt centralt på Strøget det nye Kosmorama i Østergade, som i eftertiden betragtes som landets første biograf, selvom Odeon Teatret dog var det allerførste sted, der 100% havde helliget sig filmene. Med alle sine feberdrømme, hvoraf mange blev realiseret, står Constantin Philipsen i dag hundrede år efter sin død den 23. august 1925 som et fyrtårn i dansk biografhistorie. Hans ene søn Preben gik i hans fodspor og blev selv biografdirektør – og sågar filmproducent også i Tyskland, mens børnebørnene Peter og Kim Philipsen fortsat – den dag i dag – er engageret i at bringe solide film til landet, sådan som deres bedstefar havde startet det hele med et ærbødigt løft på hatten for Pacht. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Pionerbiografer | Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon | Panoptikons Kinoptikon | Panorama Hafnia | Kjøbenhavns Kinoptikon | |
 • Gå til Odeon Teatret, Frederiksberg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret fredag, 25 april 2025 10:19:11 |