Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 10.11.2022 |
 "Kjøbenhavns Panorama", af Vilhelm Pacht, der i 1896 var den allerførste til at vise levende billeder i Danmark, da han åbnede Kjøbenhavns Panorama på Rådhuspladsen. Fotograf ukendt, public domainKøbenhavns Panorama / Kinoptikon Den Frie Udstillings lokaler Raadhuspladsen Åbnet 7. juni 1896 Lukket 1. april 1900 I Den Frie Udstillings fhv. lokaler for malerier i en træpavillon på det gamle Halmtorv foran det nye rådhus, der er under opførelse, indretter kunstmaler Lauritz Vilhelm Pacht i foråret 1896 et forevisningslokale for levende billeder, hvor han allerede gennem et års tid har fornøjet publikum med den amerikanske Thomas Edisons kukkasse kaldet Kinetoskopet og samme opfinders maskine til lydafspilning, Fonografen. Det er første gang i Danmark, man kan se film, som vi kender dem blot et halvt år efter de første forevisninger på kontinentet fandt sted i Paris ved brødrene Auguste og Louis Lumière den 28. december 1895. Pacht gav det navnet K(j)øbenhavns Panorama inspireret af de verdensbilleder, man havde set i det store, cirkelrunde Panorama, der i bare syv år mellem 1881 og 1888 lå i Jernbanegade mellem den nuværende cirkusbygning og Dagmar Teatret. Trækonstruktionen på den vordende rådhusplads er tegnet af arkitekt Thorvald Bindesbøll og indviet den 26. marts 1893 dengang med henblik på kun at eksistere i to år. En indbudt kreds overværer her tre år senere filmbegivenheden lørdag den 6. juni, mens den officielle åbning finder sted søndag den 7. juni 1896 kl. 12 under stor festivitas. | Læs mere her: Pionerbiografer i København Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 Programmet i den danske hovedstad bestod af syv korte, engelske film af omkring et minuts varighed, som blev vist med titlen ’Kinoptikon’ – ordet optræder første gang i de danske aviser den 8. maj, hvor denne nyeste opfindelse med ’bevægelige, legemsstore billeder’ præsenteres enslydende. I åbningsprogrammet ses bl.a. markedsscener, sporvogne og busser i bevægelse, fodgængere, en rytter til hest, billeder til havs med søen i oprør osv. Det bedste ’billede’ var ifølge pressen et jernbanetog, der ankommer til perronen lige mod tilskuerne. Om ikke skræk og rædsel så stor spænding fra dag ét. Skribenten fra dagbladet Dannebrog var virkelig fremsynet, da han som afrunding på sin fyldige avisomtale af denne nye, vellykkede opfindelse konkluderer, at
Forevisningsapparat stammer fra Birt Acres’ britiske Kineopticon og der spilles hver dag mellem kl. 14 og 22 med filmstart hver halve time. Entréen koster 50 øre for voksne, som rækker til mindre end ti minutters levende billeder, men der var så tilmed et supplement af lysbilleder. Bestemt ikke en pris for enhver at betale, men børn kom dog ind for det halve. Det forklares i avisomtaler, hvordan de levende fotografier projiceres fra et hul i bagvæggen højt over tilskuerpladserne over på et stykke lærred ophængt på den modsatte væg i betydelig forstørrelse og at salen tilmed gøres mørk under forestillingen. Det kendte man ikke. | |
 Emil og Max Skladanowsky i Tivoli med deres egen opfindelse kaldet ’Bioskopet’Tre dage senere vises der også film i Tivoli på Pantomimeteatret ved de tyske brødre Emil og Max Skladanowsky her deres egen opfindelse kaldet ’Bioskopet’, som med sit apparat i mandshøj størrelse forefører flere billeder i sekundet, nemlig 45 mod 15. Det går straks op for folk, at maskineriet i princippet er det samme, men oplevelsen meget forskellig, da billederne flimrer og ryster i forlystelseshaven, som var man kravlet ombord i rutsjebanen. Som afslutning på aftenens pantomimeforestilling kan man opleve en jonglør, to brydere, russiske dansere og en boksende kænguru (optaget af Birt Acres, der også stod bag filmene i Kinoptikon) foruden de to opfindere selv, der til slut træder frem og bukker for publikum på et noget større billedfelt end panoramaets. ’Publikum lagde ikke nogen overdreven begejstring for dagen’, lød det efterfølgende, men programmet dog gratis at overvære, da man allerede har betalt entré til haven. Efter blot ti dages virke sætter en vred elektriker ild til Panorama og Kinoptikon’et må indstille sine visninger indtil den 30. juni. Fremvisningsapparatet er stort set ødelagt og et nyt måtte fremskaffes, men filmene har tydeligvis overlevet, da samme program fortsætter suppleret med en tryllekunstner og en lokkende strimmel med en danserinde, der allerede på åbningsdagen var annonceret som kommende attraktion, da filmene tænkes udskiftet henad vejen velsagtens alt efter bifald. En film, der også fortsat er på plakaten viser scener fra et smedeværksted, som ingen i eftertiden helt kan identificere, men lader ud fra handlingsreferat heller ikke til at være Thomas Edisons fra hverken 1893 eller 1895, da ingen af disse på i dag eksisterende kopier slutter med, at der svales glødende jern i et vandtrug, så dampen står op, som Dagens Nyheder refererer det. Acres lavede rigtig nok en film kaldet ”The Village Blacksmith”, som står anført værende fra 1898 – måske den i virkeligheden var ældre? | |
 Plakatkunstner: Erik Henningsen. Set i "The First Danish Film Shows Revisited" af Casper Tybjerg, 2022Tilskuerrummet er ved lejligheden forskønnet og filmene fylder godt på programfladen nu forevist på en skærm, som Kinoptikon annoncerer til senere forbløffelse, men der vises fortsat lysbilleder og i et rum ved siden af nogle måneder senere Fridtjof Nansens polarfærd præsenteret i otte tableauer som dioramaudstilling (kendt fra Jernbanegade), hvis scenerier er af tredimensional virkning, mens man lytter til fonografen. Før totaloplevelsen kan man som hidtil hygge sig i et venteværelse ved siden af den relativt store sal, hvis nøjagtige antal siddepladser ikke er kendt. Fra den 7. juli er der også film i Koncertpalæet (Odd-Fellow Palæet) her kaldet ’Kinematografen’ ved de unge pariserjournalister Henri Gerard og Charles Marcel, hvis program i palæets mindre sal opreklameret som fransk på ’absolut fejlfrit apparat’ halvt om halvt stammer fra USA produceret af Thomas Edison. Af ni programpunkter fremhæves af pressen nr. 5 og 9 som særligt interessante, da det er de første kolorerede film, vi ser, nemlig ”Danse à ventre” og ”Ekscentrisk Kvadrille” præsenteret som værende ’i farver’, hvilket man ellers først skrev årtier senere. Med pause mellem hver strimmel varer fornøjelsen en halv time og der gives forestillinger uafbrudt fra kl. 14 til 17 og igen fra 19 til 22. Journalister inviteret til forhåndspræsentation – igen en meget tidlig forteelse – beretter først og fremmest om en mørkhudet skønhed, der gør sig i eksotisk mavedans. ’Tilskuerne ser danserinden svæve rundt med langsomme, monotone bevægelser, mens hun udfører den aparte dans’ og vrider sig, mens nogle negre akkompagnerer på deres messinginstrumenter, som det lyder med vægelsindet forargelse. ’Danserindens gule kjole traadte her ganske nydelig frem.’ Også en scene med unge pariserinder gør lykke, ligesom tilsvarende ’dance espagnole’ udført af en nu mørkøjet skønhed vækker begejstring. Det samme gælder billeder fra det myldrende liv på pladsen foran Pariseroperaen (Opéra Garnier), men da to negre spiller kort og drikker whiskysjus for dernæst at komme op at slås, aner man nok, at i hvert fald denne er amerikansk, som det også gælder en boksekamp og en negerdans, der forbigås uden nærmere referat. Scenen med slåskampen må i øvrigt betragtes som den første film i landet, hvor der foregår egentligt skuespil, mens alle øvrige har været dokumentaroptagelser, selvom dans selvfølgelig også er indstuderet. ’De fleste af billederne traadte ganske tydeligt frem’, men også her bemærkedes en del rystelser som i Tivoli. Intet under, at Panorama står distancen, men franskmændene var også kun engageret for to uger, før deres rejse gik videre til Stockholm. | |
 Københavns Panorama på stoffer - her kæmpe juleannonce 1896Pacht selv havde før sin rejse til England også besøgt brødrene Lumière i Lyon, som han havde overvejet at købe film og maskineri fra. ’Efter moden overvejelse har han dog valgt den engelske, da apparatet her er langt mere fuldkomment’, forklarer Dannebrog. Sandheden var nærmere, at franskmændenes tilbud havde været langt mere omkostningstungt, da de udover maskineri også ville stå for fremvisningen, hvor en tilrejsende foreviser skulle holdes på kost og logi. Det bliver netop de franske film, der de kommende år slår gevaldigt an fra verdens suverænt førende filmnation, mens den østrigskfødte cirkusdirektør Albert Schumann i sit septemberprogram har en kort filmpræsentation i Cirkusbygningen, der fremover huser Cirkus Varieté i vintermånederne. Samme måned ankommer en bunke friske forsyninger fra London til Rådhuspladsen, hvor Pacht må lide den tort, at også hans billeder er begyndt at hoppe og danse med entrébilletten herefter generelt nedsat til 25 øre. Pacht spejder atter længselsfuldt ned mod Frankrig, om han alligevel kan gøre forretning, men fandt inden da i London syv spinkle, kinesiske sømænd, der ventede på hyre. Straks bygger Pacht i et forbløffende samspil med Tivoli hytten om i oktober, så et ubenyttet lokale forandres til the- og opiumshule foruden spillebule reklameret som værende betjent af ’syv ægte kinesere’, om hvem det lyder, at de åbenbart befinder sig strålende ’i det komfortable opiumshus, hvor de har det lunt og godt og faar god mad’. Det fungerer i fem måneder. Større succes opnår direktør Schultz ikke på Arena Theatrets Varieté, da han pr. 31. marts 1897 for to uger har engageret en serie levende billeder ved Carl Stolzenberg, der har gjort lykke på Wintergarten i Berlin, hvorfra må konkluderes, at de formentlig er tyske, flere af dem kolorerede – og i hvert fald anstødelige. Ikke mindst en af titlerne har helt bogstaveligt kopieret det kendte maleri ”Susanne i badet” om det mon lignede noget af det, man senere fik at se i Aarhus sidst i oktober, hvor det vovet fortælles, at en pariserinde på lærredet her i byen ’med sin kammerpiges hjælp klæder sig af til skindet og gaar i badekarret’, hvabehar? | |
 Cirkus Varieté med Swanboroughs Wargraph 23. september 1898. Wargraph fyldte ikke meget i Cirkus Varieté’s annonce til en start, men det kom det sandelig til sidenhen. Der er i Aarhus tale om nye billeder fra Kinematografen, som måneden derpå finder vej til Aalborg. I oktober havde også en impresario ved navn C. Hasager vist film i Aarhus her på hotel Dagmar som afslutning på en turné, der var startet ved Kløvermarken på Amager i juli for at fortsætte rundt om i Nordsjælland. Flere har berettet, at det skal være kurvemager Carl Hasager, der i et minimalt lokale på Købmagergade forud har fristet med damer, om der så har været sammenfald mellem titlerne. Det passer nu dårligt med, at publikum kun henover et par dage fik mulighed for at beskue Susannes yndefulde krop, før politimesteren i København nedlagde forbud mod det samlede filmprogram i Arena, hvor Pacht i øvrigt aldrig havde haft problemer med myndighederne i forbindelse med disse nye censurforanstaltninger. Arena får først lov til at vise film igen året derpå i maj, hvor filmene køres af en meget spændende herre ved navn Sophus Madsen på et lærred, der fylder hele prosceniet, men hvor meget 2-3 x Carl havde tilfælles, står hen i det uvisse. Til samme mystiske hjørne hører også historien om en mr. Swanson hjemvendt på nøjagtig samme tid i april 1897 fra England. I midnatstimen gør han sig med ”Levende fotografier” i National, der sidst på året bliver til La Scala i eftertiden bedst husket som National Scala placeret akkurat mellem Tivolis hovedindgang og Cirkusbygningen. Ifølge pressen var Swanson dansk og hed i virkeligheden Svendsen i hvert fald indtil en hr. Svenson i maj drager mod nye eventyr i Sverige. Måske er han i virkeligheden identisk med den mr. Swanborough, som siden 1896 har turneret på kontinentet med en purung Alfred James Gee præsenteret første gang i Danmark som brødrene Welton? Efter debut på Casino-Teatret i Slagelse den 1. august 1898 med forestillinger henover tre dage, finder de halvanden måned senere den 23. september 1898 frem til Cirkus Variété her præsenteret som ”Wargraph” fyldt med levende billeder fra bl.a. den spansk-amerikanske krig til en succes så formidabel, at planerne om at nedrive hele den store, runde bygning blev skrinlagt. Også Kinoptikon drog ud i det danske land, hvor udspillede film fra Rådhuspladsen dukker op i først i Aarhus, Aalborg og Randers men også alle mulige andre steder. Hurtigt kommer utallige nye titler til landet som ’road-show’ forestillinger tilvejebragt af danske, norske, engelske, tyske, belgiske og franske selskaber eller privatpersoner – sommetider en duo – der turnerer land og rige rundt. Blandt disse dominerer især en James Hansen, der præsenterer sig som amerikaner, om end også han er pæredansk falstring med fornavnet Jens, som med international staffage og lånte fjer drager fra by til by. | |
 James Hansen viser Edisons Levende BillederFor Hansen lykkes det bedre end nogen anden at skabe sig en levevej med debut allerede meget tidligt i januar 1897 i Nykøbing Falster, hvor han var startet med Thomas Edisons levende billeder i den gammeldags kasseform, før de ægte strimler fandt vej. Den meget vidende Hansen drejede ikke blot film, men supplerede forestillingerne med udførlige foredrag om Edison og hans opfindelser. Inden sin død ved en motorcykelulykke i 1909 optræder han i mange biografhistorier helt bogstaveligt fra Gedser til Skagen, ligesom to nordmænd ved navn David Fernander og Rasmus Hallseth akkurat før det store biografboom skal bemærkes for sine eminente programmer, som turnerede i Jylland. De omrejsende var generelt alle meget unge mennesker, der havde mod på den slags. I første halvdel af 1897 annoncerer Panorama og Kinoptikon kun fra tid til anden med nyt program uden særlige referencer. Faktisk har der været lukket i tre måneder frem mod den 24. juli, hvor kineserierne er ophørt til fordel for nye malerier begået af Pacht selv og to kollegaer, mens Nansen har fået selskab af endnu flere fritstående figurer med motiver fra Aladdins hule over Den lille Havfrue og Robinson Crusoe strandet på sin øde ø til Den blå Grotte under Capri samt motiver fra en nylig storbrand i Paris og meget mere. Pacht vil trods de dramatiske elementer i højere grad appellere til familiepublikummet, hvor især børn bliver benovet over tolv pyramider i guld fyldt med 50.000 stakater (i falske penge), der ved brug af spejlteknik tager sig langt større ud, end de i virkeligheden er. Fonografen er skiftet ud til en moderne model placeret i vestibulen, hvor man for 3 kroner (over 250 kroner i dag) kan få sin stemme optaget i tale eller sang på en valse (voksplade) og straks eller senere invitere familie eller venner ind for at høre den. Filmene starter nu på hele klokkeslet og fylder da halvdelen af Kinoptikon-salens program. | |
| Fotograf Peter Lars Petersen – han siden kendt som Peter Elfelt – fik ifølge filmhistorikerne vist sine første film i Københavns Panorama 2. juledag 1897, hvor programmet bl.a. bestod af ”Asfaltlæggere”, ”Brandvæsnet rykker ud”, ”Svanerne i Sortdamssøen” og ”Svanerne fanges ind”. Nogen nævner også ”Kørsel med grønlandske (slæde)hunde”, som Petersen skulle have optaget næsten et helt år forinden i et sneklædt Fælledparken, hvilket vil sige i januar eller februar 1897. Denne film optræder slet ikke i programmet, ligesom Petersen ikke nævnes nogen steder og forklaringen nok den simple, at det formentlig slet ikke er sandt. Slædehundene var rigtig nok hans optagelser – men først langt senere. Det skal være kolonibestyrer Johan Carl Joensen, der kører hundeslæden som illusion af forholdene hjemme i Grønland. Om ham kan man fx læse i Berlingske, at han med sin familie er ankommet sejlende til byen den 30. oktober 1897 – og flere gange siden. Ifølge Elfelt var det netop Pacht selv, der stod for de første filmoptagelser, mens han selv lod sig inspirere til at fortsætte i samme spor – endda med Pachts eget apparat. Han beretter endvidere, at et af hans første levende billeder var af den kongelige familie på Bernstorff Slot, som blev optaget i september 1899. Dvæler vi lidt mere ved ham, får han titel af Kongelig Hoffotograf og da samtidig sit nye navn og starter selv tidlig biograf i form af Kinoptikon ved siden af i Frederiksberggade dette alt sammen i 1901. Fem år senere åbner han Kinografen – atter lige ved siden af. ’Biograph’ forbandt man i øvrigt endnu slet ikke i Danmark med film. Man hører første gang om den i oktober 1897 (igen) i avisen Dannebrog, der forklarer, at den er opfundet af Herman Casler i New York og ’siger sparto til alle de andre, fordi det er langt bedre og morsommere’, hvilket så samtidig reflekterer til filmene, der p.t. opføres i Berlins Wintergarten med amerikanske billeder, man endnu ikke kendte meget til i Danmark. En senere notits i Berlingske forklarer, at ’Biograph’ er registreret i Washington den 21. september 1897 af American Mutoscope Company ved fabrikanter i New York (nærmere bestemt New Jersey) ’for apparatur til fremstilling af levende billeder og angives at skulle benyttes som en særlig opfunden benyttelse for saadanne.’ Selskabet havde produceret film til de amerikanske Nickelodeons siden 1895 og bliver i 1899 til American Mutoscope and Biograph Company. ’Nickelodeon’ tager vi aldrig til os herhjemme, men er ’loppebiografer’, hvor man for en ’nikkel’ derovre 5 cent kan se film nærmest nonstop svarende til vores tiøres-biografer, der mellem 1905 og 1907 popper op på Frederiksberg og Vesterbro. I nævnte forestilling ses ifølge Dannebrogs udsendte bl.a. ’kæmpedamperen Augusta Victoria majestætisk glide ud af New-Yorks havn. Saa kom New-Yorks store dampsprøjte farende op ad Broadway; Folkestrømmen viger til side for det vældige ildsprudende uhyre… Biografens bedste nummer er dog Amerikas – og hele verdens – hurtigste iltog ’Den flyvende Hollænder’, der løber fra New-York til Pennsylvaniens hovedstad og gjør sine 60 engelske mil i timen… Hr. Rasmussen i Cirkus burde se sig det an’, lyder det afsluttende i den vildt begejstrede omtale. | |
 The American Biograf - som omtalt i Slagelse-Posten den 2. august 1898Direktør Rasmussen gjorde, kan vi konstatere, som han fik besked på! Betegnelsen kom officielt til landet sammen med netop førnævnte Wargraph eller ’Wargraf’, som den siden kendes. Denne er helt identisk med det maskineri og flere af de titler, der indgår i ’The American Biograph’, som havde haft danmarkspremiere i Slagelse. Siden køres de i provinsen som kæmpeprogram, hvor navnene står side om side. Allerede i september 1897 kunne man til måske endnu større interesse læse, hvordan en skummel herre bevæger sig rundt i Københavns gader, hvor der fra Adresseavisen lyder en advarsel til byens borgere om at tage sig i agt for gadefotografen, der som en edderkop fanger fluer i sit spind og specifikt Kinoptikon,
Sagen var den, at Pacht havde fået blod på tanden og var vendt tilbage til Lumière om at sælge ham ’en ny lysreflektor af mere fuldendt konstruktion end den tidligere benyttede’, ligesom han af samme køber et apparat konstrueret af Jules Carpentier, der kan optage film på op til et minuts varighed, som man kendte det. Filmene udskiftes herefter jævnligt, så der konstant er nye, korte gadesekvenser på plakaten – hvem ved, om man selv dukkede op? Fra Lyon har han desuden hjemtaget en serie sydeuropæiske film, der til start byder på scener fra Venedig og en særdeles livlig og grinagtig sneboldkamp. Med et smil på læben advarer Pacht om, at hans kamera snart vil være alle vegne for at bringe levende billeder hjem til knaldhytten, hvor voksne igen må af med 50 øre på grund af fornyet interesse og endnu mere for pengene. I november dukker titler som ”Niagara-vandfaldet” og ”Karneval i Nizza” op for første gang – med utallige fremførsler rundt om i landet sidenhen også i nyere optagelser. | |
 Anmeldelse af Kinoptikons danske program i Adresseavisen, 29. december 1897Københavns Panorama overtages i stedet af en gruppe krigsveteraner anført af frk. Hermine Rasmussen for ikke overraskende at præsentere en række krigsbilleder, sådan som de jo havde vist sig populære. I september og oktober ses et voldsomt interessant program, der præsenteret episodisk i fire-fem afdelinger består af konstruerede optagelser, som følger en stærkt omtalt affære om den franske officer Alfred Dreyfus, der (som jøde) uskyldigt – skulle det senere vise sig – var anklaget og i to omgange dømt for spionage og forræderi. Den nye proces var netop i gang, da filmene kom på plakaten både her og senere på måneden desuden i Cirkus Variété. Man skiller sig ikke helt af med hverken lysbilleder eller fonograf, selvom disse elementer fylder mindre, som dagene bevæger sig mod århundredeskiftet, der fejres aldeles fredeligt med ”Nytårsnat 1900” og en tidlig filmrejse til månen. Kinoptikon i Københavns Panorama lukker definitivt søndag den 1. april 1900 med et program, der mindre lokkende kun beretter om lysbilledserien ”De onde veje”. En uge senere averteres apparat for levende billeder til salg ved henvendelse og i juni det øvrige inventar. Kort efter er der igen brand i bygningen, der herefter rages ned for ved udgravning at skabe det stykke foran rådhusets nye hovedtrappe, som allerede under konstruktionen bliver kaldt Muslingeskallen. Den står først helt færdig halvandet år senere. Kjøbenhavns Panorama var således det første sted, der blev vist levende billeder, men før den første ’rigtige’ biograf blev etableret i 1904, havde filmene som anført spredt sig videre rundt om i byen og det ganske land. De væsentligste af disse mere permanente forevisningssteder er omtalt her på Biografmuseet: Panorama Hafnia, Kinoptikon og Odeon Teatret på Frederiksberg – men der blev som nævnt også fra tid til anden vist film i varietéerne. Særligt som nævnt Cirkus Varieté i Cirkusbygningen, der fra 1898 havde haft têten, Arena Teatret som nævnt i Tivoli med indgang fra den nuværende H.C. Andersens Boulevard og et stykke ude af Vesterbrogade Concert du Boulevard. Disse tre har også deres egne fyldige historier, da de alle sidenhen fungerer som ordinær biograf. Sidstnævnte præsenterede fx ’Vitagrafen’ i 1898 adskillige år før stedet blev til Vesterbros Teater, siden Vester Bio og City Bio, mens Cirkusbygningen blev fast hjemsted om vinteren for World Cinema. Herudover sås kortvarige filmforevisninger i mindre forsamlingslokaler som regel få dage ad gangen, i Røde Kros Varietéteater, udendørs i eksempelvis Lyongade på Amager og på Frederiksberg i forlystelseshaven Skt. Thomas allerede før Odeon Teatret slog dørene op foruden Sommerlyst og et tredje sted, der lyder helt suspekt som ’Varieté Billigheden’ i Allégade, det senere Thalia Teatret, som vist nok var ganske pænt, da det kom til stykket. Her kunne man fx fra den 8. november 1898 grine ad et fremvisningsapparat, der blev kaldt ’Lynkemifotografen’. Selv efter de første permanente biografer slog dørene op med fuldgyldigt filmprogram, var de levende billeder fortsat en tilbagevendende begivenhed rundt om i varietéerne som fx Scalas ’Kosmograf’. Dette debuterede få uger efter Cirkus Varieté den 1. november 1898 på apparatur fra den tyske filmproducent og instruktør Oskar Messter, der havde sikret sig, at hans særdeles veludviklede maskineri blev lukket inde langt væk fra nysgerrige blikke omme bag balkonen. Også Messters fotograf begyndte straks at filme på Københavns strøg ved Østergade på hjørnet af Amagertorv ’ved 3-tiden, medens færdselen er stærkest’, sådan som Pacht havde startet traditionen. Med et angiveligt tarveligere repertoire (som folk var vilde med) holdt denne med kun få pauser stædigt ved op gennem perioden, hvor størstedelen af publikum lod til at have mistet interessen for filmene i 1903 og 1904. Det var stilhed før storm. | |
Københavns Panorama "Kinoptikon" program 1. juli 1896 | |
 Københavns Panorama med stor annonce onsdag den 1. juli 1896. Annoncens tekst herunder:Københavns Panorama forevises daglig KINOPTIKON Levende Billeder. Den nyeste Kombination af optisk Mekanik og Fotografi fremstiller Billeder fra Livet i Bevægelse; dette opnaas ved at optage et større utal Fotografier paa et Baand af Celluloid. Ved det her brugelige Apparat anvendes ca. 900 Billeder paa et Baand af 45 fods Længde til hver Fremstilling. Dette Baand passerer med en Fart af 15 Billeder i Sekundet forbi en i Aparatet anbragt Aabning, hvorigennem der falder et meget stærkt elektrisk Lys, som kaster Billedet over paa en hvid Skærm, saa et det synes et fremtræede i naturlig Størrelse, og med samme Bevægelser, som forekommer i Virkeligheden. Kinoptikon indeholder for Tiden følgende Billeder: • Fra en engelsk Væddeløbsbane • Brænding ved Dover • Søndag i Kempton Park • Gadeparti i London • Jærnbanetog (Ankomst) • Blackfriars-Broen, London • Et Smedeværksted • Serpentinedans • En Tryllekunstner I Repertoiret vil stadig blive indsat nye Billeder. Kinoptikon er aabent hver Dag fra Kl. 2-10 og forevises hver fulde Time i Den fri Udstillingsbygning, Raadhuspladsen. | 7.6.1896 BLACK-FRIARS BROEN, LONDON Blackfriars Bridge = Traffic on Blackfriars Bridge, England 1896 Københavns Panorama BRÆNDING VED DOVER Rough Sea at Dover, England 1895 Københavns Panorama FRA EN ENGELSK VÆDDELØBSBANE The Derby, England 1895 Københavns Panorama GADEPARTI I LONDON London Street Scene, England 1896 Københavns Panorama JÆRNBANETOG (ANKOMST) Arrival of the Paris Express at Calais, England 1895 Københavns Panorama SØNDAG I KEMPTON PARK Sunday at Kempton Park, England 1896 Københavns Panorama |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Pionerbiografer | Panoptikons Kinoptikon | Panorama Hafnia | Kinoptikon | Odeon Teatret | |
 • Gå til Kjøbenhavns Panorama | |
| Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 21 maj 2025 13:11:12 |