| | Lyngby Biografteater (1908) / Lyngby Biograf (1925) | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2022 | Lyngby Biograftheater, foto fra 1929 (fri af ophavsret)
LYNGBY BIOGRAFTEATER (1908) – LYNGBY BIOGRAF (1925) Jernbanevej 8
Åbnet 22. maj 1908 Lukket 30. maj 1929
Til højre for det ældre Hotel Rustenborg, som oprindelig var opført som konditori i 1868 på hjørnet af Jernbanevej og Bagsværdvej (i dag Sorgenfrivej), får Søren Nielsen i 1906 tilladelse til at fremvise levende billeder. Nielsen driver i forvejen biografer på Østerbrogade ved Trianglen og i Hellerup. Oprindelig vises filmene i festsalen, men nu to år senere opføres en permanent bygning for enden af hotellets store have. Det bliver en rigtig biografbygning med indgang direkte fra gaden til en lille foyer med billetsalg. Facaden har en anelse karakter af tempelform ikke helt ulig en anden bygning længere nede ad Jernbanevej mod stationen, hvor en bastant, højtliggende bygning er opført i sydeuropæisk stil og åbnet som Teknisk Skole i 1903. Kælenavnet for denne var både dengang som nu ’Templet’, i dag er der musik i huset.
Indretningen kendes ikke i detaljer, men det nye Lyngby Biografteater rummer 172 pladser. Den 8. april 1913 får biografen lov at genåbne efter et større udbrud af skarlagensfeber i byen, der har tvangslukket både skolerne og biografen tilbage i december året forinden. Hotel Rustenborgs restaurant sørgede for mad til det hastigt oprettede nødhospital på Engelsborgskolen. Ud af en befolkning på 6.200 (i 1911) nåede 472 at komme på hospital, hvoraf 23 døde. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store Formater
• CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO
• "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround"
High-Impact biografdesign | Søren Nielsen skiller sig gennem årene af med næsten alle sine biografer. Han havde udover i Charlottenlund udvidet med biografer i provinsen, særligt Odense og Svendborg, ja selv i Norge og Holland kunne han kalde sig biografejer. Sit oprindelige Biorama på Østerbrogade og biograferne i Charlottenlund og Lyngby holder han imidlertid fast ved lige til sin død i januar 1922. Han har dog på grund af svigtende helbred flere år forinden overladt driften til sin søn, Albert Nielsen, der i 1921 forestår en modernisering af lokalerne. Sønnen overtager også bevillingen, men dør selv to år senere, hvorefter den overgår til hans hustru. Fra 1925 kalder man sig blot Lyngby Biograf.
Helga Nielsen får i 1928 tilladelse til at flytte bevillingen over til en helt ny og væsentlig større biograf, der opføres på Lyngby Torv i forbindelse med et større bygningskompleks, der får butikker i stueetagen og herskabslejligheder på etagerne ovenover. Den nye sal opføres som separat biografbygning bagved og åbner den 31. maj 1929. Navnet bliver Kino-Teatret.
Sidste forestilling i den gamle biograf bliver Fy & Bi-filmen ”Kys, klap og kommers” den 30. maj 1929. Det forhenværende biografteater bygges nu om til beboelse og butik, før bygningen rives ned i 1937 – sandelig for at give plads til en ny biograf samme sted. Det bliver til Lyngby Bio – siden kaldet Bio Lyngby, der åbner i 1938. Det gamle Hotel Rustenborg rives siden ned i 1960, mens den nye Bio Lyngby viser film frem til maj 1999. Biografskallen af denne eksisterer endnu i 2022. | | | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | | |  • Gå til Lyngby Biografteater (1908) - Lyngby Biograf (1925) | | Gå: tilbage - op Opdateret tirsdag, 10 marts 2026 12:44:40 | | |