Kaiserkrone / Kino-Palæet (Sønderborg) |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 30.06.2023 |
|
Kaiserkrone / Kino-Palæet (Sønderborg) Østergade 11 / Kastanie Allé 9 Åbnet cirka 1909 Lukket 3. maj 1987 På hjørnet af Kastanie Allé og Østergade opføres i 1903 et stort og bastant dansk forsamlingshus. Det sælges allerede i 1907 til et tysk konsortium, der bygger huset helt om både foran og bagtil nu under navnet Kaiserkrone med restaurant og en udvidet sal med plads til 300 gæster. Alle murværkets ender, kanter og rundinger har nu fået det helt karakteristiske udseende, bygningen er kendt for i eftertiden med sit sønderborgske svar på tysk hjemstavnsstil og en udsmykning særligt langs salen, der både minder om kejserkroneblomsten og samtidig danner et T som i ’teater’. Dengang var udtrykket ikke unikt for byen, idet bl.a. Kastaniehuset lige overfor var dekoreret i samme, rundbuede stil og hovedbygningen til venstre for Kosmorama i Rødding så på dette tidspunkt ud lige sådan. Her i det nye etablissement gives alle former for lettere underholdning, selv cirkus finder vej og naturligvis de levende billeder med Adam Thiel som teatrets første direktør. En stor, højloftet scene gør stedet særlig attraktivt. Under første verdenskrig går det ikke godt med den tyske sceneunderholdning, så biografdriften ender med at fylde det meste, efter man forsøgsvis har udlejet lokalerne til en fiskegarnfabrik i gården. Sidste direktør er Christian Larsen. I maj 1919 sælger konsortiet Kaiserkrone til Kosmorama Viborgs kaptajn V. Blichfeldt, der har fået samme idé som Nordisk Films Ole Olsen, som har overtaget det store Colosseum i Flensborg og snart opkøber flere af byens mindre biografer, ligesom Fotorama i Aarhus er på vej mod at ekspandere her i Sønderjylland. Det er tanken at udvide det eksisterende lokale til fremover at rumme 700 gæster, men helt så mange bliver der nu ikke plads til. Idet der allerede findes et Kosmorama i Perlegade, vælges Kino-Palæet som nyt navn og man er således pæredansk endnu før genforeningen. Med sine nu 443 pladser er der fremover tale om en ganske stor biograf. I begyndelsen af 1920’erne rummede forhuset også turistbureau og et kontor for ejendomshandel, ligesom salen fra tid til anden benyttedes som bl.a. auktionslokale med indgang direkte fra gaden. Blichfeldt bliver boende i Viborg, så driften i Sønderborg varetages af hr. Beck og frue. I 1922 stjæler en purk 48 kroner i Kino-Palæet, men snuppes af palæets direktør nede i Kosmorama, hvor han sidder og gnasker bolcher i sig. Hr. Hansen Beck slæber ham med til politistationen, hvor han efter endt afhøring afhentes af faderen, der tildeler ham ’en velfortjent dragt prygl’, som en avis skrev. Det var så dengang for lidt over hundrede år siden. I juni 1929 overtages Kino-Palæet af købmand Christian Matzen, der de to foregående år har haft bevillingen til Kosmorama. Han bor fremover med sin kone ved siden af i Kastanie Allé nr. 11 og går straks i gang med en total ombygning af salen her lige før tonefilmens ankomst. Kun ydermurene stod tilbage, blev det noteret, men det var efter sigende nødvendigt og tiltrængt ikke mindst med nyt ventilationsanlæg, 400 nye stole samt et ombygget operatørrum med nye forevisningsmaskiner. Palæet indbyder til festforestilling den 25. september 1929, hvor man lover førsteklasses koncertmusik. Fine trædøre fører gennem en indgangsportal ind til en nydelig foyer med trappe op til første sal. Genåbningsprogrammet bød på Iván Petrovich i ”Hendes Majestæts løjtnant”, der hermed fik provinspremiere i Sønderborg blot fire uger efter danmarkspremieren, mens der som optakt blev vist en en smuk naturfilm og nogle billeder fra byen optaget henover sommeren. I marts 1937 renoveres hele biografen atter. Matzen har ved denne lejlighed atter investeret i helt nye maskiner samt tonefilmsanlæg fra Klangfilm, der indvies 2. påskedag med Mártha Eggerth i ”Hvor lærken synger”. Samme år har biografen sin første danmarkspremiere 2. juledag på ”90 minutters ophold” af og med Harry Piel. Det er den første af en lang række tysksprogede premierer, særligt fremme i 1950’erne og 1960’erne, hvor der også er spritnye italiensk- og engelsksprogede titler på plakaten. Direktør Matzen dør i december 1952, hvorefter bevillingen overgår til sønnen, købmand Matthias Christian Matzen, der har navn efter bedstefaderen. I begyndelsen af 1954 opsættes et bredt widescreen-lærred, mens ”Lady og Vagabonden” bliver første program i scope fremme i 1957. Op gennem 1950’erne er Morten Korch-titlerne det helt store trækplaster og Kino-Palæet bliver også premierebiograf på øvrige danske film fra ASA som fx ”Den kloge mand” med Osvald Helmuth. I 1970’erne er det nye tider, hvor heimatfilm og operetter erstattes af helt andre tyske premierestrimler med titler som ”Porno Baby” og flere til af samme skuffe. Lyspunkter findes også i form af fortsatte danmarkspremierer i ny og næ på større film som fx Esben Høilund Carlsens danske krimi ”Nitten røde roser”. Carlsen var selv dyrlægesøn fra Broager og havde personligt ønsket en danmarkspremiere i Sønderborg, hvilket udlejningsselskabet Constantin Film imødekom. Matzen kunne desværre dog først finde plads fra om mandagen efter den egentlige premiere om fredagen, idet han ikke kunne tage ”Papillon” med Steve McQueen og Dustin Hoffman af plakaten, da den kørte med ’alt for store kasser’. Det ville i dag blive betragtet som et uhørt luksusproblem. Siden overgår Kino-Palæet gelinde til næste generation, da datteren Lona Tantzen efterhånden overtager den daglige drift sammen med sin mand Gerd efter at have fungeret som inspektør siden 1972. Palæets springvand med guldfisk i foyeren får i samme årti selskab af morskabsautomater. I foråret 1982 skrives sidste kapitel, da Kino-Palæet bygges om til to sale med hhv. 162 og 100 pladser. Der genåbnes den 25. april med Cheech & Chong ”I røg og hamp” i sal A, mens B-salen viser Henning Carlsens ”Pengene eller livet”. Det er ikke de største succeser på markedet. Biografens længst kørende succes er herefter "Mit Afrika" med Meryl Streep og Robert Redford med 13 spilleuger, hvilket også bliver Sønderborg-rekord. I august 1983 fejrer Matthias Christian Matzen og fru Christine guldbryllup, mens Lona Tantzen formelt overtager direktørposten i januar 1985. To år senere sælges bygningen med henblik på at dele den op i to forretningslejemål. De sidste forestillinger finder sted den 3. maj 1987 med Steven Spielbergs ”Farven Lilla” i A-salen, mens Richard Gere kan ses ”Uden hæmninger” i sal B. Kino-Palæet bygges et år senere om til dametøjsforretning foran, mens Netto flytter ind i det meste af den oprindelige sal ned mod lærredet. Tøjhuset ligger der endnu i 2023, mens supermarkedet blev til restaurant, der i dag er lukket. De mange krummelurer findes endnu både på facaden og den modsatte ende samt langs hele salen ud mod Kastanie Allé, mens al inventar fra filmmaskiner til stole tilbage i 1987 blev spredt udover det ganske land. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
|
• Gå til Kaiserkrone / Kino-Palæet (Sønderborg) |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 01-01-2024 |
|