biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Phøniks Teatret, Ikast

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk & med Todd-AO pixidust af Thomas HauerslevDato: 01.01.2023
Phønix Teatret Ikast-(postkort 1946)

Phønix Teatret
Østergade 1A

Åbnet 1. oktober 1938
Lukket 19. februar 1984

At en by som Ikast først får biograf i 1938, kan synes underligt, men når man kigger nærmere på befolkningstallet selv fremme omkring 1920, giver det nok bedre mening. Der boede da blot omkring 670 i byen, mens eksempelvis Brande havde tre gange så mange indbyggere. Det ændrede sig gevaldigt de kommende år. Fremme i 1937 er Ikast allerede større end Brande og sognerådet giver derfor tilladelse til, at der endelig kan opføre en fast biograf.

Således kommer Phønix Teatret til verden på Østergade i det, der dengang var den sydøstlige del af byen på hovedvejen mod Silkeborg. Biografen er tegnet af lokalarkitekt H.P. Jensen og opført af skorstensfejer, murersvend, sognerådsmedlem og politiker Viggo Georg Gotlieb Siefert, som selv er bevillingsindehaver med en fortid som ivrig amatørskuespiller. Forhuset rummer beboelse på første sal samt en mindre butik i mange år med dyrehandel til venstre for den nydelige biografentré.

En pyntekamin hygger i den stilfulde forhal med billetsalg og chokoladekiosk bestyret af fru Marie, ligesom der ganske luksuriøst for 1938 er garderobe. En dobbeltdør fører ind mod salen, hvis vægge fremstår diskret gule med paneler inddelt i blå felter, mens de 225 stole er af lyspoleret bøg med sæderne i rødt læder. Længst tilbage to eksklusive loger med hver ni pladser, mens tre rækker i den modsatte ende er forbeholdt de yngre generationer. Scenen er indrammet af forgyldte søjler med rampelys på lærredet dækket af rødt fortæppe. Salen præsenterer sig herudover varmt i indirekte belysning, mens operatørrummet over foyeren råder over maskiner med nyeste tonefilmsanlæg fra Bang & Olufsen. Hele biografen har kostet omkring 80.000 kroner at bringe til verden. Som åbningsforestilling har den forstandige Siefert fået fingre i Carl Alstrup som ”Den kloge mand”, der præsenteres for et indbudt publikum den 30. september 1938 og herefter fortsætter i almindeligt program.

Allerede i 1944 presses yderligere 31 stole ind ved omfordeling af rækkerne og mindre gangplads, mens der til venstre for salen indrettes en lille fløj, hvor der er før blot var udgang under læskur foruden trappe ned til toiletter i kælderen med henblik på yderligere udvidelse, når forholdene tillod det. Her strækker en ny gang sig fra salen mod gaden delvist indrettet som supplerende foyer tiltænkt pauser under lange forestillinger med lyse møbler, der ligesom salens stole er betrukket med rødt læder. Væggene er her pyntet af malerier med vestindiske motiver.

Umiddelbart efter krigen kommer den unge, ungarske flygtning og kunstner Endre Hevezi i kontakt med den socialdemokratiske biografdirektør, der i landspolitisk sammenhæng var kendt som ’Den røde højttaler fra Ikast’ og initiativtager til mangt og meget fra byens lokale posthus til senere kommunal børnehave. En med tiden helt enormt populær skikkelse i byen, der til et lokalvalg opnåede 25% af samtlige stemmer.

Resultatet af Sieferts møde med Hevezi blev på dunkel baggrund et lykkeligt minde for eftertiden med stenudsmykket facade og 150 kvadratmeter unikke billedfantasier på salens vægge fra en meters højde til loft bestående af sammenhængende collager af figurer og bygningsværker fra filmen og teaterscenen hyldet ind i en verden med græske guder og templer i forening med fabeldyr og den nordiske mytologi. På hver side af et nyt fortæppe i matchende farver er der bronzelignende relieffer udført i gips. Også foyeren er udsmykket med hans malerier her på opklæbet stanniol, der strækker ud i ’vandrehallen’ mod gaden. Det står alt sammen færdigt i december 1946, hvor ’alt er saa smukt og harmonisk afstemt, at det er en fryd for øjet’. Kunstinteresserede kom tilrejsende fra hele landet. Hevezi udstiller siden i København, før han gifter sig med en ung dame fra Silkeborg og bosætter sig i London, hvorfra han opnår international berømmelse.

I 1956 installeres CinemaScope til glæde for ”Lady og Vagabonden” den 26. august. Direktøren lufter samtidig planer for en udvidelse af salen mod venstre fra 256 til 324 pladser, men disse forandringer føres aldrig ud i livet.

I september 1957 udøver en dreng hærværk ved at skære på kryds og tværs i læderstolene. Siefert udtaler i denne forbindelse med vanlig eftergivenhed, at han vil give gerningsmanden nogle dages frist til at melde sig selv, så sagen kan ordnes i mindelighed. Kun såfremt det ikke sker, vil sagen blive overdraget til politiet. Under krigen havde biografdirektøren trodset tyskernes forbud og flaget på halvt, da en frihedskæmper var blevet skudt. I den forbindelse tog politiet selv affære.

’Ordentlighed’ var Sieferts motto og da han et årti senere bliver adspurgt, om han nu vil til at spille porno, hvor denne er blevet frigivet, garanteres eftertrykkeligt, at det aldrig vil komme til at ske. ’Jeg har altid holdt min sti ren og det vil jeg blive ved med’. Han havde ikke underligt et særdeles stort stampublikum.

I december 1970 renoveres salen med nye stole i samme antal som hidtil, mens operatørrummet forsynes med
Todd-AO stereomagnettone C/65. Allerede i august er der opstillet to nye Cinemeccanica Victoria 8 maskiner. I 1973 ansøges om at indrette et lille cafeteria, hvilket var så moderne. Så sent som i 1959 havde fru Siefert ansøgt om konditorbevilling – og fået den – blot for at få lov til at sælge sodavand. Nu placeres morskabsautomater i den gamle reservefoyer.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign

 
Phønix Teatret Ikast i 1938

I oktober 1974 beslutter 79-årige Siefert sig for at trappe ned og gå på pension. Han fejrer sit lange virke med at give tre gratis forestillinger af Fy & Bi-filmen ”Vester Vov-Vov”. Phønix Teatret forpagtes herefter ud til købmand Herluf Wisby Møller frem til 1. september 1979, hvor ledelsen overdrages Per Hübertz Knudsen, der ligesom biografejeren selv er stærkt kunstinteresseret dog udi den mere moderne af slagsen. 36-årige Hübertz Knudsen kommer fra tekstilbranchen og har ikke forud været direkte involveret i biografdrift, men i Viborg driver hans forældre både Kinopalæet og den nye Bio med to sale. Derudover er hans ene lillebror direktør for Saga Film i sin nye konstellation med biografer spredt ud over landet, mens den anden netop har bygget Kino i Roskilde om til tre sale efter at have overtaget driften året forinden, så det var vel kun et spørgsmål om tid…

Herefter udvides repertoiret til to aftenforestillinger og ekstra midnatter op mod weekenden. Selv lørdage holdes der fremover åbent. Denne dag har mange biografer i provinsen ellers opgivet til tv, men med Knudsen-familiens forbindelser indenfor branchen lod nye film pludselig at kunne nå Ikast langt hurtigere.

I januar 1980 ansøger Siefert med afsæt i forpagterens ambitionsniveau om nu at indrette en mindre sal på op mod 96 pladser parallelt med den store, som fortsat rummer 256. Naboforretningen havde gennem nogen tid stået tom, men lejes nu til udstillinger eller på sigt eksempelvis en lille videobiograf. Siefert har på dette tidspunkt allerede fået opkaldt den store plads omme bagved efter sig, men heller ikke den nye sal bliver til noget, da direktøren går bort den 14. maj samme år.
 
 
Phønix Teatret Ikast i 1944

Den 20. februar 1984 meddeler familien, at forpagtningsaftalen med Per Hübertz Knudsen er ophørt og biografen derfor lukket. Sidste forestillinger dagen forinden blev ”Asterix indta’r Rom” kl. 14 og Roger Moore som James Bond i ”Octopussy” kl. 19.30. Det er uvist, om den igen vil åbne som biograf, forlyder det endvidere, mens lokalerne gennemgår et hovedeftersyn. Automaterne i foyeren vil dog fortsat være tilgængelige en rum tid endnu. Phønix var allerede i 1983 udbudt til salg og nu var der købsforhandlinger i gang.

Phønix ender i november 1984 med at blive overtaget af en fabrikant, der hyrer indretningsarkitekt Bente Siefert, barnebarn af den gamle direktør, til at peppe forhallen op med nye farver. I salen beholdes med respekt alle de unikke vægmalerier for eftertiden. Det skrå biografgulv fjernes og stolerækkerne erstattes af borde og stole. ’Centrum’ havde der en tid stået øverst på facaden under købmandsregimet, det var dog allerede skrællet af i 1979. Nu bliver det til ’Phønix-Huset’ som et fortsat unikt samlingspunkt i byen for en bred vifte af begivenheder indenfor musik og kultur. Scenen bliver større ved at glatte bagenden ud, denne havde forud haft et besynderligt hak. Operatørrummet bliver til gengæld stående helt uforandret med sine to maskiner, skulle der nu gå hen og blive bruge for dem. Her hakkes blot væggen af fremme i 1990, så de er fuldt synlige fra salen – og fremstår fortsat sådan i 2023 uberørt med operatørens gamle habengut, efterladte blade, flasker etc. På samme tid slås også hul i salens loft til ovenlys.

Ved siden af påføres nabohuset til venstre ud mod gaden en etage ekstra og indgår i Phønix-Huset. Her indrettes ’Glashuset’ med italiensk kogekunst (nogen vil kalde det for et pizzeria). Til højre dominerer en større kolos tilhørende Jyske Bank som erstatning for et tilsvarende lavt byggeri, der blev revet ned allerede i 1970.

Fremme i 2013 er Phønix efter endnu en restaurering blevet til gourmetrestaurant Noli med sans for at holde traditionerne i hævd. Salens ene vægside er af nødvendighed blevet restaureret, men fremstår ellers som i 1946, ligesom facadens pryd er bevaret.

Direktør
Viggo Seifert (38-69)
Herluf Wisby Møller (75-80)
Per & Lizzi Hübertz (80-83)

70mm Maskiner
Victoria 8

Billet telefon
Ikast 186 (49-59)
5 11 86 (63-64)
15 11 86 (68-69)
07 15 11 86 (78-83)

Pladser
256 (49-84)
324 (58-64)
267 (68-69)
 
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Phønix, Ikast
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 05-03-2024