| | Maggi Baaring's Vægdekoration i Toften | Tilbage til forsiden
| Skrevet og fotograferet af: Tom W. Petersen | Dato: 22.11.2011 | Højre siden af Toftegaard Bio med det store flotte maleri af Maggi Baaring. Foto: Tom W. Petersen
Jeg var på Toftegårds Plads formiddag den 5. juli 1971 og skulle videre derfra, da jeg fik den idé at gå over og kigge på min barndoms og ungdoms biograf, "Toften".
Her har jeg mange gange siddet og beundret de herlige vægdekorationer, før filmene begyndte.
• Gå til Et sidste kik på Maggi Baaring's billeder i "Toften" • Gå til galleri Maggi Baaring i Toftegaards Bio
| Læs mere her:
Et sidste kik på Maggi Baaring's billeder i "Toften"
Toftegaards Bio
Toftegaard Bio, København
Galleri: Maggi Baaring i Toftegaards Bio, november 2021
Galleri: Toftegaards Bio rives ned 13. januar 2022
Alle danske biografer
| Dekorationen, der fyldte alle salens vægge, er malet af Maggi Baaring i vistnok 1942, men er formentlig nu ødelagt, da biografen i 1976 blev omdannet til supermarked, hvilket er en stor skam.
Jeg gik altså ind i biografen den sommerdag i 1971. Salen var oplyst, og en rengøringskone var i gang derinde. Også direktøren var der, og han gav mig lov til at fotografere væggene.
Billederne er taget med blitz med et almindeligt lille kamera; derfor den dårlige belysning hist og her. De er oprindelig diapositiver. Nu, mange år efter, indscannede jeg dem og tog dem under kærlig billedbehandling.
Jeg har søgt efter mulige forarbejder, skitser etc., på Charlottenborg og Det Kongelige Bibliotek, men uden resultat. | | Der står en smule, om end ikke så meget oplysende, om dekorationen i Peter Olesen: "Valby - bevar mig vel", 1988, side 143-46. På side 145 er et foto af Maggi Baaring, der maler i salen, og et billede af salens ene langside.
Det er muligt, at disse billeder er de eneste, der findes af den pragtfulde dekoration, som efter min mening er et mesterværk i udsmykningskunst, ikke mindst stilistisk. De fortjener bedre end at blive glemt.
Det glæder mig, at alle interesserede nu kan se billederne på Biografmuseets hjemmeside. | |  | |  | |  | |  | |  | |  | | | | Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 15 januar 2022 09:46:11 | | |