|
| |
Istedgades Biograf / Istedgades Biografteater, København |
Tilbage til
forsiden
|
| Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.10.2021 |
Istedgades
Biograf på hjørnet af Mysundegade (postkort)
ISTEDGADES BIOGRAF / ISTEDGADES
BIOGRAFTEATER
Istedgade 138
Åbnet 1. december 1906
Lukket 28. oktober 1911
I november 1906 indrettes et butikslokale på hjørnet af Istedgade og
Mysundegade til biograf, hvor første annonce lokker med ”Gratulanter”, ”Zigøjnere”,
”Sandsigeren”, ”Søndagsjægeren” samt ”Drama i Venedig”. Lidt mere
alvorligt end komisk til en begyndelse får biografen hurtigt ry som
havende et kvikt og afvekslende repertoire, hvor den med sine bare 97
pladser naturligvis er mægtig populær endda i flere år som kvarterets
eneste.
Billetsalget er ved åbningen placeret i et hjørne sammen med
fremvisningsapparatet, hvor det af tegningen end ikke fremgår, hvordan i
alverden man overhovedet skal bære sig ad med at komme indenfor. Snart
kan man læse, hvorledes folk står i lang kø udenfor i lønligt håb om at
blive lukket ind til mørkets velsignelser, der forevises uafbrudt med
start hver halve time fra midt på eftermiddagen og lige til midnat. De
første år reklameres oftest moderne med Istedgades Biograf, mens først
senere annoncer hæfter ’teater’ bagved for at gøre stedet lidt finere,
hvad det så afgjort ikke var.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
|
Todd-AO
•
"Windjammer" i Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Istedgades
Biograf (åbningsannonce 1906)
Det beskedne etablissement drives af Levi Kopowski, som tillige er
indehaver af en noget større biograf på
Frederiksberg Runddel foruden
en i
Svendborg og
nogle måneder senere tillige
Kino-Teatret
i Vordingborg. Direktøren handler med byens øvrige biografer, men
importerer også selv film til sine biografer. Flere af disse var endda
ganske bemærkelsesværsige som fx den første, der i levende billeder
viser os den franske roman om ”Klokkeren fra Notre-Dame” med fokus på
datteren Esmeralda og fra et moderne, amerikansk miljø til stor fare en
kvinde fastbundet til jernbaneskinnerne, så publikum var ved at dåne,
når toget i rasende fart nærmede sig. Publikum var fortsat næsegrus
benovet over disse spændende lokomotivfilm, der nu gennem ti år havde
fascineret så gevaldigt, men også mere sofistikerede Sherlock Holmes-krimier
vandt efterhånden gehør.
|
|
Istedgades
Biografteater - salsoversigt
Kopowkis nyheder kom først op på Frederiksberg, men også her på
Vesterbro kan Istedgades Biograf notere sig enkelte danmarkspremierer.
Således ses den 5. april 1908 en dansk produktion fra Nordisk Films
Kompagni med titlen ”Lykkens galoscher” instrueret af Viggo Larsen
baseret på H.C. Andersens eventyr, der måtte kunne måle sig med
historien om den russiskfødte Kopowski og hans hustru af adelig slægt.
|
|
Familien
afvikler vældigt sympatisk en del forestillinger til fordel for
arbejdsløse; ofte kan voksne således se film for så lidt som 15 øre,
mens børn slipper med 10 øre og sølle 5 øre inden kl. 19. Dette
fortsatte så sent som i 1911 til samme favørpris, men lønningsposen for
arbejderkvarterets beboere kunne ikke svare mere. Dog var det heller
ikke værre end, at en dreng var ansat som programsælger, så lidt luksus
var der vel råd til. I oktober 1911 flytter biografen længere ind ad
Istedgade og drejer et par meter op ad Dannebrogsgade til et lidt større
butikslokale med plads til 180 gæster.
Hjørnehuset på Istedgade var opført i 1892 i seks etager og står endnu
med forskellige forretninger i stueetagen. I dag er der grønthandel på
hjørnet.
|
|
Istedgades
Biograf i Istedgade 138 den 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev
|
|
Istedgades
Biograf nr. 1 efter nedlæggelsen
|
|
Istedgades
Biografteater
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Istedgades Biograf
|
|
|
|
|
|
|
|

• Gå til
Istedgades Biograf / Istedgades Biografteater
(1906) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 19 januar 2026 17:12:05 |
|
|