Kosmorama, Kolding |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 15.03.2023 |
 Kosmorama (1907)Østergade 24 Åbnet 27. juni 1907 Ny sal: Åbnet 11. december 1927 Lukket 18. december 1983 Købmand og restauratør G.J. Funder startede Kosmorama på Afholdshotellet Fremad i Låsbygade den 26. august 1906, men noget i denne sætning skurrer, så nu har restauratøren indrettet en permanent biograf i sin ejendom på Østergade 24 fra 1900, der åbner den 27. juni 1907. På programmet er samme film som i den gamle biograf dagen forinden med hovedattraktion i ”Den genstridige hund”, som publikum morede sig kosteligt over. Derudover ”Feens tryllestav” og den efter sigende særdeles interessante ”Køretur i Tyrolbjergene”, hvorom det blev skrevet, at ’de køretøjer, som der bruges, svarer just ikke til vor tids moderne kareter’. Den formulering kan vi andre så more os over langt over hundrede år senere. Den nye sal omtales ikke nævneværdigt, men der var første dag godt fyldt op på salens 314 sæder, mens udstyret noteredes værende perfekt, ’alt er overordentlig klart og tydeligt fremstillet’. Fra gaden er der et lille venteværelse med billetsalg, herfra strækker salen sig fra det bagerste stykke af det oprindelige butikslokale ind i en tilbygning mod gården, som i dag er åbnet op fra den anden side og blevet parkeringsplads. Operatørrummet er de første år placeret helt nede for enden, mens lærredet støder op mod foyeren. Allerede i foråret 1907 kunne man se læserbreve, der indtrængende anmodede byens forældre om at holde deres børn væk fra specifikke forestillinger i byens første Kosmorama og i særdeleshed ”Mordet på Fyn”, der blev vist med den ledsagende annoncetekst ’gribende billeder af alle mordets enkeltheder’. I juli udsender Justitsministeriet et cirkulære til politimestrene i provinsen, der anmodes om at rette opmærksomheden på, at der ikke fremvises billeder, der kan virke anstødelige eller netop gengiver forbrydelser ned i detaljer. Det bliver herefter den enkelte politimesters opgave at godkende filmene til offentlig forevisning ved, at biograferne indsender deres udførlige programmer til sondering, men også at politiet ved jævnlige besøg forvisser sig om, at forestillingerne rent faktisk ’intet utilbørligt indeholder’. |
Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama-Kolding-balkon-i-1927I efteråret 1908 er overretssagfører og censor Carl Levin i København godt tilfreds med tiltagene ud over det ganske land og kan fra sit københavnerkontor ’i grelle tilfælde’ forbyde de københavnske filmdistributører at sende film rundt. Således var ”Den utro værkmester” – titlen røber jo, hvad det handlede om – blevet forbudt for Biorama at udleje et halvt år forinden, men ikke desto mindre kommer den på plakaten her i Kolding i oktober. Den gode Funder havde været aldeles uvidende om ’skandalens omfang’. Filmen havde sågar været vist under denne titel i Biografteatret i Århus henover tre dage i juni og før da som ”Den store fabriksbrand” og var jo for øvrigt slet ikke blevet forbudt her i byen. Filmen var kommet i Thomas S. Hermansens besiddelse og skiftede titel, da Aarhus-direktøren havde købt en udspillet kopi og nu distribuerede den i det selskab, der i november samme år blev til af A/S Fotorama. Sagen var den, at film stadig kunne sælges stykvis og den landsdækkende censur kom først i 1913. Filmen dukkede forøvrigt op igen sidst på året i det nordsjællandske. Politimesteren i Kolding måtte stå skoleret for den i øvrigt filmglade borgmester, uanset han havde forvaltet sit erhverv helt efter bogen. Man kan kun gisne om, at programmerne muligvis blev lidt kedeligere i byen den kommende tid, men heldigvis blev den forkvaklede censor udskiftet efter kort tids virke. Han var da blevet upopulær vidt og bredt. |
|
 Kosmorama-Kolding-gulv-1927I marts 1909 leger direktøren bytte-bytte-købmand med en større prisudligning i eget favør, da Funder overtager redaktør Bertel Møllers ejendom i Låsbygade 23, hvor han for en kort tid driver galanteri- og legetøjsforretning, mens Møller nu kan kalde sig biografdirektør og indretter en lille avisredaktion på første sal i stuehuset over biografen. Som en sidste lille krølle på halen blev familien Funder genstand for en særdeles dramatisk begivenhed i 1922, da sønnen sammen med en kammerat under en rejse i Tyskland kortvarigt mistænktes for et mord, de ikke har begået. En af Møllers første udfordringer bliver efter direktiv fra brandkommissionen at skulle vende hele biograflokalet i efteråret 1910, som udløber af en brand i operatørrummet i Biografen på Adelgade. Det var elektriciteten, der fik skylden for de største omkostninger forbundet med nyinstallationerne, da maskineriet skulle flyttes fra bagenden over i den modsatte side nær indgangen, hvor der nu også skulle være separat nødudgang i en passage ud mod gaden. Det forklarer sjovt nok, hvorfor salen herefter ganske enkelt har en omvendt hældning på rækkerne, da gulvet selv efter en udvidelse af lokalet i 1927 skråner op mod lærredet. Det bliver også nødvendigt at reducere i antallet af pladser, der ender på 243. I 1911 påføres forhuset en etage ekstra. Fra oktober 1913 koncentrerer Bertel Møller sig om sine aviser og sælger bygning med biograf til fhv. restauratør Alfred Eeg fra Esbjerg, der efter et par års privatliv følte ny virketrang. Da han efter flere år med hjerteproblemer dør i august 1921, overgår biografbevillingen til enkefru Betty Eeg. Et salg til en eksportør var måneden før Alfred Eegs død blevet annulleret, idet Justitsministeriet havde en ny lov under opsejling og derfor ikke ville godkende overdragelsen. Således forblev Kosmorama i familiens eje, selvom det endnu ikke på dette tidspunkt var kutyme rundt om. Forud havde der sjældent været problemer med bevillingerne her i Kolding, når blot man havde penge. Det vil nu sige… i 1919 ønskede byrådet ligesom i Nyborg at erhverve sig en biografbevilling med tilladelse til bortforpagtning mod afgift. Indtægterne ville da skulle finansiere et nyt skuespilhus, men ministeriet kiggede allerede dengang de lokale bevillingsmyndigheder over skulderen. Man havde ellers allerede udset sig placeringen i Johansens gård bag Jernbanegade. Pokkers da også. Da ministeriet i 1922 overtager området, modtager man en henstilling fra politimesteren om ikke at øge antallet af biografer. I det forløbne år var der solgt 114.000 billetter her i Kosmorama, mens Biografen, der i november 1916 var flyttet til Helligkorsgade, havde solgt 91.500, hvilket her blot svarede til 70 gæster pr. forestilling i deres nye sal med 286 pladser. Fru Eeg havde ikke regnet sit gennemsnit ud, det har dog været noget højere. Som nævnt var det altid godt at være ved muffen. Den 19. januar 1925 er der danmarkspremiere i Kosmorama på ”Perlefiskeren” med Maurice Flynn, som man har helt alene i landet; biografen er ved at positionere sig. Samme år lufter Justitsministeriet muligheden for, at byrådet nu rent faktisk godt kunne komme i betragtning til en bevilling men altså uden mulighed for bortforpagtning og så gik gassen hurtigt af ballonen på kommunekontoret. Først i 1949 når Kolding op på tre biografer, da Kino åbner i Søndergade. Fremme i 1926 er der 220 pladser tilbage i det efterhånden noget nedslidte og utidssvarende Kosmorama. Der er fortsat avisredaktion på første sal og cigarhandel i stuen til højre, da Betty Eeg får tilladelse til at flytte salen lidt bagud og samtidig opføre balkon, så der kan blive plads til mange flere gæster, ligesom man er beredt på den tonefilmsrevolution, der lurer forude. Arkitekt Christian Svane står for de nye rammer. Med salen trukket tilbage bliver der plads til en ny forretning i venstre side ud mod gaden, som forud havde tilkaldt sig en nødudgang. I midten er der nu smal indgangsportal ind mod billetsalg og garderobe, her bagved en fornem, otte meter bred, cirkelrund foyer, der løfter sig op i 2. sals højde med glaskuppelloft omkranset af otte slanke, hvide korinthiske søjler, som bærer både forhus, sidehus og baghus. Som staffage et fornemt urværk og hvilebænke med brunt fløjlsbetræk. For at komme herind skal man gennem tælleapparat. Foran balkonen kunne man prominere rundt om loggiaen sikret med forgyldt gitterværk og grønne plantedekorationer. Den øverste del af kuplen er rød, mens resten af rummet er holdt i en diskret grå farve oplyst af lampetter. Der var desuden installeret nye toiletter og chokoladekiosk. Den nye sal fik 277 klapstole på gulvet plus loge bagerst med 24 ekstrapolstrede af slagsen fordelt på tre rækker, mens der kom yderligere nøjagtig 100 sæder på balkonen, alt i alt 401 stole. Et fløjlstæppe skiller publikum fra orkestergraven, det var vel fornemt. Væggene fremstod gråbrune med blåt loft ornamenteret i gråt og guld og pastelblåt fortæppe. Som ny passageudgang fra gulvet løber en passage langs hele højre side af salen, aldeles usædvanligt dekoreret som et spejlkabinet, hvorefter man altid forlod biografen i løftet stemning. I operatørrummet er der nye to nye apparater fra Bauer, men filmene taler endnu ikke. Der genåbnes den 11. december 1927 med Charles Ray som brandmand i ”Alarm!”. En af Kosmoramas største leverandører er gennem alle år Palladium-selskabet, der giver en række af sine danske film premiere her, siden kommer Nordisk Film til, ligesom man også kommer til at handle med ASA, som fra 1949 ellers primært handler med Kino. Den største udenlandske succes i stumfilmsårene var ”Ben-Hur”, mens den bedst sælgende danske film i årtier sjovt nok var ”Københavnere” med danmarkspremiere 2. juledag 1933, dette fire dage før World Cinema i hovedstaden. Den 14. februar 1930 kunne Kosmorama præsentere lyd fra lærredet, hvor maskinerne nu var blevet Zeiss-Ikon serviceret af Western Electric, hvilket kostede den uhyrlige sum af 80 kroner om ugen. Første talende film var ”Rio Rita” med Bebe Daniels. Fra 1933 indtræder sønnen, prokurist Jens Christian Eeg i den daglige ledelse. Han havde ellers fået arbejde i en skibsprovianteringsvirksomhed i Hamborg indtil der dette år blev lukket af for udlændinges arbejdstilladelse. Han overtager formelt driften i 1937. Under krigen forbedredes toiletforholdene i 1943 ved at indrette større dametoilet i kælderen og butikken til højre blev inddraget til fordel for en bredere indgangsportal trukket ind i huset med ny baldakin ud over fortovet. Butikslokalet reetableres i 1979, hvor indgangen skrumper til størrelsen i 1927. Op gennem 1950’erne og 60’erne har Kosmorama fortsat æren af en række danmarkspremierer på helt egen hånd. Det gælder fx ”Flyvergeneralen” med Clark Gable og Walter Pidgeon fra MGM den 9. januar 1950, ”Paris ved midnat” med Jean Simmons og Dirk Bogarde fra Eagle-Lion den 6. september 1951 samt titler fra den uafhængige distributør Regina Film i form af ”Ørken-patruljen” den 15. oktober 1956 og ”Agent FX-18 jager den hemmelige sender” den 27. august 1965, der hermed også fik glæde af den veldrevne biograf. Man fik desuden titler fra distributører som Simonex og International Pictures, ligesom Nordisk Film fandt plads til ”Ung i Paris” med Anouk Aimée den 18. februar 1958. Jens Christian Eeg opnår bevillingen efter sin mors død i 1965, hun havde ellers været i fuldt vigør lige til det sidste. Da også han dør i 1973, sælger arvingerne biografen til Finn Dyre, der forud havde drevet biograf i Hanstholm og godt på vej mod at indtage Svendborg. Efter reduktion af antal sæder i 1975 er der 230 pladser på gulvet og 75 på balkonen, i alt 305. I maj 1980 udstedes byggetilladelse til at indrette en ny og lidt større sal 2 med 94 pladser på en udvidet balkon, mens operatørrummet for den store sal ville blive flyttet ned i venstre side af logen, men da byggeriet i første omgang udsættes til marts 1982, bortfalder den oprindelige tilladelse og ombygningen bliver aldrig ført ud i livet. Kosmorama lukker i stedet året efter, den 18. december 1983 med ”Far til fire i byen” her ved juletid bedre kendt som ”Til julebal i Nisseland” om eftermiddagen og den gamle udgave af ”Nøddebo Præstegård” om aftenen. En stemningsfuld sortie. Finn Dyre havde da solgt til en modebutik og koncentrerede sig herefter om sine biografer i Svendborg, Kino og Scala. Siden blev mode til Matas og Tiger, men i dag er der igen tøjforretning i det gamle Kosmorama. • Gå til Kolding Elektriske Biograf-Teater (1906) / Biograf-Teatret / Biografen (1909) • Gå til Kosmorama (1906) • Gå til Biografen (1916) • Gå til Kino • Gå til Biografen 1+2 • Gå til BioCenter Kolding / Nordisk Film Biografer Kolding • Gå til Film 6000 • Gå til Nicolai Biograf & Cafe / Nicolai Biograf |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
|
• Gå til Kosmorama, Kolding |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:14:39 |
|