Biograf-Teatret / Biografen, Nykøbing Mors (1906) | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.03.2024 |
 Biograf-Teatret i Havnegade i Nykøbing Mors, omkring 1910. Billedkilde: Bio Mors (public domain)Biograf-Teatret / Biografen (Nykøbing Mors) (1906) Havnegade 2 Åbnet 26. december 1906 Lukket 21. august 1924 I en moden alder af 67 indretter sadelmager Ulrik Anton Kjeldsen i december 1906 biografteater i sin ejendom fra 1889 på hjørnet af Kirkestræde og Havnegade ved Kirketorvet med indgang fra Havnegade, hvor han har værksted til venstre. Det er dette relativt beskedne lokale, der fyldes med bænke og plads til omkring 80 gæster, et fremvisningsapparat drejet ved håndkraft og et lille lærred på endevæggen. Udadtil overmales to rundbuede vinduer med Biograf-Teater, mens en plakattavle orienterer om filmprogrammet, der i det daglige varetages af fotograf Peter Christian Legind, som er idémanden bag foretagendet. Som ivrig iværksætter og tidligere formand for haandværkerforeningen og nu Teknisk Skole, er Kjeldsen helt med på den. Forventningerne er nu ikke ligefrem kolossale; på hverdage er det blot tanken at spille en enkelt aftenforestilling endda halvsent, idet personalestaben også har et dagjob at bestride. Pengene skal tjenes om søndagen og på helligdage, hvor der vises film næsten hver time fra kl. 16 til sidste forestillings start kl. 22 med kun 18-forestillingen sprunget over. Man skulle jo dog have sin aftensmad. Mange andre steder i landet benyttes længe samme mønster. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Biograf Teatret i Havnegade ses til højre i 1909 (public domain)Til åbningen 2. juledag er valgt de for tiden korrekt angivne titler: ”Manden i tønden”, ”Chauffeuren som begynder”, ”Officerrideskolen i Pinerolo”, ”Paschaens hjem og onde drøm” samt et juridisk ”Drama i Venedig” som ’kunstnerisk koloreret’ hovedprogram i denne serie udelukkende italienske og franske titler. Voksne betaler 25 øre ved kassen i døren, mens børn får entré for 15 og filmene skiftes hver tirsdag. Det var ellers lige ved, åbningen kunne være blevet gevaldigt forsinket, et par uger forinden opstod nemlig en mindre ildebrand i et børstenbinderværksted i kælderen. Skaderne var heldigvis ubetydelige. Trods Kjeldsen også som fhv. byrådsmedlem er en kendt skikkelse i byen, ulejliger Morsø Folkeblad sig ikke med nogen synderlig grundig omtale af Biograf-Teatret i forbindelse med åbningen. En uges tid senere noterer man sig blot, at et savn synes afhjulpet og at man i flere tilfælde har kunnet notere fuldt hus til de overvejende humoristiske og usædvanligt tydelige billeder. På opfordring de kommende måneder stiger besøget støt, men først flere år senere indrømmer man nødtvungent fra redaktionens side, at man faktisk ikke er synderligt begejstret tilhænger af disse levende billeder i almindelighed. I starten var der også adskillige problemstillinger, som var til at tage og føle på. I maj 1907 brød maskineriet eksempelvis sammen. Først efter nogle dage genåbnedes nu med elektrisk drevet apparat og ny belysning i salen, hvor der er indrettet operatørrum i gården, ligesom salen er forlænget nogle meters penge nu med plads til lidt flere. Udvidelsen var såmænd påbegyndt i april, så de indledende øvelser var allerede i fuld gang. Der vil fremover tilmed være sporadisk musikledsagelse til de stumme billeder, som hidtil havde været så godt som uden toner af nogen art. Først i september ankommer imidlertid den længe averterede ’musikdirektør Henriksen’ for at klare ærterne, men klimprer så tilmed i pauserne. Faktisk er man lidt bekymret, om musikken nu er ’for kraftig til det forholdsvis lille lokale’. Herfra gives hele tre forestillinger på hverdage, mens programmet herfra ofte skiftes to gange om ugen. | |
 Biograf Teatret maj 1910 med enestående foto af den senere så berømte forfatter Aksel Sandemose som Den Lille Hornblæser (public domain)Forandringerne skyldtes til dels, at sadelmageren havde kunnet fejre 40 års forretningsjubilæum for herefter at trække sig tilbage og overdrage sine forretninger til næste generation ved sønnen Søren. Senior får herefter knap elleve år i ro og mag som pensionist. Biograf-Teatret blomstrer yderligere op også udvendigt i 1908, da facaden dekoreres omkring døren med engle og pyntemotiver af malermester Oscar Rasmussen. Også indvendigt males salens vægge med morsomme motiver og tarvelige bænke skiftes ud med røde stole, der matcher husets farve. Kongebesøget samme år med fornem modtagelse på havnen foreviges og præsenteres i biografen. Musikledsagelsen eller manglen på samme får nu flere harske ord med på vejen, for det hænder nemlig, at hr. Henriksen er engageret andetsteds og Kjeldsen har mærkværdigvis ingen afløser på lønningslisten. Nogen foreslår spydigt, at publikum selv orienterer sig, om hr. Henriksen måtte være at finde på plakaten andetsteds i byen en given aften, så man kan planlægge sit besøg derefter. Der går vist ikke alt for længe, før Kjeldsen ser fornuft i at hyre en fast pianistinde forankret helt nede på jorden. Fra en herre oppe i Norge lød det mange år senere, at Henriksen altid var stangberuset og både hamrede løs på klaveret og skød med revolver til wild-west film, så hele lokalet stank af krudt. I forbindelse med morspremieren 3. maj 1910 på Eduard Schnedler-Sørensens ”Den lille hornblæser” tager soldater og hornblæser opstilling i fuld uniform foran biografen og marcherer op og ned ad gaden. Reklamenummeret var med overordentlig succes benyttet andre steder, hvor man havde vist denne publikumsbasker, der som den første for alvor positionerer Aarhus-selskabet Fotorama som landets på dette tidspunkt førende filmselskab, som her knytter bånd med Kjeldsen. Allerede to dage senere går flere hundrede mennesker forgæves trods udvidet antal forestillinger. Soldaten i midten af billedet er såmænd biografens kontrollør, smed og senere fabrikant Jørgen Nielsen, far til den da 11-årige Aksel Nielsen – den stolte hornblæser foran, der sædvanligvis varetog salget af filmprogrammer. Som 22-årig tog han navn efter sin norske mor, rejser til Oslo og bliver selv far – ikke mindst til begrebet ’janteloven’ – nu berømt som forfatteren Aksel Sandemose! | |
 Havnegade 2 med sadelmagerforretning før Biograf Teatret omkring år 1900 (public domain)God reklame var også gået hen og blevet en alt afgørende faktor, to måneder forinden er der nemlig i marts 1910 åbnet et konkurrerende Kosmorama på Nygade ved Raadhustorvet, der med sine knap 150 pladser er noget større. Til gengæld er det fortsat de eneste faste biografer på hele Mors kun med konkurrence fra Mundelings omrejsende biografteater. Man var dog sjældent bleg for at lukke endnu flere ind, end der teoretisk set var plads til. Mindre god reklame fik Kjeldsen i november samme år, hvor det gik ganske dramatisk for sig efter ”Elverhøj”. Ikke på grund af stykkets karakter og heller ikke inde i selve Biograf-Teatret, men på vej ud bliver publikum oppe på torvet mødt af nogle unge knægte, som står og fumler med et jagtgevær, der går af henover hovederne på de forskrækkede biografgæster. I det relativt klejne lokale er der naturligvis intet fortæppe, det benyttede biografteatrene endnu slet ikke, men selve lærredet bliver til et perletæppe, som man mente, gengav billederne både lysere og klarere. Selv fremme i 1916 er Morsø Folkeblad fortsat ikke ubetinget mildt stemt for den oplevelsesform, Biografteatret tilbyder (eller Kosmorama for den sags skyld). Avisen optager i februar eksempelvis et indlæg under overskriften ’Filmens vanrøgt’, hvor der her skydes med skarpt mod de voldsomme historier, der gentages igen og igen oppe på lærredet udelukkende med henblik på gold fortjeneste uden skuespil for øje. ’Se alle disse knægte og tøse paa en 12-14 aar med deres unge ansigter præget af fuldmoden last og alt for tidlig viden om alt ondt og grimt. Burde ikke alle – alle kræfter sættes i bevægelse for at bringe deres unge, betændte hjerner ind i sund og renere luft?’ | |
 Biografteatrets åbningsprogram 2. juledag 1906Nogle år i forvejen kunne man ude i de små hjem på Mors læse om et snedigt udført juveltyveri ovre i den forjættede hovedstad, hvor skumle smykketyve i Kronprinsensgade havde båret sig ad på samme måde, som man forud kunne opleve det på lærredet i et nærliggende biografteater, hvilket da netop kunne være Biografteatret på Vimmelskaftet eller Østergades Kosmorama endnu tættere på juvelerforretningen ’beliggende op ad et forbryderkvarter med mange tvivlsomme rustikke elementer.’ Artiklen fremme i 1916 runder arrigskaben over de repeterende film af med, at ’en skønne dag opdager selv de umyndigste, at det er der ikke noget sjov ved; det er jo bare altid det samme om igen. Og den dag må Biografteatret lukke’. Selv her 117 år efter åbningen, 117 endeløse superheltefilm og 117.000 andre produceret med fortjenteste for øje, er det som bekendt endnu ikke sket. Faktisk fik den endnu mere på reklametrommerne allerede dengang. ”Menneskehedens svøbe”, en amerikansk antikrigsfilm fra 1916, ’har gaaet paa Paladsteatret for fuldt hus hele sæsonen’, kunne man se i en kæmpe annonce. Man refererede ofte til de københavnske premiereteatre. I dette tilfælde havde nævnte film spillet i to uger og over denne usandhed i øvrigt tilføjet intet mindre end: ’Filmen, der ville have standset Verdenskrigen’. Folkebladet forbarmede sig til gengæld over en vis Charlie Chaplin, som man var ved at dø af grin over og det var immervæk bedre end scener fra de skyttegrave længere nede i Europa, der fik hårene til at rejse sig på hovederne overalt, hvor film om Somme-slaget og lignende blev vist. Desværre fik disse komiske stykker som regel premiere i det større Kosmorama. Faktisk havde Biograf-Teatret her i Havnegade kontinuerligt svært ved at finde plads til sine gæster, men trods kun 2/3 størrelse i forhold til Kosmorama, er det konkurrenten, der atter fordobler sig ved at flytte adresse til Toftegade, hvor Kino-Palæet åbner på månedens sidste dag i oktober 1919 som byens første nyopførte biograf. | |
 Biograf-Teatrets sidste annonce på Havnegade 21. august 1924Først i 1924 kan Biograf-Teatret ikke mere. Carl Alstrup i titelrollen i Fotoramas ”Peter Ligeglad paa eventyr” bliver sidste program torsdag den 21. august, men ligeglad var direktør Jensen fra Fotorama og bevillingshaver Kjeldsen bestemt ikke. Førstnævnte skyder penge i opførslen af en helt ny biografbygning, som flyttes nogle meter længere tilbage med ny indgang fra Kirketorvet, hvor det 2. november bliver Gunnar Tolsnæs i ”Kærligheds-øen”, som i februar havde indviet Fotoramas nye Alexandra Teatret i København, der også får æren af at åbne det nye, pompøse biografteater her i byen med plads til hele 295 gæster og dermed flere end Kino-Palæet. En senere marginal udvidelse af kapaciteten bringer den helt op på 317 og det nye biografteater kan 100 år senere fejre fornem, rund fødselsdag. Herovre får Nils Gaups ”Misery Harbour” med Nikolaj Coster-Waldau i øvrigt danmarkspremiere den 9. juni 2000 sammen med Dagmar i København og Palads i Aarhus. Med sin norske originaltitel ”Flugten fra Jante” er den baseret på Sandemoses ”En flygtning krydser sit spor” om den unge Esben, der drager ud i verden. Det gamle biografteaters bagstykke i gården skulle efter lukningen rives ned, men lader til at blive stående, hvis ikke det formindskes en anelse. Havnegade 2 rummer herefter atter erhverv og eksisterer også den dag i dag. Den røde murstensbygning blev gennemgribende renoveret i 1987 og tilhører i 2024 Spar Nord. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Biograf-Teatret, Nykøbing Mors (1906) | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 29-03-2024 |