Kosmorama, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 KOSMORAMAØstergade 26 Åbnet 17. september 1904 Lukket 2. april 1923 Verdens første biografteater var beliggende i en salon i kælderen under Grand Café på Boulevard des Capucines nr. 14 i Paris. Her fik verdens første biografejer, Clement Maurice, tilladelse af myndighederne til at vise kinematografiske billeder i ’Cinématographe Lumière’. Den 28. december 1895 åbnede han således sit teater, der rummede plads til 150 gæster. Entréen kostede 0,50 francs og hver forestilling varede en halv time. Dengang måtte operatøren dreje fremvisningsapparatet med håndkraft og der var forestilling uafbrudt fra kl. 10 formiddag og lige til midnat. • Gå til Registrant over Constantin Philipsens arkiv • Gå til For 50 aar siden aabnede det første biografteater Programmet bestod af Louis Lumières allertidligste film fra 1894-95, der alle varede knap et minut. 108 af Lumières sammenlagt over 1.400 film kan i dag ses restaureret i samleværket fra 2017 af Thierry Frémaux, der blot bærer titlen ”Lumière!”. En enestående dokumentation. Flere af dem blev vist denne første dag i 1895, der gav biografens indehaver en indtægt på 35 francs. Det svarer dermed til, at der har været 70 mennesker inden døre i løbet af de fjorten timer, der blev vist film. Nogen strålende begyndelse kunne man dermed ikke tale om. Det varede nu ikke mange dage, før besøgstallet voksede og man rent faktisk begyndte at tjene penge. Udgifterne var dengang minimale. Forlystelsesskat og afgifter var endnu ikke opfundet og musikledsagelse benyttede man heller ikke endnu. Biografen på Boulevard de Capucines viste udelukkende film, der foregik ikke andet. Det gjorde der heller ikke i USA, hvor Thomas Edison på samme tid bragte levende billeder ind i lignende forevisningslokaler, der med samme form for projektion på en væg eller et ophængt lærred endda var begyndt endnu tidligere udsprunget af en mere primitiv form for levende billeder i kasseform. Denne havde været at se i Danmark samme sted, hvor de første filmforestillinger som vi kender dem finder sted på Rådhuspladsen den 7. juni 1896 altså mindre end et halvt år efter Paris. Det skete i Den Frie Udstillings lokaler placeret i en stor træpavillon på den nuværende rådhusplads. Kunstmaler Lauritz Vilhelm Pacht gav det navnet K(j)øbenhavns Panorama, hvor han supplerede lysbilleder med syv korte film af omkring et minuts varighed som ’Kinoptikon’. Disse var engelske og spillede hver dag mellem kl. 14 og 22 til en entrépris af 50 øre for voksne. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 I
Danmark var det herudover udenlandske aktører indenfor filmproduktion, der stod
for de næste filmforevisninger i Tivoli, mens personer indenfor kulturens verden
bidrog yderligere med et supplement af gøglere; en betegnelse, der forekommer
mere nedsættende i dag, hvor de vigtigste faktisk blot udviste godt købmandsskab
og de dygtigste bestred en fremsynethed på linje med filmens opfindere, der op
gennem 1890’erne med udspring i Frankrig og USA alle fandt vej samme vej med
kollegaer fra Tyskland og England. Forestillingerne foregik de første år som et sammensurium af film, lysbilleder og forskellige former for optræden. Nogle biografer benyttede denne konstellation selv årtier senere, jf. bl.a. ’Cirkus-Varieté’ siden bedre kendt som World Cinema eller andre store forlystelsesetablissementer som den for længst forsvundne Kæmpe-Biografen på Aaboulevarden, der også var startet som cirkus. Man tog i begyndelsen ikke den nye opfindelse særlig alvorligt og slet ikke som noget, der ville blive permanent. Først i 1904 åbner det, man i bred enighed anser som landets første biografteater, der udelukkende viser film og ikke kombiner med anden underholdning, nemlig Kosmorama her i Citypassagen mod Østergade på den del af Strøget, der munder ud i Kgs. Nytorv. |
|
 Kosmorama
startes af
Constantin Philipsen
(1859-1925), der uddannet fotograf netop var en af disse gøglere måske endda med
et stænk af storhedsvanvid. Mere end andet, var han en dygtig forretningsmand,
som i årene derpå udvidede med en lang række kosmoramaer rundt om i landet. Af
profession havde han blandt meget andet arbejdet som teaterfotograf på Casino i
Amaliegade, men allerede i 1876 som helt ung mand vist lysbilleder på Svendborg
Teater og som voksen udviklet en teknik med to billeder ad gangen, hvilket gav
en særligt ’levende’ virkning. Han præsenterede da sine lysbilleder rundt om i
landet, i København bl.a. på nævnte Casino og drog helt til USA, hvor han
turnerede med sit lysbilledforedrag, før han hjemvendt overtog et atelier på
Købmagergade.Hvor interessen for de levende billeder var tidligt vakt, koncentrerer han sig efterhånden om den kommercielle udnyttelse og ikke selve skabelsesfasen, selvom han også senere involverer sig i filmproduktion. Allerede i 1899 forlod Constantin Philipsen København igen for oppe i Norge at vise film i Christiania (Oslo) og Drammen. Tilbage i Danmark et par år senere går han hen og bliver en af de helt centrale personer i den tidlige biografhistorie. Faktisk er han den vigtigste af dem alle! Fremme i 1902 havde Philipsen gjort sig til repræsentant for det franske Pathé Frères (i dag verdens ældste filmselskab grundlagt i 1896) og i tilknytning til forlystelsesetablissementet Skt. Thomas på Frederiksberg Allé åbnet Odeon-Teatret den 22. juni (ikke at forveksle med den senere Odeon-biograf på Nørrebro) i en træbygning i stil med Panorama med plads til 200 gæster. Egentlig er dette at regne for landets allerførste biograf, da der kun blev vist film, men allerede tre måneder senere måtte han lukke på grund af svigtende publikum i forbindelse med, at efteråret satte ind. |
|
 Træbygningen
blev ikke den sidste af sin slags, der kom til at huse biograf i
københavnsområdet, men Philipsen nåede frem til, at han måtte gå nye
veje, hvis publikum skulle overbevises efter atter en tid på farten som
omrejsende biografdirektør. Også biografindretningen måtte der ske noget
radikalt med. Således fandt han i 1904 frem til et lokale i baghuset
inde til højre i Citypassagen, hvor Kosmorama slår dørene op den 17.
september med plads til 153 gæster fordelt på klapsæder og bænke. Altså
ikke mange flere end man kunne tage imod ad gangen otte år tidligere i
Paris. Biografens navn er en sammentrækning af de græske ord ’kosmos’ (verden,
universet) og ’horama’ (at skue). Der er billetsalg ud til passagen og
til venstre herfor gennem et minimalt vindfang direkte adgang til salen.
En uniformeret dørmand hidkalder interesserede publikummer blandt de
forbipasserende ude på Strøget. Kun navnet over indgangen til passagen
og et par plakater viser herudover vej til den nye biograf i
Cityhus-komplekset opført mellem 1900 og 1901 i fem etager af
arkitekterne Christian Arntzen og Erik Schiødte. Der lokkes med film fra hele jordkloden med forestillinger mellem kl. 14 og 21 og hvert program varer omkring 25 minutter. Salen benævnes som ’fikst udstyret’. Det tidligere forretningslokale er indrettet med stole, hvortil entré koster 50 øre. Billigere, unummererede rækker foran kan man fornøje sig på for blot 25 øre og filmprogrammer koster 5 øre. De levende billeder akkompagneres af rolig klavermusik frembragt af Th. Rasch, der i 1910 komponerer ”Gaucho-valsen” til Urban Gads ”Afgrunden”. Den stakkels Rasch tjener aldrig en krone på den, idet KODA-afgiften endnu ikke er opfundet. |
|
 Bernikow
Gården set i retning mod Østergade (Strøget). Kosmorama lå i stueetagen
til venstre, 20. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevMan kommer i biografens første program på rejse gennem Italien fra Venedig til Napoli. Herefter følger trickfilmen ”Fra puppe til sommerfugl”, der tilmed var farvekoloreret. Som hovednummer følger man en dristig indbrudstyvs farefulde færd, der munder ud i en drabelig kamp med politiet på et hustag. Efter åbningen bliver det slået fast, at programmet er et fortrinligt indslag på en indkøbstur eller ved stævnemøder. Jo, man havde skam tidligt øjnet muligheder med de nye, spændende biografer, hvor lyset blev dæmpet. Alle film kommer udelukkende fra Pathé Frères, som Philipsen fortsat er i partnerskab med. Den første spilledag kom der 50 kroner i kassen, hvilket svarer til et sted mellem 100 og 200 gæster. Ligesom i Paris var det ikke just formidabelt, men også i København kom der snart vind i sejlene. Offentligheden havde ellers stærkt betvivlet, der overhovedet ville være omsætning i at vise levende billeder så tidligt som om eftermiddagen, men Philipsen havde været af den overbevisning, at Damerne dog lige så godt kunne se film i Kosmorama som sidde og spise kager på konditoriet, når de var på strøgtur. Kommende programmer blev sædvanligvis en kombination af rejsefilm, små underholdende historier og indslag om dramatiske historisk begivenheder. Det næste i rækken indeholdt således en film om ”Napoleon” og i december 1904 kunne man følge ”Marie Antoinette” i ni tableauer fra en overdådig havefest til skafottet, hvor hendes hoved falder for guillotinen. Alt sammen vanvittig spændende for det københavnske publikum anno 1904-05 og det varede naturligvis ikke længe, før Kosmorama fik konkurrence. På dette tidspunkt var Philipsen allerede selv i færd med at ekspandere i provinsen og i november 1905 åbner han Kosmograf-Teatret på Værnedamsvej, som allerede året efter erstattes af Royal Biografen ikke langt derfra på Vesterbrogade, hvor han er gået i partnerskab med Holger Gleesen fra Nordisk Musikforlag, som også er involveret i adskillige af provinsens kosmoramaer. |
|
 Østergade
26 den 20. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevI september 1907 kommer grammofonen for en stund ind i biografsalen og film- og lydoplevelsen bliver til ’Biophonen’ med forhøjet billetpris. Man er for en stund fornøjet, men finder det dog hurtigt trættende og den traditionelle klaverledsagelse tager atter over. Filmene er ikke længere kun franske produktioner; der kommer også øvrige europæiske film på programmet, ligesom danske film begynder at fylde. Kosmorama er samme år pyntet op med elektriske lysekroner. I 1908 indgår sønnen af en velhavende forretningsmand, Hjalmar Davidsen, ejerskab med Philipsen og året derpå overtager han Kosmorama. Philipsen solgte i det hele taget mange af sine biografer efter kort tids forløb, mens han kastede sig over stadigt større biografprojekter. Det allerstørste skridt tager Philipsen, da han i 1912 køber sig ind i Københavns gamle banegård og bygger den om til Palads Teatret med 1.780 pladser. I princippet kunne det rumme over 2.500 gæster, men i en fornem biografteatersal kunne man naturligvis ikke købe ståpladser, sådan som man benyttede flere steder i provinsen, hvor selv større sale blegnede. Få år efter opfører Philipsen også storbiograferne Kino-Palæet og Rialto, mens han til sidst drømmer om at opføre en megabiograf med hele 8.000 pladser. Hjalmar Davidsen går også ind i filmproduktion og i 1910 kommer ”Afgrunden” med den filmdebuterende Asta Nielsen og teaterskuespilleren Poul Reumert op i Kosmorama. Filmen er instrueret af Urban Gad og bliver tilsvarende skelsættende for dansk films videre udvikling for ikke at tale om Asta Nielsens karriere. Der er premiere den 12. september kl. 17.30 og med sine 38 minutter, er det den hidtil længste film produceret i Danmark. Prominente gæster som Emma Gad ses denne første dag for at overvære sin søns filmbedrift. Der spilles hvert tredje kvarter med sidste start kl. 22.45. Børn har ikke adgang. ’Over adskillige af scenerne var der en vildskab og lidenskab, der fuldstændig tog publikum fangen’, kan man læse dagen efter. Publikum står øjeblikkeligt i kø længere ned ad Strøget, end man nogensinde har set før og allerede dagen efter begynder man første forestilling kl. 13.45. Filmen vises til den 30. oktober, hvilket er usædvanligt længe på den tid, hvor programmerne oftest blev skiftet ugentligt. Det blev også biografens rekord. |
|
 Efterhånden som filmene bliver længere, viser Kosmorama mellem de korte
samleprogrammer også film af længere varighed men sjældent over en time. Disse
har oftest gerne en kortfilm eller to hæftet på før hovedprogrammet. En række
betydningsfulde danske film efter ”Afgrunden” kommer også op i Kosmorama. Mange
af dem er fra filmselskabet Fotorama, som i mange år følger Davidsen og særligt
omkring 1. verdenskrigs begyndelse er der desuden nu rigtig mange tyske på
repertoiret. Krigen bliver ødelæggende for dansk filmproduktion i forhold til
salget til udlandet, ligesom den europæiske filmproduktion ligger underdrejet.
Det er i denne tid, Hollywood får overtaget. Dermed
kommer de amerikanske film også indendørs på Østergade, hvor lystspil med
Constance Talmadge får nærmest fast hjemsted i Kosmorama, der er blevet udvidet
bagtil i sommeren 1911 med ny indgang, før man når helt ind i baggården. Herved
skabes først nu en lille foyer med et minimalt billetsalg umiddelbart indenfor
til venstre og en lille passage her bagved ind mod salen, der nu får plads til
fem gæster flere end hidtil, nemlig 158. Der installeres samtidig toiletter for
publikum i kælderen i bygningen på den modsatte side af passagen, så man skal
helt ud af biografen, hvis man er trængende. Efter succesen som producent på ”Afgrunden” bliver Davidsen tilknyttet Nordisk Films Kompagni, hvor han fungerer som instruktør i en årrække. Han driver fortsat Kosmorama, men i 1922 har biografen i en alder af 18 år udtjent sin værnepligt. Biografen ligger trods den centrale placering lovlig tilbagetrukket og de nærmeste strøgbiografer er heller ikke meget bevendt. Fælles for dem alle er, at bevillingshaverne leder efter større og bedre lokaler. Det lykkes Davidsen at få en midlertidig bevilling til Det Lille Teater på Vesterbros Passage (Vesterbrogade), som hermed overgår fra teaterdrift til biograf i november 1922. I februar 1924 vender han tilbage til Strøget, da Alexandra Teatret på Nygade står færdigt. Denne nye strøgbiograf går hen og bliver byens førende indenfor ’kunstfilm’, hvilket svarer til ’artfilm’ i dag. Senere benyttede man også betegnelsen ’kulturfilm’ om de titler, der ikke umiddelbart blev anset som populærunderholdning. |
|
 I Kosmorama overgår bevillingen midlertidigt til Urban Gad, der så
eftertrykkeligt havde sat sit aftryk på netop denne biograf. Gad har i 1922
sammen med Thora Daugaard fået biografbevilling og står til at skulle overtage
Metropolteatret i Mikkel Bryggers Gade,
når dette også flytter over i
nye lokaler på Strøget. I mellemtiden
får man lov at gøre brug af Kosmorama, der dermed kan holde dørene åbne nogle
måneder endnu, selvom lokalet er nedslidt. Sidste film på plakaten spiller endda
længe. Det er A.W. Sandbergs vældigt populære danske udgave af ”David
Copperfield”, man har overtaget fra
Panoptikon, der selv overtog filmen
fra Palads Teatret, hvor den havde haft premiere i december 1922. I Kosmorama
spiller den fra 5. marts til 2. april 1923. Filmen er i normal spillefilmslængde
og fylder dermed programmet helt ud. Blot fire uger senere lukker Victoria Teatret, der også er placeret på Strøget på hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv. Her skal der nu være bankfilial og man har kig på Kosmoramas lokaler som midlertidig nødløsning, men det bliver ikke til noget. Efter Dickens-eventyret var første fuldgyldige kapitel i dansk biografhistorie overstået og Kosmoramas lokaler overgår efter nogen tid til almindelig forretning. Citypassagen som navn er for længst forsvundet, men indgangen fra Østergade eksisterer i dag dog uden biografens krummelurer. I Bernikow Gården, som den nu hedder, er det ikke til at se, lokalerne indenfor til højre engang rummede biografdrift, men det er jo også hundrede år siden. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama: For 50 aar siden aabnede det første biografteater |
|
 • Gå til Kosmorama |
|
 • Gå til Kosmorama |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 28 maj 2025 17:50:04 |
|