Kosmorama (1912), Århus | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 02.05.2024 |
 Kosmorama annonce med Chaplin som Mesterbokser og Somme-slagetKosmorama (1912) Store Torv 11 Åbnet 1. oktober 1912 Lukket 24. marts 1954 Købmand, byråds- og bestyrelsesmedlem Mikael Johansen får i 1912 overdraget bevillingen til at drive Kosmorama i Aarhus som plaster på såret efter at være gået glip af en åbenbart temmelig god stilling som ’Kgl. Vejer og Maaler’, mens den forrige bevillingshaver omvendt får frataget sit indtægtsgrundlag, hvad ikke alt for mange i byen forstod logikken i. Forretningen anslås på dette tidspunkt kun at indbringe 10-12.000 kroner i årlig profit mod væsentlig større afkast blot få år forinden, men Johansen aner større potentiale og får tilladelse til at flytte fra hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade herover til Store Torv, hvor man for over 100.000 kroner har opkøbt manufakturhandler Sophus Nielsens store ejendom ombygget i 1880 med rokokofacade, der strækker sig ned langs Maren Smeds Gyde, hvor butikslokalet mod torvet var kraftigt udvidet allerede i 1897. Det støder bagved op til et gammelt pakhus, der senere forandres til butik. Den nye bevillingshaver allierer sig med et konsortium om driften og det er ikke et hvilket som helst men akkurat A/S Fotorama aktuelt repræsenteret ved grosserer (samt ’kejserlig russisk vicekonsul for Aarhus og Vejle amter’) Martin Peter Drescher, som i forvejen driver byens to øvrige biografteatre og ligeledes dette, der har finansieret købet og forandringerne. Johansen er udmærket bekendt med Fotorama, idet han fem år forinden var blandt de fem investorer, der overtog fotograf Hermansens lille biograf- og filmimperium, som var startet med indvielsen af Fotorama i Aarhus Teaters sidefløj. Sammen med Johannes Hansen havde han dog trukket sig ud af bestyrelsen i april 1910, sidstnævnte for at overtage bevillingen til Frederiksbjerg Biograf-Teater her i første omgang efterfulgt af Det Ny Teater – begge ejet af Fotorama. De næste knap tyve år har Fotorama ikke blot i princippet men de facto monopol i byen. Udvendigt mødes man foran Kosmorama af de to store butiksvinduer, som nu i stedet for varer er nærmest overbroderet med billeder og plakater. Over indgangen i midten er der opsat en lille, halvrund baldakin i kobber, som bliver siddende gennem samtlige år. Indenfor i vestibulen sker billetsalg gennem et tremmebur i glas og træ som et lille kunststykke i sig selv og videre fremme i salen bryder hvide søjler væggenes mørkere felter. Lokalet har højt til loftet, som stråler smukt med tre prismelamper, men forekommer i øvrigt lidt sammenklemt med to ganske små balkonafsnit på hver side af maskinrummet over indgangspartiet med plads til omkring 25. Totalt kan salen rumme 312 gæster. Den strækker sig bagud mod en gård, hvortil der ved åbningen er udgange i bygningens gavl, mens gyden mod højre giver rigtig fin plads til køen af længselsfulde gæster. Ombygningen står i 30.000 kroner orkestreret af arkitekt Thorkel Møller, mens et lille orkester i sig selv får plads nede omkring lærredsfeltet, når det går stort for sig. ’Provinsens smukkeste og mest stilfulde biograftheater’, erklærer Jyllandspoten, mens det ikke altid filmbegejstrede Stifts-Tidende går så vidt at kalde det nye Kosmorama for ikke blot smagfuldt men hele Skandinaviens smukkeste. Åbningsrepertoiret den 1. oktober består af et sammensat program med bl.a. ”Elefantdressur i Indien”, som lod til at være det mest interessante indslag; herudover ”Costello som dukkedoktor”, ”Det gode sejrer” og ”Frederik Buch som støvlepudser”. Lidt lystspil, lidt drama, ikke noget særligt at skrive hjem om. ’Kosmorama synes noget stedmoderligt behandlet’ noterer Stifts-Tidende sig i februar 1913, som mere end antyder, at Fotoramas to øvrige foretagender får væsentlig bedre film. De danske af slagsen endda så gode og eksportbare, at de ’synes paa vej til at sætte vort smør og flæsk i skygge’, som det stolt tilføjes en måned senere. Tre år senere har verdenskrigen allerede sat sine tydlige spor, ’selv Gaumonts ugerevyer er ret stereotype’, så man var nok mere kritisk og hungrende for den udvikling, der endnu tog sin tid. Italienske komedier noteredes som værende skrækkelige, med fransk humor gik det bedre – den amerikanske har man kun lige taget hul på for alvor med Chaplin. Hvad angår Valdemar Psilander… ’det er jo en nydelig mand og han kan se helt distingveret ud, men kunde det nu ikke snart være nok med de unge forførte piger med tilbehør.’ Helt galt kan det dog ikke være, for ved juletid yder biograferne som tilbagevendende tradition gennem mange år et beløb til de fattiges jul. Det er gerne fastsat efter omsætning og ud fra denne regnestok kan man både i i 1917 og 1918 erfare, at Kosmorama nu omsætter for dobbelt så meget som Fotorama og Biograf-Teatret på Banegaardsgade. Det ændrer sig de kommende år, hvor Regina-Teatret åbnes på Fotoramas egen bevilling den 1. januar 1921. Herefter ser man ikke sjældent film blive overflyttet fra Regina eller komme op igen senere i Kosmorama, hvis den har vist sig som en god forretning ovre på Søndergade. Mikael Johansen dør den 31. august 1931, hviket betyder, at bevillingen herefter for første gang overgår til rendyrket velgørenhedsarbejde og således ikke længere kun andrager en mindre procentdel, sådan som det var blevet pålagt den nu afdøde købmand i 1912. Drescher havde også lagt billet ind foruden Fotorama-direktør Oluf Jensen, der i stedet får ført bevillingen til Regina over på sine hænder fire år senere (og hvor Drescher atter bliver ’snydt’). Nu står ’Ahl-udvalget’ under Aarhus Lærerforening for driften af Kosmorama motiveret af de nye tiltag for trængende børn, som foreningen har søsat året forinden, nemlig oprettelsen af en ny ’svagbørnskoloni’ ved Ahl Hage på halvøen Halsnæs få kilometer sydvest for Ebeltoft, som indvies i oktober 1934 for penge optjent via biografdriften. Denne fortsætter i sin oprindelige form dog fra 1979 ved Foreningen Aarhuskolonien i stedet for selve Lærerforeningen. I 1944 besættes kolonien i øvrigt af tyskerne og i 1945 tager tyske flygtninge ophold, før børnene får den tilbage i 1946. 1932 starter for øvrigt med noget ganske andet, nemlig tonefilmens noget sene ankomst her i teatret. Først onsdag den 16. januar taler billederne på Store Torv. Hvor det i Regina er amerikanske Western Electric, der koster Fotorama-selskabet forbasket mange penge at holde ved lige uden tilstrækkelig valuta for pengene i forhold til de stribevis af nedbrud, man kunne notere sig, havde man til Biografen året forinden indkøbt det tyske Klang Film-system og Folketeatret fået Zeiss-Ikon alt imens Kosmorama fortsat holdes hen med stumfilmsrester. Her går man til sidst den danske vej med Bang & Olufsens nyeste frembringelse, som både i pris og kvalitet står fuldt på højde med de udenlandske systemer, men helt super duper bliver lyden vist aldrig. Til en begyndelse var det end ikke selve foreningen, der var gået ind i projektet som organisation, men tre separate medlemmer, nemlig formand for kolonien, overlærer Johannes Riber, der sammen med fru Vigild og hr. Krarup Basse hver kastede hele 3.000 kroner ind i A/S Kosmorama. Det ejes fortsat alt overvejende af A/S Fotorama, hvor den reviderede biograflov har givet dette selskab gevaldige hovedbrud og årsagen til den sene forandring udi lyd. A/S Kosmorama har i 1932 fået nyt sidekontor i et klasseværelse på Finsensgades Skole og til direktør for biografvirket havde man netop valgt skolelærer Krarup Basse, der også avancerer til viceskoleinspektør. Danske film kører atter godt i denne tid, ”Ud i den kolde sne” holder sig på plakaten i ti uger – fra midt i sommervarmen 1934 til sidst i september. Hans W. Petersen har hovedrollen og så medvirker den allerede morderlig populære Ib Schønberg – pudsigt nok i rollen som taxachauffør Peter Basse og to år senere med samme navn i ”Panserbasse” nu som gadebetjent. Efter Krarup Basses død i juni 1936 overgår stillingen i august til den ivrigste deltager i engagementet, nemlig Johannes Riber. Han hapser i 1939 den navnkundige fru Johanne Torp, som med flid har arbejdet sig op i Fotoramas mandsdominerede hierarki ovre i Regina, hvor hun blev ansat som 16-årig kort efter åbningen i 1921 med rigeligt at se til i form af biografdrift spredt ud over hele landet i alle mulige – og umulige – bevillingskonstruktioner, hvilket jo også gjaldt selve Aarhus. Helt op til 1971 har hun udlejerne i sin hule hånd og når at fejre 50 års jubilæum i aktivt virke nogle år inden sin død. Det er i praksis hende, der som inspektør leder slagets gang og således kvinde – og ikke mand – for en række af de tårepersere, der gør salg af lommetørklæder til noget, man burde beskæftige sig med i tilgift til chokoladesalget. Tænk blot ’Love Story’, men nu forgriber vi os rigeligt vel på begivenhedernes gang. Allerede i 1938 kommer det på tale med en betydelig udvidelse af Kosmorama, men i sine nuværende rammer er det vanskelige kår og man når kun op på 325 pladser ved at rykke maskinerne i operatørrummet tilbage, hvilket giver plads til to spritnye Bauer-maskiner fra Tyskland via Dansk Kinematograffabrik i København. Filmene vil efter udskiftning af lærredet også blive kønnere at se på både i form af et nyt, halv meter bredere lærred men også fordi væsentlig større objektiver og apparaternes hypermoderne buelamper frembringer smukkere billeder. Lyden kan man åbenbart ikke umiddelbart forbedre og ligeledes er foyeren fortsat alt for trang og billetkontoret håbløst forældet i forhold til at håndtere de mange gæster. Kosmorama-bygningen ejes fortsat af A/S Fotorama nu officielt repræsenteret ved Eduard Schnedler-Sørensen, der dog fortsat danderer den i København på grund af sin bevilling til Vesterbros Teater. Fremme i januar 1941 er det atter lige ved og næsten. ’Kosmorama-Teatret skal være ombygget eller flyttet i nye lokaler i løbet af halvandet aar’, lyder det fra Riber, for en anslået pris på 800.000 kroner. Det var nemlig udstukket i maj 1940 som betingelse for en forlængelse af bevillingen. ’Det bliver det nu næppe’, konstaterer Riber således i umiddelbar forlængelse af sin udtalelse og får ret i sin formodning, da det bliver helt umuligt under krigen. Her er biografdrift heldigvis en guldrandet forretning, der overgår næsten al anden forlystelse således også Kosmorama, der præsterer en gennemsnitlig belægning på 90% til aftenforestillingerne! Det lykkes selv med den portion tyske film programmet, man ikke kunne undslå sig, selvom der gjort blev mange krumspring. Modstandsbevægelsen gør også sit for ved utraditionelle metoder at få tyske film til helt at forsvinde. En majaften i 1944 bryder en håndfuld unge mænd ind i operatørrummet midt under ”Den gyldne stad”, der på grund af sine sprudlende farver – den første af sin slags fremstillet i Europa – var en kolossal succes til hundrede procents belægning. Instruktøren Veit Harlan var til gengæld berygtet, det var bl.a. ham med ”Jud Süss” – og modstandsfolkene krævede hvert andet akt af filmen udleveret. Kosmorama måtte erstatte en ny kopi, hvilket stod selskabet i omegnen af 4.000 kroner. Omvendt gik så tysksindede sabotører til modangreb mange andre steder i byen. Bygningen, der husede det gamle Kosmorama fik således kærligheden at føle i 1945 på den helt ubehagelige måde, men for Store Torvs vedkommende klarer man frisag. Der var dog åbenbart grænser for ondskaben, når det direkte kom til børn i forhold til bevillingen, hvis nogen ellers havde skænket det en tanke. Straks efter krigens afslutning i maj 1945 kan Riber atter orientere om planer for et nyt Kosmorama helst placeret nøjagtig samme sted baseret på de tegninger, der efterhånden temmelig længe har samlet støv i skuffen, ligesom det gælder planer vedrørende Biografen på hjørnet af Nørregade og Norsgade og tilsvarende Fotorama. Prisen er nu løbet op i en million kroner, men på kort tid er der skrabet en kvart million ekstra sammen efter de fede år, selv efter børnene har fået sit. I december 1949 har Justitsministeriet forlænget bevillingen med den klausul, at nu må der altså gøres noget ved lokalet. Tegningerne angiver 800 pladser foruden, at Kosmorama i den grad føres op til tidens standard med ikke blot det nye widescreen-format men snart også CinemaScope. Én af de lidt ældre tegninger havde i øvrigt placeret et nyt Kosmorama netop ved Guldsmedgade og Klostergade som i gamle dage til afløsning for den søndersprængte bygning. For Fotoramas vedkommende skal den oprindelige sal lukkes og omdannes til foyer for en helt ny og meget stor kombineret biograf- og koncertsal, der placeres i forlængelse af teaterbygningen, mens det for Kosmorama betyder en fuldstændig nedrivning, da man ender med at blive, hvor man er. Også her på Store Torv kommer den nye foyer til at ligge i hele den oprindelige biografs udstrækning. For at få plads til kæmpebiografen har selskabet i sommeren 1952 efter adskillige års forhandlinger med den for længst afdøde købmands arvinger endelig opkøbt bygningerne bagved på en dobbelt så bred grund ud mod Skt. Clemens Stræde, der først skal rives ned. Det nye projekt, som i mellemtiden er vokset i pris til 1,5 millioner kroner, skal efter Holger Pinds tegninger give plads til et helt nyt Kosmorama med nøjagtig 801 gæster, der således bliver byens tredje udgave med dette navn. Den 25. januar 1954 får ”Herfra til evigheden” med et stjernecast bestående af Burt Lancaster, Deborah Kerr, Frank Sinatra og Montgomery Clift danmarkspremiere som forventeligt sidste program, men da Pind starter bagfra med den nye sal og arbejdet i øvrigt forsinkes en smule, kan det gamle Kosmorama fortsætte nogle uger længere end forventet og når således at programsætte et par titler yderligere. Sidste film bliver således ganske sigende Frank Capras prægtige ”Tabte horisonter” med Jane Wyatt og Ronald Colman onsdag den 24. marts, hvorefter der hurtigt sælges ud af de gamle stole, før nedrivningen påbegyndes. Riber når aldrig at se sin nye biograf stå færdig, da han dør midt under forandringen. Det nye Kosmorama åbner den 14. januar 1955 og må nøjes med et dusin stole færre end planlagt, helt nøjagtig bliver der 789 pladser. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama (1955), Århus | |
 • Gå til Kosmorama (1912), Århus | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 05-05-2024 |