biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Kosmorama, Horsens

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.09.2024
Kosmorama på første sal hos Odd Fellow logen, Torvet 4 (public domain)

Kosmorama (1906)
Torvet 4

Åbnet 1. april 1906
Lukket 29. februar 1916

I januar 1906 har Constantin Philipsen fået bevilling af borgmester Jork til her i Horsens at åbne en filial af sit københavnske Kosmorama, som bliver hans fjerde udenfor København efter Århus, Randers og Helsingør. Med eneret i byen til forevisning af levende billeder for et år lejer han sig ind hos Odd-Fellow ordenen, der siden 1890 har haft til huse på Torvet i en bygning, der blot går under navnet ’Palæet’ opført i 1780 på det, der dengang var Gavlgade. Petrus Beyer er logeformand og får i øvrigt selv bevilling til at vise film i ordenens københavnske residens fremme i 1911, mens man i Horsens udvider bagtil med ny bygning indeholdende en større festsal til logens eget brug.

Palæet har en fornem historie med mange beboere, bl.a. Christian den syvendes mor, prinsesse Charlotte Frederikke efter stedet fra begyndelsen dannede hjem til hoffet for to russiske prinser i eksil. Det blev bygget om i 1830 og afgav dengang lokalerne ud mod gaden på første sal til en klub, der blot kalde sig Foreningen. Heroppe slås nu en række skillevægge ned for at give plads til en biografsal, der kan rumme knap 200 tilskuere. I stuen ligger Palais-caféen (mindre fint Palæ-kaféen), en af horsensianernes yndede samlingssteder, hvor der spilles små koncerter om aftenen. Porten i forhusets højre side giver adgang til trappen op til forevisningslokalet, hvor facaden i februar udsmykkes med Kosmorama og store plakattavler til de mange filmreklamer, der snart er på vej.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Første annonce for Kosmorama i Palæet, som åbner 1. april 1906

Ombygningen er straks påbegyndt i håb om at åbne allerede få uger, men salen står først klar sidst i marts, hvor det så også er blevet ’enestaaende flot efter provinsforhold’, som Horsens Avis siden erindrer sig. Det er hensigten at give forestillinger hver fulde time fra kl. 17 til 23 foruden ekstraforestillinger søndag eftermiddag samt for landboere, der kommer ind tidligere end med 4-toget på udvalgte hverdage – oftest torsdage men sommetider også både fredag og lørdag. Premieren er fastsat til 1. april.

I starten skiftes til nyt program ugentligt, men Philipsen opnår ikke samme hengivenhed som byens to norske venner, der har drevet Udstillingens Biograf-Teater den foregående sommer og senest vist film igen i januar ovre i håndværkerforeningens sprudlende festsal. Faktisk viser flere af Kosmoramas programmer sig at være gentagelser ovenikøbet beskåret og af samlet noget kortere varighed. Hvor man før kunne forlyste sig i en hel time eller sågar to, når filmene arriverede fra nord, er det hele nu overstået på en halv times tid. Prisen er ikke blevet meget billigere af den grund, 50 øre for reserverede sæder og ellers halvdelen for stormpladserne samt 15 øre for børn.

Til de første forestillinger var der end ikke fuldt hus selv en søndag eftermiddag. Første program bød på en let tragikomisk servering i form af ”Naturforskerens frokost” som forret, en togtur langs Luzerne-søen (Vierwaldstättersee) i Schweiz, bedårende dans og akrobatik foreviget af to smukke damer, hestevæddeløb i Paris samt en durkdreven røver, der dog endte som flere heste og ryttere forud med at måtte bide i græsset efter at have taget livet af et par uskyldige mennesker. ’Efter denne kraftige kost’, som Horsens Social-Demokrat formulerede det, gjorde det rigtig godt med et humoristisk ekstranummer.
 
 
September 1910 - igen to versioner af Elverhøj på plakaten nu i Kinografen og Kosmorama

Efter nogle uger forsøger direktionen sig med skiftende programmer flere gange dagligt, hvor nogle titler forbydes børn, hvilket afstedkommer et større rykind end hidtil. Det drejer sig særligt om en i tiden berygtet film om tidligere tiders torturinstrumenter, hvor ulykkelige ofre bl.a. bliver brændt på bålet. Siden afveksles med hyppigere programskift, men også rystelser i fremførslen vidner om ikke helt samme tæft jævnført de foregående rejseselskabers formåen. Omsætningen er dog stigende henover efteråret og sommetider går folk forgæves efter at have stået i kø i porten og langt ned ad gaden.

I december spidser situationen til, da Arbejdernes Fællesorganisation åbner biograf ved juletid på Søndergade 48 placeret i forlængelse af Torvet med blot én bebyggelse imellem. Det måtte de jo egentlig ikke og kunne heller ikke få bevilling til forestillinger for alle, så til en begyndelse forbeholdes denne biograf organisationens medlemmer og familie, men annoncerer nok så frejdigt. Efter få dage brænder hele herligheden under dulgte omstændigheder og må herefter ligge stille et halvt år. Også et konsortium bestående af byens spidser lurer på en biografforretning og skulle med pladser i byrådet nok kunne gøre sig gældende, når det kom til bevillingsspørgsmål, men der var mange andre interesserede på banen – både inden- og udenbys.
 
 
Kosmorama opgiver i september 1908 at skjule sandheden og benytter atter Philipsens oprindelige logo

I første omgang er udviklingen ganske interessant, da det bliver boghandler Henrichsen, der går hen og får bevilling i marts 1907, hvor Philipsens eneret er udløbet. Denne har straks slået pjalterne sammen med musikforlagsdirektør Holger Gleesen, som Philipsen allerede er i partnerskab med i Royal Biograf i København, hvilket også bliver navnet i Horsens. Med andre ord er Royal altså også Philipsens. Det skulle ligeledes være ham, der selv har taget kontakt til Henrichsen og i denne forbindelse åbnet temmelig godt for tegnebogen, hvilket arbejderbiografens leder vrider sig over i efteråret, hvor han selv har indkasseret en bøde på 50 kroner for at have lukket andre ind. Angiveligt stukket af Philipsens funktionærer, der har udspurgt publikum i (eller udenfor) Arbejdernes Biograf, om de nu også faktisk var medlemmer og herefter optegnet en liste over navne, man kunne overdrage politiet med kryds ud for den, der var særligt villig til at indrømme det modsatte.

Royal åbner 23. juni, men bare fire dage senere sælger Philipsen & Gleesen begge biografer til det lurende konsortium, som i et nystiftet selskab omfatter fabrikant Emil Møller, fotograf Hans Hansen, grosserer H. Meulengracht samt konsul Niels Wittrup og konsul Fogh foruden overretssagfører Laurits Nielsen. Henrichsen fortsætter som leder af både Royal og Kosmorama med en lille anpart i selskabet og det ser jo alt sammen vældig fint ud på overfladen, men der stikker naturligvis noget under.
 
 
Kosmoramas sidste program 28+29. februar 1916

Overtagelsen skulle ifølge tidspunktet for overdragelsen betyde indskydelse i det nye selskab lydende på en kontantsum af 16.000 kroner, hvilket fortæller noget om værdien af filmene i de lejede lokaler sammenholdt med den pris på 2.900 kroner, Arbejdernes Biograf havde bekostet på indretning og filmudstyr et halvt år forinden. Det er samtidig også nøjagtig det dobbelte af de 8.000 kroner, Niels Edvard le Tort to år tidligere betalte for Philipsens Kosmorama i Aarhus, for herefter i minimum et år at videreafregne aconto beløb på ugentlig basis. Det er bare ikke samme model, der benyttes her i byen, for hvad ingen endnu er klar over, er, at langt størstedelen af kapitalen i det nye selskab tilhører selvsamme Philipsen, der således fortsat råder over begge biografforretninger og kan således kanalisere mellem ½ og ¾ af overskuddet ud af byen.

For en kort stund lukkedes munden på de lokale mænd, der havde hidset sig godt og grundigt op over, at en millionær med en snes biografer på hånden skulle udplyndre byen, men da sandheden går op for folk, kommer det arbejderne til gode, da disse i juni 1907 får officiel bevilling – men det sker så på vegne af en anden udenbys aktør, nemlig det århusianske Fotorama, der i en tilsvarende selskabskonstruktion er ved at skaffe sig lige så stor indflydelse, som Philipsen havde i begyndelsen.

I oktober 1907 udskiftes maskineriet i Kosmorama, hvilket giver større billedfelt. Et år senere lukker Royal-Biograf ganske pludseligt efter at være blevet udvidet og moderniseret i juli, da lokalet simpelt hen ikke kan måle sig og Philipsen ikke længere gider beskæftige sig med Horsens. Bedre bliver det så ikke, da Kinografen slår dørene op i maj 1909. Denne er placeret i Good-Templar logens festsal, så Kosmorama må nu bakse med hele to kæmpesale, der sammenlagt rummer plads til lige knap 1.000 gæster. Man er derfor allerede begyndt at spille filmene uafbrudt og altså ikke kun på faste klokkeslæt hver hele time – men det gør de andre så også. I hvert fald i nogle dage – så ser Kinografen fidusen i at gøre som i gamle dage, dvs. dengang særligt nordmændene var på spil og fyrer programmer af på 1½ times varighed.

Fra 1. august 1910 forsøger Kosmoramas nyansatte direktør købmand Magnus Petersen sig for første gang og regelmæssigt herefter med stor orkesterledsagelse i form af både klaver, violin og cello, men holder sig endnu nede på jorden med at præsentere stedet som ’landboernes teater’, da han gerne vil slæbe publikum med sig fra både Arbejdernes Biograf og Kinografen, som han har ledet kort forinden. Et par måneder senere skal direktøren tjene fædrelandet med en ekstra tur i trøjen og møde hos 46. bataillon i Viborg, men det forhindrer ham ikke i at passe Kosmorama ved siden af. Han ærer i februar 1912 ’vort teaters grundlægger’ ved at programsætte ”Barfodsdanserindens offer”, som Philipsen både har forfattet manuskript til og produceret.
 
 
Kosmorama i 1906 på Torvet 4 hos Odd Fellow logen oppe på første sal mod gaden (postkort)

’Byens ældste og bedst renoverede Billed-Theater’ lyder det i denne tid og såmænd ej filmkunst, men ’etablissement for stor biografkunst’ pryder ligeledes gennem flere år annoncerne. Men hør… med et arbejderpalæ, et logepalæ og så bare et Kosmorama i gamle klubværelser i et Odd-Fellow palæ, hvad gør en klog direktør da på vegne af konsortiet? Han indretter naturligvis det allerfineste af slagen og kiler det ind akkurat imellem det nuværende og arbejdernes biografpalæ.

Det sker ved at rive de ældre bygninger på Torvet 2 ned og her opføre – man gætter det nemt – Palæteatret bag et knejsende bygningsværk i fem etager. Byens allerflotteste biograf nogensinde og banebrydende for hele landet lyder det samstemmende, da det åbner 1. marts 1916. For byggeriet står konsul Wittrup i forening med Emil Møller og som ny købmand i konsortiet gennem de seneste år hr. Jessen. De to sidstnævnte har i forening erhvervet grunden og står som ejere af bygningen, mens købmanden for sin part også ejer Biografen ved siden af, som den nu er forkortet til og de dertil knyttede ejendomme, fællesorganisationen fortsat benytter.
 
 
Kosmorama med stort program 2. juledag 1914

Sidste program i Kosmorama dagen forinden bliver ”Cowboy-millionæren” med den alternative titel ”Diamantkongens død”, hvor Olaf Fønss har hovedrollen. Denne film distribueredes af Fotorama, der fik det sidste ord.

Palæcaféen indretter efter lukningen serveringslokale i salen, hvor sortimentet heroppe udvides med blødt brød. Et par år senere bliver det til ungdoms- og menighedshjem, da Odd-Fellow logen i juni 1918 sælger sine hidtidige bygninger for 195.000 kroner og flytter snart til Borgergade, hvor de ved siden af får besøg af Kino-Palæet fremme i 1927. Den ældste del af det gamle palæ ud mod Torvet rives ned i 1962, her ligger nu en trist kontorbygning med butikker i stuen.
 
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Udstillingens Biograf-Teater | Arbejdernes Biograf / Biografen | Royal-Biograf | Kinografen / Phønix-Teatret | Palæteatret | Kino-Palæet / Kino | Teater-Bio / Bio | Det Nye ABC Teater / ABC Biograferne | Teater-Biograferne | Megascope |
 
 
  
  

• Gå til
Kosmorama, Horsens
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 21-10-2024