Kino Teatret / Kino, Skanderborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk. Kinotekniske detaljer: Thomas Hauerslev | Dato: 01.09.2024 |
 Kino Teatret i 1950.Kino Teatret / Kino Mindet 7 Åbnet 5. november 1950 Lukket 1. maj 1988 Allerede i januar 1946 foreligger de første tegninger til et større nybyggeri på Niels Ebbesens Minde omkring hjørnet af Adelgade og Nørregade med beboelse og forretninger. Hertil kommer så en aldeles moderne storbiograf med fru Anna Jørgensen som direktør og bevillingshaver. Hun har de seneste år drevet byens Kosmorama efter sin mands død i 1945, hvor det allerede i 1943 var pålagt enten at modernisere den eksisterende biograf eller bygge en ny. Jørgensen har valgt det sidste og Kino-Teatret, som navnet bliver, placeres derfor her i ’Mindet’ – nærmere bestemt nr. 7. For byggeriet står biografarkitekternes troldmand, Holger Pind, der har tryllet 497 stole frem incl. 16 sofapladser i den terrasseopdelte sal, der fremstår kraftigt hævet bagtil med indgang midt i rummet og salen strækkende sig ud i gården. Indretningen noteres at være meget lig Pinds tilsvarende nye Palads Teater i Aarhus, der efter længere tids forberedelse åbner 2. juledag. Fra billetkassen i vindfanget træder man ind i en todelt foyer, hvor der for enden til venstre er sandblæst glasvæg med harlekinmotiv omkranset af elektriske pærer og hvilesofa under vinduet ud mod gaden samt blomsterdekorerede vægge i både foyer og på billetkontorets tapet, mens også levende planter smyger sig rundt om i resten af lokalet fra sandstenskrukker og en enlig kobberpotte. Det er alt sammen meget nydeligt og man forbavses over, at det hele kun har kostet 400.000 kroner at opføre og indrette. Men nu var det jo en troldmand, der var hyret til opgaven. Til at fejre indvielsen er der fløjet en danmarkspremiere til byen i form af den meget usædvanlige ”Pip og kvidder”, der samler et stort familiepublikum, hvor skuespillerne er fugle delvist iklædt mennesketøj i ministørrelse, ligesom det hele blev filmet i en miniatureudgave af en by, hvilket alt sammen var blevet belønnet med en helt særlig Oscarstatuette. Lyden kommer fra et B&O anlæg, som naturligvis er sidste nye skrig, mens filmmaskinerne er af det italienske mærke Prevost leveret af Nordisk Kinoteknik. I 1957 installeres lærred til CinemaScope, hvorved prosceniet forandres med bredere fortæppe i blå velour. Ved et tidligt kig i krystalkuglen har Pind undgået, at der i denne forbindelse må ofres siddepladser. Filmmaskinerne udskiftes til Gaumont Kalee 21, hvor første film i bredformat bliver ”En verdensomsejling under havet” med Kirk Douglas og James Mason. Da Kino fejrer sine første ti år, sker det i uniform af ”Soldaterkammerater på vagt” med Bolle-å (det være sig Ole Dixon) og Dorthe (Kollo), der begge spreder ekstra humør ved personligt at troppe op, hvor fru Jørgensen glædesstrålende noterer sig, at godt 1,2 millioner gæster hidtil er marcheret ind gennem dørene på den nye adresse. I 1963 fejrer Kino Teatret endnu en danmarkspremiere 31. marts på ”Zorro – indianernes overmand” med Clayton Moore iklædt den ikoniske maske. I august 1968 går Anna Jørgensen på pension, hvor Kino købes af Regnar Westenholtz, der de seneste tre år har drevet Malling Bio. Repertoiret udvides med mange flere film på plakaten fordelt over atten ugentlige forestillinger. Der skabes samtidig en filmklub for voksne med seriøse artfilm på programmet, men disse får det svært og ophører allerede halvandet år senere. | Læs mere her: Vises "i Sensurround", Epokegørende ny teknik, En ny dimension til film Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kino Teatret nu som Kino 1-2Westenholtz føler sig omvendt sikker på succes med det pompøse og storladne og investerer derfor i marts 1970 i maskiner, der kan vise Todd-AO, altså 70mm-film på nyt Victoria 8-anlæg fra Cinemeccanica med stereomagnettone og C/65 forstærkere. Der indkøbes samtidig et nyt, let buet lærred på 4 x 11 meter, som efter vin og småkager i foyeren indvies onsdag den 3. juni, hvor Barbra Streisand er ”Funny Girl”. Biograf-Bladet skrev om det nye anlæg, at det ’får publikum til at føle sig lydmæssigt midt i begivenhederne’. Filmen er på plakaten i syv dage. Temmelig morsomt mener Westenholtz i samme forbindelse, at han må have en eller anden for kompensation, nu han tager denne gevaldige chance med en anskaffelsessum lydende på astronomiske 200.000 kroner. Han vil derfor supplere akkurat 70mm-filmene, når disse kun er kortere helaftensfilm, med en ekstraforestilling kl. 22 og disse skal altså være af den frække slags, nu hvor pornografien er sluppet fri. Måske ikke ligefrem den hårdeste type i begyndelsen men i hvert fald noget uartigt. Således rundes den sjove aften af kl. 22 med ”Jeg – et sexdyr”. Efter disse følger i storformat ”West Side Story” samt ”Krakatoa - Øst for Java” i september (parret med ”Et sexdyr i Texas), ”Chitty Chitty Bang Bang” i oktober (her undtagelsesvist skudt sammen med ”7 Winchester til et blodbad” som knaldperle til dessert) foruden ”Ben-Hur” senere samme måned, ”Disse prægtige mænd i deres flyvende maskiner” (med styrepinden rettet frem mod ”Et sexdyr i lejr 7”) i november samt ”SOS Nordpolen” op til jul, hvor direktøren holdt sig i skindet og nøjedes med pebernødder i ”Nøddebo præstegård” om eftermiddagen kl. 16. | |
 I 1971 fortsætter det storladent med ”Bibelen” i januar” efterfulgt mere lystigt af ”My Fair Lady” i februar, ”Borte med blæsten” i marts, ”Når guldfeberen raser” i maj (med plads til en omgang ”Sex i København”, der ikke lagde fingre imellem), ”Grand Prix” i september samt både ”Kellys helte” og ”Panserslaget ved Ardennerne” i oktober krydret med skumle sager helt uden titel. Herefter springer vi over ”Spartacus” i marts 1972 frem til ”The Sound of Music” i august, hvor der bagefter er fuld knald på ”Agent 006” og nej, der ikke trykket forkert på tasterne. De sene programmer er blevet så skumle, at disse slet ikke længere er film i ordinær distribution, men i mange tilfælde er der tale om titler ’made in Denmark’. I oktober ses agtværdigt ”Ørneborgen”, før det med ”Dr. Zivago” i november 1973 løjer af. Da Regnar Westenholtz dør i 1975 blot 43 år gammel, overtager fru Lis driften, før hun i juli 1976 sælger Kino til mejeritekniker Niels Peter Nikolajsen fra Videbæk med overtagelse 1. november. En af hans første gerninger bliver at genoplive det lødige repertoire, men ser det samtidig formålstjenesteligt at dele salen op i tre enheder, så den store kan spille de brede sællerter, mens to mindre kan krydre repertoiret med andre fine sager. Før Nikolajsen gør alvor af sine planer, sælger han Kino til Hans Peder Rasmussen og fru Kirsten, der uden biograferfaring overtager driften i januar 1979. De går på med krum hals. | |
 Kino 1-2-3 fra stoletavlen ved lukningen hvor selve salenes opbygning skal tages med et gran saltFra maj spilles allerede kl. 10 lørdag formiddag og ved udgangen af juni slutter sidste forestilling ikke før et godt stykke inde i juli. Lørdag den 30. juni bliver nemlig den russiske ”Krig og fred” i to dele på i alt 6½ time vist i 70mm-versionen, hvor de forinden begge i Skanderborg har været vist hver for sig på 35mm, den første tilbage i september 1968. Forestillingen starter kl. 19, hvor to operatører knokler løs med de mange spoler. I pauserne sælges russisk rødvin og vodka til den store guldmedalje. Det forlød, at salget ’var over forventning’. Arrangementet, der først sluttede kl. to om natten, trak folk til fra hele Danmark, mens en enkelt gæst angiveligt kom så langt som fra Norge for at opleve værket. I alt 130 gæster så filmen til ende, hvis ikke nogen var faldet i trance undervejs efter at have forlystet sig over evne i baren. I efteråret går det løs med ombygningen, der betyder en opdeling af terrassen. Dette efterlader den 3. december 73 stk. af de gamle terrassestole i sal 2 til venstre, mens sal 1 foran beholder 210 af de bedste blandt resten. Som første film i Kino 1-2 ses atter en version af ”Nøddebo Præstegård” på plakaten nu i selskab med Kris Kristofferson i kæmpehittet ”Convoy”. Sal 3 venter Rasmussen hele to år med at åbne, da han er lidt i bekneb i forhold til økonomien og i det hele taget nødt til at supplere indtægterne med andet arbejde. Først i november 1981 installeres en serie polstrede lænestole i luksusklassen, der var indkøbt til en københavnsk biograf. Således åbner efternøleren med 64 pladser den 17. november 1981, hvor Kino får plads til Solbjørg Højfeldt i ”Slingrevalsen” efter flere ugers udsolgte huse på ”Olsen-bandens sidste bedrifter” og ”Rekrut Benjamin” med Goldie Hawn. I 1983 installeres let brugte stole i sal 1 og 2 fra Kinopalæet i Viborg, mens sal 3 beholder 46 af de eksisterende, hvor rækkeopstillingen forandres betragteligt omme bagved, hvilket reducerer sal 2 til 57 pladser, mens sal 1 i ny indpakning rummer 191. Den 11. juni 1984 ses for første gang i mange år atter en danmarkspremiere i Kino, denne gang mindre mindeværdigt ”Skolepiger gi’r sexundervisning” fra Tyskland, der ved sin amerikanske premiere hed ”Hot Times at Copenhagen High”, der dog overhovedet ikke var af den slags, som var på plakaten i maj 1971. Den 28. november 1986 er der atter premiere nu henover store dele af det danske land, hvor Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen gi’r den gas på lærredet for anden gang i ”Yes, det er far”. Hans Peder Rasmussen har plaget producenten Regner Grasten om en ekstra kopi og fået den mod at betale udgiften (og en bid til), hvorved der skal sælges 2.000 billetter for, at det løber rundt. At det formentlig kan svare sig, skal ses i lyset af, at den forrige ”Op på fars hat” på plakaten tre uger efter sin danmarkspremiere året forinden i 1985 havde solgt intet mindre end 4.500 billetter i Skanderborg. Ulykkeligvis er film som disse enlige svaler i det større filmlandskab og så har man slet ikke skelet til filmkunsten. Den er Rasmussen ellers fortsat nok så begejstret for. En af hans første vingesus havde været ”Jonathan Livingston Havmåge” en januarforkølet søndag eftermiddag og det bliver også den, han vælger at runde eventyret af med, da sidste punktum sættes den 1. maj 1988. I biografens historiske lys må det siges at være endog særdeles pudsigt, da også Kino Teatrets allerførste film jo havde haft fugle på rollelisten. Direktøren havde vel enten fint styr på historien eller også findes der mere mellem himmel og jord end de vingeklædte. Lukningen var betinget af et kraftigt fald i omsætningen og fordi, han det seneste år har fungeret som filmchef for den danske afdeling af Junomedia, et udlejningsselskab, som allerede var gået ned igen efter blot et halvt år med sin biografdistribution. Kino har samtidig oparbejdet en gæld på knap 1,5 millioner kroner og er allerede sat til salg, da direktøren rejser til København for at varetage sit nye job. | |
 Kino foyer nu som lejlighederReklamefotograf Nils Arrestrup Røddik er interesseret i at overtage, sådan som han med nogenlunde pæn succes kortvarigt har lejet sig ind i Vest Teatret i Brabrand i 1984, men kun tilbudt Rasmussen en rund million, hvor direktøren omvendt forlanger hele 1,7. Det var tilsvarende glippet for ham også i Horsens året forinden at indrette artbiograf i dennes gamle Kino-bygning. Først oppe i Fjerritslev får han succes. I marts 1989 åbner et squashcenter i den store sal, hvor det allerede før lukningen er på tale, at luksuseventyret eventuelt kan fortsætte i sal 3, men sådan skal det ikke gå. En af 35mm-maskinerne, muligvis den nyeste Victoria 9, sælges til Klaptræet i København, hvor den kun får et kort liv, mens de to andre ender andetsteds på Sjælland. Stolene fra disse fandt vej til Værløse Bio, mens de høje ryglæn allerede fejrer åbningen af Gråbrødrebiografen i Odense i efteråret 1988. Også Rasmussen selv ender på Fyn, hvor han overtager Assens Bio. Squashcentret lukker i første omgang i 1995 efter konkurs, hvorefter andre flytter hurtigt ind og ud. I januar 1999 rives det meste af kinobygningen ned til fordel for et gårdmiljø, mens foyeren og det bagerste stykke af terrassen, der sammen med operatørrummet ragede ind i stuehuset, bliver omdannet til beboelse. På dette tidspunkt er der igen kommet biograf i byen, da Park Bio året forinden er åbnet i det nye kulturhus på Parkvej. Direktør Anna Jørgensen (54-69) Regnar Westenholz (69- ) Niels Nikolajsen (78-79) Hans Peder Rasmussen (80-85) 70mm Maskiner Victoria 8 Billet telefon Skanderborg 384 (54-64) 06 52 03 84 (78-83) Siddepladser 500 (54-64) 497 (78-79) 200 (82-83) 210 ( -88) | |
En kommentar | |
 Indgangen til biografen lige under altanen. Fotograferet den 19. oktober 2003 af Thomas HauerslevJeg kendte biografen og Hans Peter ganske godt og har boet mange år i Skanderborg. Bygningen er IKKE nedrevet. Indgangen til biografen er i bygningen til venstre i billedet - den kan lige ses på billedet lige under altanen. Da biografen lukkede var jeg interesseret i at overtage den og blev den tilbudt for 1 kr. !!! Nej, den nye bygning var førhen en bilforhandler - der var en stor glasfacade med biler. Hele biografen lå inde i bygningen ved siden af - altså den der med indgangen. Længere til venstre - udenfor billedet - var ventesalen hvor der var en stor flot rude med en filmstrimmel og en tyr på! Jeg ville have hentet ruden da biografen blev brækket ned - men en eller anden havde syntes den var så grim at den skulle smadres. Så da jeg ville hente den - var den knust! I øvrigt mener jeg at det var i 1986 den lukkede - men er ikke helt sikker... Og så var Skanderborg bio også premierebiograf for den danske film - "Op på fars hat" - biografen var den første til at vise filmen i Danmark. I dag er filmen en lidt kedelig og pjattet affære fra 80'erne - men dengang var det ret sjovt. Hans Peter blev derefter ansat hos et videoselskab i Norge - der solgte Vhs-film i Norden. Men det er ret spændende det du interessere dig for Mange hyggelige hilsner | |
Sensurround | |
 Omtrent 1976-77, spillede vi "Slaget om Midway" i Sensurround, i 35mm CS. Jeg husker vi modtog såvel film som Sensurround anlæget fra Park Risskov. Se også Kino, Ejby | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama (1906) | Kosmorama (1907) | Kosmorama (1908) | Park Bio / Biografen Kulturhuset / Biografen | |
 • Gå til Kino Teatret / Kino, Skanderborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 15 september 2024 14:34:48 |