Odd-Fellow Palæet, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Odd-Fellow
Palæet set fra Dronningens Tværgade 24. september 2021. Foto: Thomas
HauerslevODD-FELLOW PALÆET Bredgade 28 Åbnet 5. december 1911 Lukket med egentlig biografdrift 29. september 1951 Odd-Fellow Palæet er en stor rokokobygning opført i 1751-55. Den ligger på Bredgade for enden af Dronningens Tværgade med syn op mod Kongens Have og Rosenborg Slot i den anden ende. Palæet er tegnet af Johan Gottfried Rosenberg. Oprindeligt hed bygningen det Berckentinske Palæ eller Schimmelmanns Palæ efter den senere ejer, finansminister Heinrich Carl von Schimmelmann. Først mellem 1884-90 blev palæet ombygget til koncertbrug. Her byggede man en ny og meget stor sal i palæets gamle have, mens der samtidig blev opført to nye butikspavilloner til ud til gaden i nyrokokostil. Palæet blev herefter kendt som ’Koncertpalæet’. Den 30. august 1900 blev palæet købt af Odd-Fellow Ordenen, som var stiftet i USA i 1819. Her indrettede man endnu en sal, der var noget mindre og siden kom en endnu mindre logesal til. Den store sal har i alt 1.510 pladser. Heraf er 75 placeret på balkonen og 328 fordelt i sideloger. Det er en meget stor sal med store loftslysekroner og sceneparti. Den høje sal er øverst udstyret med store vinduer. Akustikken skulle være helt formidabel og salen bliver derfor umådelig populær. I 1911 får Odd-Fellow bevilling til at vise film for børn. Den senere så berømte censor Nicolaisen på Frederiksberg, der blev landets første filmcensor, havde sammen med et omfattende netværk af skolelærere presset på for, at der også skulle vises egnede film for børn, der ellers var i forældrenes og biografteatrenes vold, når de blev slæbt med til de ordinære filmforestillinger, der i begyndelsen slet ingen censur havde på sig og hvor det siden var tilfældighedernes spil, hvem der måtte se hvad i hvilken by. Filmene var tænkt som voksenunderholdning og der blev stort set ikke lavet noget med børn i tankerne. Samtidig var mange af dem temmelig skræmmende set med datidens øjne. Det lykkedes efterhånden at få samlet en del kortfilm sammen, som kunne vises udenfor biografernes ordinære programmer og for en tid også i skolerne inden brandvæsenet i vid udstrækning fik sat en stopper for visninger af de brandfarlige film i skolelokalerne. På Frederiksberg fandt børneforestillingerne sted i Falke-Biografen og Panoptikon ved Hovedbanegården viste også en del. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Odd-Fellow
Palæet's store sal medio 1980erne under et piberygningsarrangement. Foto: Thomas
HauerslevDet var ’Stor-Sire’ Petrus Beyer, der fik bevillingen til Odd-Fellow Palæet, mens skuespillerne Holger Rasmussen og Christian Schrøder skulle stå for driften. Ved åbningen vises ”Den lille hornblæser”, ”Teknikkens vidundere i virksomhed ved Panamakanalen” og ”Slaven fra Karthago”. Inspektør Mortensen fra Enghavevejens skole holdt foredrag for de ledsagende forældre om, at ’dette teater var baseret på kun at lægge gode og sunde spirer i de små barnesjæle’. Den opmærksomme og tilstedeværende presse var ikke lige så imponeret og slet ikke over det sidste program. Allerede næste forestilling ville blive suppleret med en film fra en zoologisk have og siden kommer ”Den lille pige med svovlstikkerne” baseret på H. C. Andersens fortælling på programmet. Ikke just en opmuntrende historie men lærerig. I foråret 1912 havde man fået styr på filmenes budskaber. Forestillingerne blev hele tiden suppleret med foredrag og jævnligt også lysbilleder. Vigtigheden af forestillingerne gav Odd-Fellow Ordenen tilstrækkelig pondus til også at kunne søge om tilladelse til at supplere børneforestillingerne med (lærerige) film for voksne. Det fik man så lov til al den stund, filmene ikke ville udgøre permanente programmer i Palæets program. Den 26. december 1912 har man premiere på den første spillefilm og det faktisk en stor af slagsen, nemlig Albert Capellanis version af ”De ulykkelige” efter Victor Hugos roman ”Les misérables”. Senere filmversioner er i Danmark kendt som ”De elendige” eller under originaltitlen. Filmen spiller under stor presse- og publikumsbevågenhed til og med 1. januar. To uger senere kommer den op i Constantin Philipsens Palads Teater i den gamle hovedbanegård. I oktober 1913 gentages konstellationen, da samme instruktørs ”Germinal – fra grubearbejderens liv” efter Émile Zolas roman vises otte dage i Palæet og ti dage senere i Palads. Det var i det hele taget nogle de helt store film, der blev sat op i Odd-Fellow Palæet på det tidspunkt, hvor de danske biograf- og filmfolk ikke helt vidste, om publikum for alvor kunne blive siddende og holde interessen fangen gennem halvanden time eller længere. I marts 1914 kan man således se en italiensk version af ”Spartacus”, som dog kun opføres to gange her. Den kommer året efter op igen i Kinografen. Denne meget tidlige version varer da også kun halvanden time modsat Stanley Kubricks kendte storværk fra 1960, der i sin fulde længde varer næsten 3½ time. Billetter skulle gerne købes i forsalg, men det var dog muligt også at købe billetter i døren, hvis der ikke var udsolgt. Odd-Fellow Palæet afholder stribevis af arrangementer i alle genrer. Koncerter fylder dog altoverskyggende mest og de næste ti år bliver det kun børnefilm, der vises i salen foruden helt særlige visninger, men intet der ligner en regulær biografdrift. Det sker først igen i 1923, hvor dokumentarfilmgenren er ved at vinde større publikumsinteresse rundt om i verden og særligt i Europa. Dokumentarfilm var et velkendt islæt fra de tidligere stumfilmsprogrammer, der som regel altid indeholdt mindst ét indslag fra den store, vide verden. Efter de sammensatte programmer er forsvundet fra repertoiret, nu handlingsfilmene er blevet længere, opstår et tomrum. Det bliver nu fyldt ud i Odd-Fellow Palæet. |
|
 Det foregår nu oftest således, at man lejer sig ind til en enkelt
forestilling eller to eller tre osv. Det er sjældent, man booker sig ind
for en længere periode og visningerne er derfor i princippet et samspil
mellem distributør og Palæets ledelse og meget ofte en mellemmand. Først
når behovet for flere forestillinger viser sig, planlægges der længere
frem.Af dokumentarfilm vises således i 1923-24 film som ”Himlens mysterier”, ”Med automobil gennem Sahara”, ”Vilde dyrs liv i Østafrika” og ”Med prinsen af Wales gennem Indien”. I julen 1924 er der premiere på en dansk dokumentarfilm med titlen ”Palæstina-filmen”, der også kommer i almindelig biografdistribution. De danske dokumentarfilmproduktioner kommer en del år senere rigtig i højsædet, da forskellige dokumentarister med særligt eventyrgen selv står for filmoptagelserne, som de siden viser med ledsagende foredrag. Ofte rejses der rundt i hele landet med dem og det kan blive en ganske indbringende forretning, hvis kvaliteten er i orden. Nogle film kom i biograferne på 35mm, men de fleste var kun i 16mm og enkelte forsøgte at slippe afsted med visninger i 8mm. Både svenskerne og nordmændene følger trop med tilsvarende optagelser. Selvom filmene ofte var henvendt til familiepublikummet, blev de som regel kun vist til en aftenforestilling endda gerne så sent som kl. 20. Kun sporadisk var der eftermiddagsforestilling i weekenden. Petrus Beyer dør i november 1924 og bevillingen overgår til kammerjunker Wessel. |
|
 I oktober 1927 er der premiere på den amerikanske ”Chang – fra junglens
vidunderlige verden”, som bliver eventyrligt populær og vises praktisk
talt hver weekend gennem et halvt år. Filmen har regulær dansk
distributør i form af amerikanske Paramount. Herefter kommer også
Skaarup Film med flere dokumentarfilm, som dog ikke hidkalder sig helt
samme opmærksomhed. Der er bl.a. en oplagt til logens børnerepertoire,
nemlig ”Bien Maja og hendes eventyr”. Den tyske børnehistorie bliver
filmatiseret igen mange år senere, i 2014.Sidst i 1920’erne er John Olsen ansvarlig for programmerne. Han har forud startet biografer i provinsen, bl.a. Kosmorama i Odense og involveret sig i filmdistribution, hvor han blev direktør for First National. Allerede som helt ung mand havde han oparbejdet tilknytning til en række udenlandske filmselskaber. First National distribuerer i mange år titlerne fra Warner i Danmark, mens sidstnævnte rent faktisk overtager førstnævnte i USA adskillige år før Warner udlejer film under eget ’label’ herhjemme. I 1931 stifter Olsen Teatrenes Films Kontor og får i 1937 bevilling til en kæmpebiograf med lige så mange plader som Odd-Fellow Palæet. Det bliver til Saga. Det gode ved Odd-Fellow Palæets visninger er, at filmene næsten altid får stor opmærksomhed og derfor oftest kan samle sig en rimelig interesse. Efterhånden har de fleste film en regulær distributør bag sig og da der snart også er mange større biografer, der tilbyder ordinære spilleforløb, daler interessen for visningerne i palæet stille og roligt. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden og forestilligerne forbliver generelt velbesøgte i Palæets store sal. I 1940’erne er det den danske rejsebogsforfatter, eventyrer og dokumentarist Hakon Mielche, der får nogle af sine film vist i biografen. Der er nogen, der fanger, at biograferne på højhelligdage, hvor man ikke må vise spillefilm, faktisk gerne må vise dokumentarfilm med ledsagende foredrag. På et tidspunkt skærpes reglerne så meget, at biograferne teoretisk set skal holde lukket alle fire påskedage fra skærtorsdag til påskesøndag. Hvorfor så ikke vise dokumentarfilm i stedet? Først begynder én biograf med en visning, så følger to med flere visninger og så fremdeles. På et tidspunkt i 1950’erne spiller over halvdelen af byens sale dokumentarfilm på de normale lukkedage. Det blev en kæmpeforretning i sig selv. På samme måde blev Odd-Fellow Palæet ganske overflødigt. Det sidste egentlige premiereprogram finder sted den 13. september 1951 med titlen ”Himalaya – verdens tag”. Filmen er dansk-produceret og optaget af Jens Bjerre, der ligesom Mielche havde fået vist øvrige af sine tidligere film forud her. Nu kom de efterfølgende op andetsteds. Det sidste premiereprogram spiller kun videre i weekenden og sidste dag er søndag den 29. september. Biografvirksomheden indstilles ikke øjeblikkeligt. Der er fortsat visninger ind i 1952, men herefter ophører den (u)traditionelle biografdrift. I 1992 lægger en voldsom brand den gamle sal i ruiner og rives herefter ned. Man mente ikke at kunne genskabe den oprindelige akustik og palæet fik dermed sin gamle have tilbage. Resten af palæet står endnu og er blevet delvist restaureret. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Odd-Fellow Palæet |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:02 |
|