Saga, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Saga's
neonskilt set her i oktober 1989. Neonskiltet kunne ses lang op og ned ad Vesterbrogade. Foto:
Thomas HauerslevSAGA Vesterbrogade 25 Åbnet 1. januar 1942 Lukket 28. juli 1985 John Olsen, født Friedjohn Fulton Olsen, var fabrikantsøn og havde arbejdet i filmbranchen siden 1910, hvor han distribuerede film i England. Nogle år senere vender han hjem til dansk filmudlejning og er med til at starte biografer i provinsen. I 1931 stifter han distributionsselskabet Teatrenes Films-Kontor (T.F.K.) og etablerede nogle år senere ASA sammen med Henning Karmark og Lau Lauritzen jr. Deres veje skilles i 1941 og John Olsen etablerer både biografen Saga og de nye Saga-studier. Det sidste var han nødt til, eftersom Saga-bevillingen var en produktionsbevilling, der krævede en produktion af tre-fire nye film om året af en vis kvalitet. ASA og Sagas filmhistorie er grundigt behandlet i forskellige værker. T.F.K. udlejer alle de nye Saga-film. Olsen ejer fortsat distributionsselskabet, men lader andre om at drive det, for at holde de nødvendige lovformelige skodder mellem produktion, distribution og biografdrift. • Gå til stoleplan Saga, 1513 pladser • Gå til stoleplan Saga, 2070 pladser • Gå til til galleri Saga Rockteater, 1989 Saga var længe undervejs. Allerede sidst i 1937 havde John Olsen fået produktionsbevilling til en ny biograf på Christianshavn, men da han i stedet fik mulighed for at åbne en kæmpebiograf med op til 2.100 pladser på Vesterbrogade, byttede han, hvad der blev til Atlantic ud med Saga. Begge biografer blev forsinket på grund af krigen. Atlantic kunne først så dørene op i februar 1941, mens Saga måtte vente til årsskiftet 1941-42. Olsen havde købt en hel tønde land fra Vesterbrogade ned til Istedgade. Fra Vesterbrogade drejede det sig om husnumrene 23 og 25 samt en stribe baghuse i miserabel forfatning. Disse var ejet af en gammel særling, der boede i et skur i gården og gik rundt og indkrævede husleje fra de 26 gamle, brandfarlige rønner, der indeholdt værksteder og småindustri samt slumbeboelse for nogle af byens allerfattigste. Ejeren nægtede oprindelig at sælge, men ved sin død blev det nu alligevel solgt og til alles glæde kunne hele molevitten inde bagved således rives ned. To spændende kortfilm om de nedrivningsmodne bygninger kan ses på filmcentralen.dk. I 1938 har arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe sammen med John Olsen besøgt det store udland for at søge inspiration til den nye storbiograf. Det er London-biografen Empire på Leicester Square, der ender med at blive forbilledet. Teatret var i 1927 omdannet til biograf med 3.300 sæder. Man måtte endnu væbne sig med tålmodighed, idet nedrivningen af de nuværende baggårdshuse først kan påbegyndes efter sidste fraflytningsdag i oktober 1939. Man regnede herefter med, den nye biograf kunne stå færdig i august 1940. Sagas adresse bliver med indgang fra Vesterbrogade, men selve salen placeres godt inde bagved. Lærredet er ikke mange meter fra Maria-Kirken helt oppe mod Istedgade. Biografkomplekset kommer slet ikke til at se ud som planlagt. En moderne, otteetagers ejendom skulle danne en kæmpefoyer, der ville overgå alle tidligere biografer i byen men på grund af manglen på byggematerialer, må man ændre taktik og nøjes med en ganske indskrumpet løsning, der er tænkt som værende midlertidig. Salen ændres der mindst ved i forhold til de oprindelige planer, men her bygges der i første omgang ingen balkon som eneste store afsavn. Langt værre må man nøjes med væsentlig reducerede adgangsforhold. Forhuset i nr. 23 bliver stående uforandret og bliver dermed slet ikke en del af foyeren. Indgangen kommer kun til at finde sted fra nr. 25, som får en mindre forhal forbundet med en længere korridor op mod en lidt bredere foyer foran salen, der kommer til at rumme 1.513 pladser. Den er indvendig 42 meter lang og 10.600 kubikmeter stor og dermed det største biograflokale i Norden, men i antal sæder er Palads og World Cinema lige en anelse større. Hele byggeriet koster 3,3 millioner kroner. Oprindelig var der afsat over fem millioner. Indgangen ender med at blive en let indskudt indgangsportal bestående af tre partier med glasdøre og to firkantede søjler imellem omkranset af udstillingsbilleder. Kun det brede midterparti og det mindre til venstre fører dog ind til biografen. Herover rager en stor, skrå baldakin udover fortovet med smalle hvide neonrør og stor reklamefigur henover samt biogravens navn strålende i hver sin retning. I 1949 opsættes to endnu større Saga-skilte i neon over husets tag, der kan ses langt væk i begge retninger. To år senere, i 1951, opsættes en hvid neonfacade over baldakinen efter amerikansk princip. |
Læs
mere her: Saga Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Umiddelbart indenfor i forhallen er der udstillingsskab med plakater og
billeder til den aktuelle film på væggen til højre. Her bagved lidt
indskudt er der fire billetsalg opsat forbundet i zig-zag form, så ingen
står i vejen for hinanden. I venstre side er der på hjørnet overfor
billetsalget en chokoladekiosk. Gulvet i forhallen er mosaikbelagt.
Efter billetsalget fører en passage med udstillingsskabe i hver side op
mod et lille trappeparti. Her billetteres ved de første døre ind mod
korridoren, der i et venstresving med akvarium og blomster fører op til
den 70 kvadratmeter store foyer. Hele passagen og korridoren kalder
Olsen for ’svanehalsen’. I foyeren er der en lille chokoladekiosk
yderligere på hjørnet til højre, mens nedgang til toiletter finder sted
i foyerens bagerste, venstre hjørne. Væggene i foyeren er beklædt med
elmetræ, mens loftet er hvidt og indirekte belyst. Fire søjler ligeledes
beklædt med elm bryder rummet og mellem disse er midten af foyerens
parketgulv belagt med biografens bomærke, et vikingeskib, i egetræ. Ved
åbningen benyttes garderober efter eget valg med indlevering i den ene
side og udlevering i den anden.Selve salen er støbt i beton med et særdeles karakteristisk tag i en æggeskalskonstruktion, der med 42 meters spændevidde er et af de største af sin slags i Danmark. Gulvet har en kraftig hældning på 3½ meter fra scene til bagvæg og er bygget i træ med gulvtæpper overalt. Væggene er belagt med akustiske plader og ru puds, mens loftet er hvidt med en gullig tone og indirekte belyst fra seks lameller, der i bueformen strækker sig næsten helt ned til de 2½ meter høje træpaneler i palisander. Lamellerne absorberer lyden og den forreste har i loftet et farvespil bestående af 28 projektører til scenebelysning. Ved åbningen var lyden dog ikke i orden, idet håndværkerne endnu ikke havde fået beklædt bagvæggen med rockwool og derfor slog lyden tilbage. Man troede først, det var fremvisningsudstyret, den var gal med. Operatørrummet er udstyret med hele tre Bauermaskiner og lydsystemet kommer fra Bang & Olufsen. Lærredet er med sine knap 10 x 8 meter nordens største. Foran lærredet er der hele tre fortæpper, det forreste i rødt. Herudover gør prosceniet ikke selvstændigt noget væsen af sig, men går i ét med æggeskalskonstruktionen. Effekten er vældig stilren og elegant. Der er rummelig scenekælder og påklædningsrum på hver side. Sagas store scene gør stedet oplagt til optræden, hvilket allerede i krigsårene kommer til god nytte. Man forestillede sig som så mange andre steder, at revy, teater og film på et tidspunkt ville smelte sammen til én og samme kunstform lidt ligesom dengang, man omkring år 1900 kombinerede de allertidligste filmforevisninger med lysbilleder og anden underholdning. Sådan kom det nu ikke til at gå, men scenen ville der nu alligevel blive god brug for også efter, Sagas store sal ikke længere var biograf, men det sker heldigvis først mange år senere. Under spærretiden gjorde man helt andre tiltag i krigsårene. Der var i stedet revy om morgenen før folk skulle møde på arbejde og efter krigen så man natcabaret ved Stig Lommer. Bent Fabricius-Bjerre spillede i begyndelsen af sin karriere i Saga. Salens stole er importeret fra Stockholm og opsættes med en anelse bedre benplads, end man hidtil har kendt. Herudover er det ikke luksuskvalitet men blot en gængs standardtype med grønmalet træryg og polstret sæde i bordeauxrødt. Ligesom på Leicester Square er der to mellemgange ned gennem salen frem til 10. række, der er en gennemgangsrække med ekstra benplads. Foran denne op til den store scene er der kun én midtergang. Der er yderligere ’benfri’ række på nr. 29. I alt har Saga 36 rækker. Hele ti søjler er placeret bagerst med fri passage bag disse til sidegangene. Søjlerne og gangen er planlagt således i forbindelse med de fremtidige balkontrapper. Ligeledes er der tænkt frem i tiden med tre dobbelte indgangsdøre fra midten af foyeren. Salen har seks udgangsdøre i hver side. Fra højre side føres publikum efter forestillingen gennem en port i forhuset ud mod Vesterbrogade, mens der bagom til venstre også er passage til Istedgade. Ved åbningen pyntes udgangspassagerne med dekorationer, der skal fravriste den opmærksomhed, der ellers måtte være rettet mod nabohusenes køkkenvinduer m.v. Efter alle forsinkelserne forud bliver opførelsen af Saga færdig på blot otte måneder. Man havde håbet at kunne give premiere 2. juledag, men må vente nogle få dage ekstra til nytår. Det er Marguerite Viby og Poul Reumert, der får den ære at åbne Saga både fra scenen og på lærredet med lystspillet ”Frk. Kirkemus”. Filmen har været færdig i henved trekvart år og blot ventet på, at biografen skulle stå færdig. Der er gallapremiere for et indbudt publikum nytårsaften 1941, hvor premierefilmens mandlige hovedrolleindehaver fremsiger en prolog af Tom Kristensen, en hyldest til filmen, mens filmens kvindelige superstjerne skælmsk og muntert improviserede og på direktionens vegne bød velkommen til den nye Saga. En naturfilm fra de danske landskaber med ledsagende studentersang var allerførste indslag før det store premiereprogram. ”Frk. Kirkemus” er den perfekte film at åbne med på årets første dag i 1942, en råkold torsdag. Det er en genindspilning af en tysk film fra 1932 og den nye danske blev samtidig indspillet i en svensk version, der ligeledes havde Viby i hovedrollen. Det var anden gang ud af seks, Marguerite Viby indspillede film på begge sprog. Efter film som ”En pige med pep” og ”Sørensen og Rasmussen” var Viby i disse år landets mest populære skuespillerinde og Sagas premieretitel holder sig på plakaten i lige knap tre måneder, hvilket var fantastisk lang tid for en kæmpebiograf med over 1.500 pladser. Den 26. marts 1942 må man premieresætte en tysk film og valget er faldet på ”Det røde signal”. Filmen kendes også under den direkte oversættelse af originaltitlen, ”Panserkrydseren Sebastopol” og handler om skibets ankomst til Sankt Petersborg i 1917, hvor besætningen går i land. Den er på plakaten i seks dage. Herefter får man sig et svensk lystspil med den joviale Edvard Persson, Sveriges svar på Ib Schønberg. Filmen er mægtig populær og vises en måned. Man er nødt til at skifte mellem de tyske film og næste program bliver derfor Hans Albers i ”Manden, der forsvandt”. Den forsvinder fra repertoiret efter blot tre dage. Publikum mødte ikke talstærkt op til de tyske film under krigen, mens næsten alle andre kunne mønstre fulde huse. Saga var vant til udsolgt stort set alle aftener. John Olsen beklagede i det stille, at man var nødt til at vise de tyske film i den kæmpestore sal, men der var ingen vej udenom og han fik siden også helt familiære problemer at slås med i forhold til den tyske besættelsesmagt. En historie, der kastes lidt mere lys over senere. På grund af en generel mangel på nye film blander en del repremierer sig de kommende måneder i repertoiret og her vises allerede biografens første amerikanske westerns som ”Dodge City” med Errol Flynn og Olivia de Havilland samt John Fords ”Diligencen” med John Wayne. Disse faldt afgjort i publikums smag. Den 28. august 1942 er næste Viby-film klar til premiere. ”Frk. Vildkat” er lige præcis, hvad Saga og publikum har brug for og vises i tre måneder. Under en luftalarm i september 1942, hvor publikum måtte blive siddende i flere timer ekstra, viste Saga filmen endnu en gang til publikums begejstring. ”Frk. Vildkat” bliver også indspillet på svensk og henover julen 1942 og ind i 1943 viser Saga flere store svenske filmsucceser, bl.a. ”Kriminalsagen Ingegerd Bremssen”. En aldeles glemt film i dag men dengang et spændende svensk alternativ til de tyske krimier af slagsen. Den umådeligt populære, norskfødte Sonja Wigert spillede hovedrollen. Efter to dages tysk mellemspil, hvor ”Atten piger danser”, er der onsdag den 24. februar 1943 premiere på Sagas tredje danske film, ”Moster fra Mols” med Christian Arhoff i hovedrollen. Han blev på premiereaftenen mødt af en kæmpeskare af kvindelige beundrere. Filmen spiller til den 12. maj og var i øvrigt en af Olsens personlige favoritter blandt sin store produktion. Fra 22. oktober frem til begyndelsen af januar er der dansk krimi på plakaten i form af ”Kriminalassistent Bloch” med Axel Frische i titelrollen. Øvrige danske succestitler under krigsårene tæller ”Spurve under taget” med Karin Nellemose og ”To som elsker hinanden” med Bodil Kjer og Maria Garland. Den sidste tvungne premierefilm fra Nazityskland bliver ”Når musikken spiller” med Georg Alexander. Den 28. marts 1945 erstattes den helt profetisk af Poul Bang og Grete Frisches ”En ny dag gryer” med Grethe Holmer. Allerede et par dage efter befrielsen får Saga premiere på den engelske ”Fire mænd hævner” med Hugh Sinclair, som Gefion Film havde haft liggende i årevis uden at kunne give den premiere. Sjovt nok og heldigvis havde tyskerne ikke forlangt først alle engelske og siden de amerikanske film destrueret eller for den sags skyld alle film, man ikke anså tyskervenlige. Den 8. juni 1945 kommer Howard Hawks patriotiske ”Sergeant York” med Gary Cooper på plakaten og vises to måneder. Herefter er der rigeligt med premierefilm til en biograf som Saga og der er succes stort set hver eneste gang! Den første tid blander engelske og amerikanske titler sig med både svenske og franske. De større danske succestitler holder en kortvarig pause på Sagas store lærred i skyggen af den store mængde udenlandske titler, der tilflyder landet, men de vender stærkt tilbage. Den 30. oktober 1947 er der således atter en kæmpesucces fra de hjemlige breddegrader med Poul Reichhardt og Bodil Kjer i Johan Jacobsens ”Soldaten og Jenny”. Filmen var en co-produktion primært finansieret af Saga. Sidst i 1940’erne vises i det hele taget en række fortræffelige film som Clarence Browns tåreperser ”Hjortekalven” med Gregory Peck og John Hustons eminente ”Tre mand søger guld” med faderen Walter Huston i en uforglemmelig birolle. De modtog begge Oscars for filmen, hvor Humphrey Bogart spillede hovedrollen. Det var ikke de to allerstørste trækplastre i tiden men afgjort blandt de bedste. I begyndelsen af 1950’erne oplever Saga ligesom byens øvrige biografer en stærkt vigende interesse for de svenske komedier, mens folks smag vender sig mod de amerikanske. Således bliver Hollywood-titlerne snart dominerende på programmet godt spædet op med spændings- og westerngenren, der allerede havde fundet sig glimrende tilrette på Vesterbrogade ved siden af i Vesterbros Teater, der i årtier havde dyrket netop disse genrer og særligt westernfilmen. Filmene måtte dog siges at være noget mere helstøbte i Saga. De danske folkekomedier vil folk fortsat også hjertens gerne se og forbliver kolossalt succesfulde. Den 6. december 1951 er der således premiere på biografens hidtil største succes, Sagas egen ”Fra den gamle købmandsgård” instrueret af Svend Methling og Annelise Reenberg. Filmen bliver også kendt som ”Jul i den gamle købmandsgård” eller slet og ret ”Jul i købmandsgården” og gennem mange år et fast indslag på repertoiret op mod jul. Saga tager den selv op hele ti gange siden. I første omgang vises den til den 20. april 1952 som biografens hidtil største succes. Efter ti uger skulle den have været taget af plakaten, men da 32.749 så filmen i ugen forinden, var man nødsaget til at fortsætte med filmen. Bemærk lige dette tal igen. Det er 4.678 om dagen i gennemsnit. Selv Imperial i sine velmagtsdage kunne siden dårligt nå sådanne resultater. Købmandsgården blev i øvrigt afløst af en for eftertiden ganske interessant titel ved navn ”Panik”, hvor Richard Widmark havde 48 timer til at finde en pestinficeret morder. Fra den 7. august 1952 går det atter lystigt for sig med Lily Broberg i Poul Bangs ”Rekrut 67 Petersen”. I februar året efter bliver Annelise Reenbergs vidunderligt nostalgiske ”Den gamle mølle på Mols” med Ib Schønberg atter en succes, der minder John Olsen om, at han savner sin balkon. Filmen vises 3½ måned. Begge instruktører står bag alle Sagas største succesfilm i tiåret og John Olsen skriver selv manuskript til en række af filmene. Den måde hvorpå Olsen både er producent og tager direkte del i filmenes tilblivelse er ganske usædvanlig men opskriften umådelig succesfuld. Olsens produktion gennem flere årtier er ganske betydelig både kvantitativt og kvalitativt. Sven Methlings Saga-produktion ”Der kom en dag” føjer sig nydeligt til den 17. februar 1955. Filmen vandt en Bodil for bedste danske film og havde kostet en formue. Den tjente sig ikke hjem de første mange år, men var et betydeligt eksempel på Sagas høje niveau. |
|
 Saga bliver første sted i Danmark, hvor en lukket skare af
professionelle biograf- og filmfolk får lov at se, hvordan
fremtidens brede
film tager sig ud på
widescreen og
CinemaScope. I september 1953
flyves udstyr ind fra USA og der spændes et sytten meter bredt lærred op
som test. John Olsen er begejstret for de nye formater og håber at kunne
vise film på et lærred, der kan blive endnu bredere. Mandag den 2. juli 1956 lukker Saga for den ombygning, man har glædet sig til siden 1941. Planerne var allerede helt færdige året forinden. Det bliver dog kun balkonen, man opnår som indvendig gevinst, men der er fortsat planer om to ’skyskrabere’ på grunden. Pressen stiller spørgsmål til fornuften deri, for en række branchefolk klager over nedgangen i besøgstallet. I 1955 var der i de københavnske biografer blevet solgt 18,5 millioner billetter, hvilket betyder, den gennemsnitlige københavner går i biografen 19 gange om året, men tallet dækker naturligvis i virkeligheden også over besøgende fra omegnskommunerne. Udnyttelsesgraden er imidlertid faldet fra 54% året forinden til 49,2% i 1955, hvilket altså vil sige, hvert andet sæde i gennemsnit står tomt. I Saga har man derimod så godt som altid totalt udsolgt i weekenden, mens man snildt lever med, at 2-300 sæder står tomme ugens første dage til aftenforestillingerne. Ombygningsarbejdet var allerede påbegyndt i februar 1956, hvor man anlagde de to udvendige trapper, der i hver side skal føre op til balkonindgangene. I ugerne op til lukningen i juli spærrer man yderligere af bagerst i salen og benytter kun biografens forreste del, mens den nye jernkonstruktion kommer på plads. Salen når i alt op på 2.070 pladser og bliver dermed Danmarks største. En del af de forreste rækker fjernes for samtidig at skabe en større scene med fremskudt lærred til bredformaterne. Dette bliver nu også atter landets største med 18 x 8 meter efter Kino-Palæet en tid havde overtaget føretrøjen og Olsen fik samtidig sin drøm opfyldt. Rekorden beholder man nu ikke længe, da 3 Falke's bliver større endnu. Balkonen er ekstra elegant udstyret med sideloger i hver side med stole i kongeblå velour. Logerne er med direkte adgang til privat garderobe samt toilet og håndvask. Alle øvrige stole på balkonen er røde som resten af salen. Ved siden af operatørrummet er der i stil med Gentofte Kino en ekstra sideloge, der her udelukkende fungerer som kontrollørloge med udsigt til, at alt fungerer, som det skal i salen. På gulvet føres midterrækken gennem alle rækkerne, hvor man nu nøjes med én sofarække, hvilket skaber lidt flere kvadratmeter til stolepladser. Stolene omrokeres men ændres derudover ikke. Blot er der nu pludselig plads til 39 rækker mod før 36, hvilket sammenholdt med en fremskudt scene indikerer, at benpladsen er skrumpet trods inddragelsen af den ene sofarække og midtergang. De særdeles slidte ryglæn er mange år senere også ganske afslørende. Det er desuden nødvendigt at opføre fire søjler yderligere bagtil i midten for at holde balkonen på plads. Nye højttalere giver stereofonisk lyd og væggenes palisanderbeklædning er nu næsten dobbelt så høj som hidtil. |
|
 Ombygningen koster 800.000 kr. og er foretaget af arkitekt H. Peter
Thygesen-Poulsen. Valget af ham står i forbindelse med den lovede
historie om Olsen fra krigsårene. Her havde nazisterne arresteret John
Olsen og ville ikke lade ham gå, før de havde fundet hans unge søn,
Flemming, der var dybt impliceret i modstandsbevægelsen. Han havde søgt
tilflugt hos en fremmed familie, nemlig Thygesen-Poulsen og blev gode
venner med Peter. Da krigen var overstået, viste John Olsen sin
taknemlighed ved at knytte den unge arkitekt til sine foretagender og
siden stod han bag alle Olsens ombygningsprojekter. Foyeren bliver der desværre ikke ændret på. Man håbede, at kunne overdække gårdområdet til venstre for svanehalsen således, foyeren kan gøres langt bredere bagtil, mens hensigten tilsvarende er, at kunne brede foyeren ind i et nyt nabohus. Hele det gamle sidehus havde stort set stået tomt siden 1954. I stedet har man i første omgang haft mulighed for at opsætte gigantiske filmreklamer, der strakte sig fra stuen op til fjerdesals højde. Olsen håber også at bygge henover salen, men ingen af projekterne realiseres. Nr. 23 bliver revet ned i 1960, men erstattes blot af et stuehus, der egentlig blot var tænkt som værende midlertidigt. Manglerne i højden afstedkommer et pudsigt plankeværk, der strækker sig op i luften for at matche nabobygningerne. Her pryder Sagas store filmplakater fortsat en del år endnu. Det nye Saga indvies fredag den 3. august 1956 med premieren på Reenbergs ”Kristiane af Marstal” efter Olsens manuskript og fra oktober er der liv og glade dage i ”Færgekroen”. I september 1957 forhandler Olsen om at få det nye Cinerama-system til Saga, men planerne løb ud i sandet. Først fem år senere blev det installeret i Kinopalæet. Samme sommer har biografen vist nogle solide amerikanske titler som Alfred Hitchcocks ”Fang tyven” med Cary Grant og Grace Kelly samt John Fords mesterlige ”Forfølgeren” med John Wayne. To flotte film på Sagas store lærred. I august 1958 får Hitchcocks genindspilning af ”Manden, der vidste for meget” med James Stewart premiere og i oktober kommer den hidtil største amerikanske storsucces til Saga i form af David Leans ”Broen over floden Kwai” med William Holden, Jack Hawkins og Alec Guinness. Filmen er i fornem CinemaScope og holder sig på plakaten i knap 2½ måned. Den afløses af endnu en kæmpe Saga-succes, ”Styrmand Karlsen” med Johannes Meyer, Dirch Passer, Ove Sprogøe og mange flere. |
|
 I september 1959 får Hawks’ ”Rio Bravo” med Wayne premiere og spiller 3½
uge. Dette år har der været temmelig mange premierer, idet de fleste
udenlandske film kun har spillet en uge ad gangen. John Olsen dør i
december 1959 og biografen og studierne videreføres herefter af hans
søn, der helt naturligt også får tildelt bevillingen. I starten har de
danske film fortsat fin succes som eksempelvis ”Baronessen fra
Benzintanken” baseret på Olsen seniors sidste manuskript, men i 1960 får
man den temmelig uheldige idé at lave en dansk monsterfilm. Det bliver
til ”Reptilicus”, hvor et papmachémonster splitter Rådhuspladsen ad.
Filmen tog sig selv gravalvorligt, selvom Dirch Passer var med og på et
tidspunkt bryder ud i sang. Den spiller 3½ uge i Saga og var
efterfølgende berygtet i årevis. Så meget at det efter sigende var
strengt forbudt at nævne den på Saga-studierne. Vistnok var salget til
udlandet så udmærket, at filmen ikke blev så katastrofal en forretning
på sigt, som man egentlig gik og troede og en del af finansieringen var
i øvrigt også sket for amerikanske penge. Nogle måneder senere kan Henry
Hathaways ”Kom til Alaska” fylde Saga gennem 2½ måned igen takket være
John Wayne og filmens smukke billeder i scope. Så tjente man også atter
gode penge på biografdriften og Wayne bliver i det hele taget ved med at
fylde Saga gang på gang.Efteråret 1961 giver både ungdommelige pust med Ebbe Langberg og Ghita Nørby i ”Peters baby”, ligesom man tager hul på ’støv’-serien med Poul Bangs ”Støv på hjernen”, der med tiden bliver ekstremt populær. Den første spiller ’kun’ halvanden måned i Saga, men instruktøren er ved at have glemt balladen med papuhyret. Året efter holder fortsættelsen ”Det støver stadig” sig på plakaten næsten dobbelt så længe. Den allerstørste succes i 1960’erne får Saga den 16. august 1963. Denne dag får ”Frøken Nitouche” med Dirch Passer og Lone Hertz premiere til helt fortryllende succes med 3½ måneds spilletid. Næsten lige så godt går det med ”Sommer i Tyrol”, der får premiere den 25. september året efter og vises til 3. januar 1965. Resten af dette nye år samt i 1966 er der en del danske premierer, som samler et vist publikum, men filmene må alligevel pilles af stadigt hurtigere. Det gælder også film fra andre danske selskaber som Merry Films ”Flådens friske fyre” og ”Pigen og millionæren”. Særligt en film som ”Gys og gæve tanter” med Helle Virkner og Maria Garland falder ikke heldigt ud hverken økonomisk eller indholdsmæssigt. For en stund ændrer tingene sig atter til det bedre, da endnu en ny Saga-serie indledes med premieren på den første film den 30. september 1966. Der er denne gang tale om den umådelig vellykkede begyndelse på ”Min søsters børn” med Axel Strøbye. |
|
 Den 3. marts 1969 indtager Steve McQueen lærredet som ”Bullitt”. Den
skiftes først ud den 18. april med en mislykket dansk nyfortolkning af
H.C. Andersens ”Fyrtøjet”, der bærer titlen ”Der kom en soldat”. Mandag
den 5. maj kommer der i stedet amerikanske soldater på lærredet i
Vietnamfilmen ”De grønne djævle”, der havde Sagas vanlige trækplaster
nr. 1 i hovedrollen, mr. Wayne. Denne gang var der imidlertid ingen
succes i vente men optræk til voldsom ballade. Saga kom pludselig på
forsiden af landets aviser! Fra først på aftenen og indtil ved 23-tiden
var der på premieredagen store demonstrationer foran biografen, som
udartede sig til slagsmål. Flere vinduer i dørene ind til biografen blev
knust, ligesom der blev malet slagord på facaden og kastet stinkbomber.
Al trafik måtte omdirigeres. Demonstrationerne erklærer at fortsætte,
indtil filmen bliver fjernet. Tre bliver anholdt den første aften. Dagen
efter fortsætter demonstrationerne og publikum tør dårligt nærme sig.
Flemming John Olsen forklarer, han er kontraktligt forpligtet til at
vise filmen og nægter at give efter. Efter fire dage bliver filmen nu
alligevel pillet af og kommer først op igen ti år senere, hvor den ikke
skaber nogen problemer i Imperial. Om fredagen er Bourvil i stedet på
pedalerne i den franske komedie ”Kom – så spurter vi”. Denne vises i to
uger, men det er pludselig som om, publikum er ved at være lidt nervøse
for at besøge Vesterbrogade omme på den anden side af Hovedbanegården. I
månedsvis tager man ingen chancer i Saga og viser kun lystspil. |
|
 Den 18. december 1969 får man noget så usædvanligt som en James
Bond-premiere på afveje. Det er første og eneste gang med Bond-premiere
i Saga men også første og eneste gang, George Lazenby spiller
hovedrollen ”I hendes Majestæts hemmelige tjeneste”. Den vises i
halvanden måned, hvilket intet var mod, hvad
Nørreport Bio sædvanligvis
kunne præstere med 007, men Saga var selvfølgelig også meget større. I
1970 er der atter mange westerns på lærredet og i efterårsferien
anstrenger man sig for at fylde op på de efterhånden lovlig tomme
eftermiddage ved at give ”Asterix og Kleopatra” premiere. Det var en
efterfølger til ”Asterix og hans gæve gallere”, men denne kommer først
til Danmark to år senere. Tidligt i 1960’erne havde man et par år
spillet juleshow for børnene med Daffy, men man måtte dengang erkende,
børnene hellere ville se tegnefilm i
Metropol. Herudover havde Saga ikke
henvendt sig til de yngste bortset fra i følgeskab til de herlige
folkekomedier. I 1970 gik Saga pludselig hen og blev ganske populær om
eftermiddagen. Året efter programsættes eftermiddagene med en række af
selskabets gamle danske titler, mens de nye premierer kun vises om
aftenen. Brobiograferne spillede alligevel også kun aftenforestillinger
på hverdage, men i centrum spillede alle fra kl. 14. Udlejerne var
rimeligvis ikke ovenud begejstret for at miste halvdelen af
programfladen på deres premieretitler. De danske repriser forsvandt og
vendte tilbage med mellemrum. I august 1971 tager Saga endnu en afstikker på linje med James Bond-affæren, da man giver Ib Mossins efternøler ”Far til fire i højt humør” premiere. Efter seksten dages furore er den væk igen, hvor man her skynder sig at skifte program til ”Guld til præriens skrappe drenge”. Dirch Passer ved man da, hvor man har. Han har på dette tidspunkt i øvrigt også penge i Saga. |
|
 Den 19. november 1971 er der en uventet gigantsucces med Bud Spencer og
Terence Hill i ”De kalder mig Trinity – Djævlens højre hånd”. På grund
af kontraktlige forpligtelser er man nødt til at tage filmen af til jul,
men den kommer op igen i sommeren 1974, hvor den spiller endnu længere.
Fortsættelsen kommer også op i Saga i august året efter og vises da i 2½
måned. Julepremieren i 1971 havde man nu ellers nok været foruden. Det
var ”Hosekræmmeren” baseret på Steen Steensen Blichers filmatisering,
som absolut ikke egnede sig til Saga. Den var produceret af Rialto Film
og blev da også passende flyttet ud til
Rialto på Frederiksberg tre uger
senere. I februar havde Merry Films ”Takt og tone i himmelsengen”
premiere i Saga og nu begyndte det også at blive lidt frækt på
Vesterbrogade omkring nr. 25.ABCinema er åbnet med to sale i april 1973 og allerede måneden efter har Flemming John Olsens mor, Inger Marie Olsen på 82, proklameret en ombygning af Saga til fem sale! Saga havde stadig ikke udvidet sin foyer og det sker heller ikke nu, ligesom ombygningen til fem sale ikke bliver til noget. Midt i 1970’erne fjernes dog nogle rækker og sædeantallet reduceres til 1.822. Saga-studierne er nu i store økonomiske problemer og producerer i denne tid deres sidste film. ”Mig og mafiaen” og fortsættelsen ”Mafiaen det er osse mig” med Dirch Passer bliver succeser, men familien Olsen opgiver at fortsætte med Saga-produktionen. På studierne har man de seneste år tabt en del penge på film, der ikke har fået produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut og nu gik den ikke længere. Den første ”Min søsters børn” havde indtjent 2,5 million kroner til Saga, men det når man ikke langt med, hvis man taber henved en million på flere af de andre. Allerede i 1970 havde Olsen opløst familieforetagendet ved at lade Dirch Passer og Ekstra Bladets chefredaktør, Svend Borre, træde ind i selskabet med 49% af aktiekapitalen, mens distributionsselskabet T.F.K. på sigt varetages af Dansk-Svensk Film. I juli 1974 kommer ”I tyrens tegn” op i Saga. Året forinden var den første i stjernetegns-serien kommet op i Carlton, men nu får de efterfølgende premiere i Saga og bliver frækkere og frækkere med årene op til den sidste i 1978. Derudover holder man sig i det store hele pænt til de underholdende strimler, der kan ses af hele familien suppleret med en solid spændingsfilm. Stjernetegnene rykker over til Henrik Sandbergs nyeste Cinema-biograf længere oppe ad Vesterbrogade ved Rådhuspladsen. Saga har endnu kun sin ene sal og distributørerne vil have fuldt udbytte af deres titler. Der er kamp om publikum, mens besøgstallene rasler ned. De efterfølgende år er ikke gode. Fra 1975 suppleres med filmene om ”Familien Gyldenkål”, men det er også de eneste rigtig store succeser, man kan prale med. Der vises fortsat et venligt børnerepertoire omkring efterårsferien og før jul, i 1976 eksempelvis ”Smølferne og den fortryllede fløjte”. I 1976 sælger Flemming John Olsen Saga Film A/S til Shippingfirmaet Jensen & Larsen Chartering. Det nye Saga udvider i provinsen med biografer i Trøjborg Centret ved Aarhus, der ledes af Arne og Leif Hübertz Knudsen. Man får de næste par år også biografer i Esbjerg og Holstebro, som alle åbner med to sale. Nabohuset i stueetagen sælges til Henrik Sandberg, som i direkte konkurrence med Saga åbner to nye biografer. Således kommer Studio 1-2 til verden sidst på året. I København er man mere end klar over, at flere sale også her er den eneste fremtidssikring. I 1978 havde man i København ikke meget andet succesfuldt at diske op med end svanesangen ”I skyttens tegn”, der blev den allersidste danske folkekomedie med pornografiske indslag. Filmen er kun på plakaten i Saga i 3½ uge, men fortsætter vanen tro meget længere omkring Rådhuspladsen. Flere film bliver i denne tid fæle men forventelige fiaskoer, bl.a. den minimale svenske ”Fidusen”, der ikke havde ét eneste kendt navn at lokke med. Filmen spiller i otte dage for praktisk talt ingen mennesker. I februar 1979 tager man dog en ganske lille italiensk film som ”Mysteriet i dybet” med John Huston af med så pæne kasser, at den fortsætter i Studio 1-2. ”Mysteriet i dybet” solgte 150.000 billetter på landsplan, hvor ”Fidusen” havde solgt 4.000. På nuværende tidspunkt havde Arne Hübertz Knudsen også overtaget den daglige ledelse af Saga i København, ligesom man nogle måneder forinden havde åbnet Hvidovre Bio 1-2 i Hvidovre Centret sidst i 1978 efter samme koncept som provinsen. Saga lukker den 2. april 1979 og annoncerer genåbning to uger senere med premiere på ”Dyrlæge blandt folk og fæ” efter tv-serien ”Folk og fæ”. Det burde ligne et oplagt nummer, men filmen flopper totalt som biografens hidtil største premierefiasko nogensinde. Efter kun tre dage måtte den hastigt tages af og havde da blot solgt nogle hundrede billetter. Filmen kom som de to foregående fra Obel Film og samme selskab står også for erstatningsfilmen, som bliver den berygtede instruktør Joe D’Amatos ”Emanuelle på safari” med Laura Gemser. Seriefilmen er i soft-porno genren, men denne handler nu mere om kannibaler. Begge genrer kommer Saga til at tage sig flittigt af siden under den yngre ledelse. Efter denne ses endnu en tv-serie i nye klæder, nemlig ”Månebase Alpha” som Obel Film har købt hjem med titlen ”Angrebet på Månebase Alpha”. Sommerlukningen er indledningen på ombygningen til tre sale. Balkonen har stået tom alt, alt for længe og bliver nu forvandlet til to selvstændige biografer. Sal 2 får 142 pladser, mens sal 3 får 137. Sal 1 er reduceret til 1.280 pladser. Der er hul mellem balkonbiograferne således, operatørrummet fortsat kan projicere filmene til lærredet i sal 1 uden at blive rykket. De to nye sale åbner først op til efterårsferien, den 12. oktober 1979. Foyeren er nu blevet let moderniseret. Her er der et nyt, nedsænket loft med lamper og søjlerne har fået en ny, skinnende belægning, ligesom der er lagt nye gulvtæpper. I salene er tæpperne fortsat de oprindelige. Chokoladekiosken har længe været lukket og kun den udvidede kiosk i forhallen tager sig af de søde sager. Her ender man efter få år med stort set blot at sælge Matadormix, når der ellers er åbent, hvilket kun er på de mest velbesøgte aftener. På det oprindelige kioskhjørne opsættes tv med trailershow for nye og kommende film. Forhallen og passagen er herudover ikke stort forandret. Mosaikgulvet er efterhånden temmelig slidt med manglende sten, men udhængsskabene er de samme. Billetsalget står også uforandret med fire kasser, hvor dog højst to er i brug. Over dørene ud til gaden er der en lang tavle med plakater på skrå i skiftende retning over Sagas kommende attraktioner. De klistres jævnligt over af nye med lim, hvilket giver biografen et helt særegent præg, man ikke ser andre steder. Herudover kommer der et utal af spillemaskiner, der bimler og bamler i kamp med lydniveauet på tv-skærmen. Maskinerne vinder den dyst. |
|
 Med nu tre sale kan Saga for en stund oppe sig en anelse med premierer
også af den lidt mere attraktive slags fra de større distributører. I
Holstebro måtte Saga eksempelvis konkurrere med Obel-familiens biograf,
mens man i hovedstaden omvendt havde vist en del Obel-film i Saga. Det
gør man fortsat, selvom man også her for en tid mister mange af disse,
da Gunnar Obel kortvarigt overtager
Alexandra på Nørregade ved Gl. Torv
og skifter til et repertoire, der udpræget matcher Sagas nuværende
profil. Kort før indvielsen af de nye sale kom ”Gennem krigens helvede”
med George Peppard fra Warner-Metronome over til Cinema I-V, mens
kannibalfilmen ”Mysteriet i junglens dyb” med temmelig gode tal efter ti
dage blev rykket over hos naboen. Man havde allerede booket Pichas
frække tegnefilmsparodi over Tarzan med titlen ”Junglebøffen” til
premiere sammen med Nygade den 17. september. Med tre sale behøvede de
succesfulde premierer ikke længere forlade biografen.
’Move-over’-systemet var herefter principielt afskaffet i hele byen
mellem biografkæderne.Det er helt tydeligt, at Saga 1-2-3 nu henvender sig til et ungt publikum. Skulle man være i tvivl, minder spillemaskinerne om det. Ved genåbningen er facaden pyntet op. Neonbaldakinen stråler nu med de forskellige filmplakater mellem neonrørerne. Herudover ændrer biografen sig ikke udvendigt. Fra fredag den 12. oktober 1979 spiller discofilmen ”Music Machine” i sal 1, mens balkonbiograferne tager sig af ”Vild ungdom” med Oliver Reed og Glenda Jackson i sal 2 og ”Junglebøffen” svinger videre i lianerne i sal 3. Den vilde ungdom var nu ikke, hvad den lød som, men nærmere et seriøst drama i stil med Poitier-filmen ”Den hårde klasse” fra 1967 blot ikke halvt så god. Den blev taget af efter to uger og erstattet af et par andre barske fyre, Kris kristofferson og Jan-Michael Vincent i ”De hårde drenge”. Denne film blev distribueret af United Artists, der for første gang i fire år giver en af deres film premiere i Saga. Herefter følger også en frisk titel fra Columbia-Fox, nemlig ”Gribbene” med Richard Harris. Det bliver nu alligevel ikke disse selskaber, Saga kommer til at leve af. De amerikanske selskaber holder sig langt overvejende til Sandberg og Nordisk Films biografer. Nogle udmærkede repremierer slipper de dog løs i Saga. De kommende år ses således ”Rekrut Benjamin”, ”Flugten fra Alcatraz”, ”Det beskidte dusin” og ”Kellys helte”. I julen 1979 er der fin succes i Saga. Der er atter en ny dansk film, denne gang ”Skal vi danse først” fra Cinema Film, som Nygade også viser. De to biografer ender med at dele en del film de kommende år. Stilen var helt anderledes end den danske film, der havde haft premiere året forinden, nemlig Anders Refns filmatisering af Gustav Wieds ”Slægten” med Jens Okking. For en stund havde Saga masser af publikum, selvom konkurrencen var benhård fra biograferne omkring Rådhuspladsen, hvor Palads på Axeltorv var nået op på hele sytten sale. Fra januar 1980 kan man supplere programmet med yderligere succeser. Peter Sellers har mange i stolene til ”Den lyserøde doktor”, selvom filmen kommer op med ni års forsinkelse og en ’ny’ genre ser dagens lys med George A. Romeos ”Zombie – rædslernes morgen”, som bliver en kæmpesucces, der bliver på plakaten i to måneder. Stort set samtlige Zombie-film får de næste år premiere i Saga med Lucio Fulcis italienske ”Woodoo – rædslernes grønne ø”, som den største af disse året efter. I 1980 begynder Saga også at importere en række film. Den første er en ’skjult-kamera’ film fra Sydafrika med titlen ”Crazy People”. Herfra har man allerede fået den morsommere ”Funny People”, der med premiere i Tivoli Bio havde solgt over 450.000 billetter i Danmark. Den nye solgte kun en femtedel, men med lidt simpel hovedregning tyder det også på at være et glimrende resultat i sig selv. Det bliver også det nye distributionsselskabs største importsucces. Nogle år senere får titlerne endda slet ikke længere premiere i Saga. Samme år havde man endnu et glimrende resultat med Chuck Norris i ”Operation ’Black Tiger’”, men måneden efter spillede ”Sitting Ducks – ænder i skudlinien” kun syv dage sammen med Nygade, hvor man kombineret solgte cirka 500 billetter. Allerede et år efter udvidelsen er Sagas tal begyndt at blegne betragteligt. Dette års danske julepremiere har titlen ”Undskyld vi er her” og er med Tommy Kenter og Jesper Christensen. Den ryger af plakaten allerede den 4. januar. Det var nu også et makværk af den anden verden. I marts 1981 rammer aviskonflikten Saga lige så hårdt om alle andre. Man annoncerer i begyndelsen med et program, som man forventer at holde på plakaten de kommende uger. ”Sejren”, en mere seriøs sportsfilm med Michael Douglas, var der forud ikke kommet nogen til. Blandt de få premierer i foråret 1981 har man en rimelig succes med gyserfilmen ”Massakren i nattoget” og den franske komedie ”Byens skrappeste svindler” med Jean-Paul Belmondo fra Sagas egen distribution. Samme efterår giver Warner-Metronome biografen en sidste seriøs chance med en regulær gangsterfilm med Alain Delon, ”Dødens bagmænd”. Intet mesterværk men et sus af gamle dage. Politikens anmelder, Bent Mohn, skriver begejstret, hvor skønt det er, at få ’vejdrejet, professionel underholdning smækket op på et af byens få store filmlærreder’. Det var en af de sidste franske krimier, der faktisk blev solgt et nogenlunde tilfredsstillende antal billetter til i Danmark, selvom vi var nede på 20.000. I 1981 er biografens mest succesfulde film udenlandske titler fra Cinema Film som ”Dødens gab”-plagiatet ”The Last Jaws – den hvide dræber”, som vanligt begået i Italien og ”Mænd uden nåde” med Chuck Norris, der fortsat solgte temmelig godt i sine Saga-film, før han flyttede over i Cinema 1-8. Endnu en meget stor succes fik man med Kærne Films ”Køllesmæk til hårde børster” med Jean-Michael Vincent og Art Carney. Filmen var trods den danske titel vældig god. |
|
 Saga
Rockteater i oktober 1989. Bemærk det store scenerum og de meget høje
teaktræspaneler. Foto: Thomas HauerslevI 1982 vender Obel Film for alvor tilbage på programmet med spekulationsfilmen ”Kvindefængslet i Sydamerikas jungle”. En sådan film kommer ikke tættere Rådhuspladsen end Saga og da filmen tilmed bliver en gevaldig succes, bliver det heller ikke den sidste. I Saga går man mod nye tider – og den sidste tid. Et nyt shippingfirma med Ole Buch Hansen som direktør har nu overtaget lejemålet og programmerne skifter langsomt men sikkert karakter. ”Kvindefængslet” er på plakaten i hele fire måneder. Laura Gemser vender tilbage i ”Emanuelle i det erotiske tempel” og henover sommeren vises ”Ung, fræk og smuk på Ibiza” og ”Massakren i junglens dyb”, hvor kannibalerne vender tilbage. Derudover bliver ASA-Panoramas ”Caligula og Messalina” en langvarig succes, selvom den ikke økonomisk måler sig med den oprindelige ”Caligula”, der havde premiere i Grand to år forinden og som vedvarende holdt liv i Nygade-biografen. Sensommeren byder på en række blodige horrorfilm som ”Lejrbålet” og ”Slagtehuset ved kirkegården” og det er snart dette repertoire, der sammen med det erotiske holder Saga kørende. I oktober er der hele to premierer fra Columbia-Fox på hhv. Norris i ”Dræber-maskinen” efterfulgt af fortsættelsen til ”Rædsler i dybet”, nemlig ”Vampyr-fiskene” instrueret af ingen ringere end James Cameron, hans første film, hvor Sagas facade bliver imponerende pyntet op med piranhaer, men ellers føres titlerne hen imod et udpræget erotisk repertoire. Fra 1983 går biografen efter sigende så dårligt, at det er indtægterne fra spilleautomaterne i forhallen, der finansierer driften. En del nye film er nu kun københavnerpremierer. Saga vil sommetider først se tal fra provinsen, før man beslutter sig for at sætte filmene op. En række nok så glimrende film har i dén grad savnet besøg. Det gælder bl.a. en effektiv spændingsfilm som ”Med kurs mod døden” med Richard Crenna og George Kennedy, som man siden uden held forsøger at relancere som ”Terror på naziskibet” i provinsen. Traileren var god, men der kom ingen. Saga kører faktisk trailers på en del film, der aldrig fik premiere. Man kunne således i månedsvis se trailer til en australsk gyser med titlen ”Dame, du er død” (”Lady, Stay Dead”). Der var også plakater i foyeren. Jesper Film skulle distribuere filmen og gav den undervejs en ny titel, hvor der således kom klistermærker ovenpå de oprindelige plakater, så den nu skulle hedde ”Blodig terror”, men filmen fik aldrig biografpremiere. Den kom direkte på VHS i stedet. Det samme gjaldt en række øvrige titler, man annoncerede for med danske plakater, eksempelvis ”Det kaldes mord, baby” (Palladium Film gennem ASA-Panorama), den canadiske ”Monstret” (”Humongous”) og de tyske ”Piratsender Power Play” og ”Theos forsvundne lastbil”, hvor den sidste dog endte med at få københavnerpremiere i Luna nogle år senere. Øvrige film som Toofa Films ”Sex halløj i himmelsengen” reklameres der med, men filmen vises aldrig i København. Her blev der ellers lovet al den erotik under dynerne, som Saga på dette tidspunkt havde helliget sig. Den 26. december 1983 er det sidste udkald for kannibalerne. Denne dag får Obels ”Jaget af kannibaler” premiere på Sagas store lærred. Det går meget bedre for samme distributørs ”Kvindelægen fra Place Pigalle” i sal 2 og herefter orker man ikke flere af førstnævnte. Titlerne lyder nu alle noget tilsvarende som ”Amsterdam-bordellet” eller ”Bangkok porno”, så man hele tiden ved, hvor man befinder sig. Den grumme Ilse, der tidligere havde huseret i Colosseum på Jagtvej, lægger også vejen forbi en sidste gang med ”Ilse – slagteren fra junglefængslet”. Filmen er ligeledes den sidste, man deler med Nygade. I maj 1984 er ”Nonnens kærlighed” ren romantik og det gider folk ikke nøjes med. Herefter står den kun på ”Himmelsk begær” og ”Sommersex i St. Tropez” på nær en enkelt allersidste fængselsfilm fra Warner-Metronome, ”Piger bag tremmer”, der ligesom nonnen kun kan spille en enkelt uge. De frække film holdt altid humøret oppe længere og en del ældre af disse begynder at fylde op som repremierer, hvor den ene afløser den anden. |
|
 Saga
Rockteater's
facade i oktober 1989. Foto: Thomas HauerslevDer var ikke den store interesse i Saga som premierebiograf efter 1983. Allerede i oktober dette år var Saga begyndt at udleje sin store sal til koncertarrangementer gennem DKB Koncert Promotion for et år ad gangen og scenen gøres større endnu. Man forventer 40-50 koncerter om året og disse dage spiller de to balkonbiografer kun de første to eftermiddagsforestillinger, mens den store sal er lukket for klargørelse til om aftenen. Salen bliver allerede ved det første arrangement den 28. oktober med bluesguitaristen Johnny Winter rost for sin gode akustik og indretning trods de slidte stole. Entreprenøren Kay Wilhelmsen har købt bygningen forud og har ganske andre fremtidsplaner med biografen end biograf- eller koncertdrift. Saga skulle rives ned for at give plads til et nyt kontorhus, men Københavns overborgmester, Egon Weidekamp, stikker i første omgang en kæp i hjulet for projektet. I 1985 overtager Jonna Jensen og Aage Degen driften. Der kommer blot tre premierefilm yderligere. Den sidste finder sted den 20. maj med premieren på ”Lærerens liderlige sex-killing” fra Alliance Film, der vises til den 30. juni og den 28. juli lukker Saga som selvstændig biograf med ”Kys mig længere nede” og ”Sorte silkestrømper”. Begge er repremiere-titler. Planerne om nedrivning er i 1986 tæt på at blive ført ud i livet, da entreprenørfirmaet Larsen & Nielsen køber ejendomskomplekset, men endnu sker der ingenting. I forhallen forbliver alt det samme. Billetsalget tager sig nu udelukkende af koncertsalg som Saga Billetcenter. De to balkonsale overgår fra den 29. juli 1985 til nabobiografen, der herefter bliver Studio 1-4. Der bliver adgang til den øvre foyer via en ny korridor og de to sale fortsætter som Studio 3 og 4 til og med den 31. oktober 1989. De sidste film i de gamle sale er denne dag ”Grib knoglen, piger” og ”Velvillige sygeplejersker”. Saga Billetcenter og koncerterne i Saga Rockteater ophører i foråret 1992. Nordisk Film Biografer havde besigtiget lokalerne for at se, om der var det mindste grundlag for at genåbne som ’loppebiograf’, men der var alt for slidt og tiderne bestemt heller ikke til det. Billetsalget i de danske biografer nåede dette år det laveste nogensinde. I sommeren 1997 er det helt slut. Bulldozeren rykker ind og fjerner det hele fra Studio 1-2 til City Bio i nr. 29, der var lukket ti år tidligere. Lejlighederne var allerede rømmet og kun et par småbutikker var tilbage. De to oprindelige Studio-sale var lukket ved udgangen af 1991. Saga-skiltene på toppen af taget blev taget ned umiddelbart før nedrivningen. Det ene (københavnersiden) er i dag i Københavns Museums besiddelse, mens det andet blev solgt på auktion i 2015. ’Sagakarréen’, Vesterbrogade 25-29, er i dag kendt som ’Saga Hus’. De 21.000 nye kvadratmeter blev opført i 1999 og indeholdt ved åbningen ud til gaden hotel og et stort ISO-supermarked. Siden blev supermarkedet delt i to separate lejemål, hvor ISO blev erstattet af Lidl til venstre, mens Jysk indtog den højre del. I baggården er der en række nyopførte lejligheder, som strækker sig ned mod det gamle lærred. Her mener beboerne bestemt, man i sene nattetimer stadig kan mærke suset fra diligencer, der kører over prærien eller føle støvet fra en cowboy til hest. Om det er frygtløse John Wayne eller Dirch Passer i ”Præriens skrappe drenge”, meldes der ikke noget om. Der er så mange gode historier forbundet med Saga. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Saga Teatret, København |
|
 • Gå til Saga |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:07 |
|