Fotorama, Viborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 03.10.2024 |
 Fotorama Viborg i 1918 (public domain)Fotorama Sct. Mathiasgade 66 Åbnet 27. juli 1914 Lukket 23. januar 2002 I november 1913 er aktieselskabet Fotorama i Aarhus ved Frede Skaarup i dialog om at benytte et større lokale på Preislers Hotel i den populære Sct. Mathiasgade som biografteater. Allerede i starten af 1907 var Fotorama på nippet til at åbne andetsteds nær ved; den skandale kan der læses om både i Kosmorama og Kinografen, som det i stedet blev til og da var der så hele tre biografer i byen, dengang nemlig også Biograf-Teatret. Kun Kosmorama overlevede som den største og bedst drevne, selvom elektriciteten leveredes af en gasmotor, der stønnede, så det kunne høres over hele byen. Nu er konkurrenten hastigt i færd med at oppe sig, for de nye folk bag Fotorama kommer i højeste gear og har endda stjålet Edvard Michelsen derovrefra til at lede biografen for sig med bevilling knyttet til ham gennem deres nye interessentskab. Om søndagen driver Michelsen for egen regning tillige Kinografen i Bjerringbro. Ifølge Michelsen mange år senere, er det ham, der tager kontakt til Skaarup, da politimesteren sporenstregs har uddelt en bevilling på Michelsens ord for, at han vil forbedre byens filmrepertoire betragteligt, hvilket er sød musik i politidirektørens øren. Han skal nemlig have forbudt sin egen familie og tjenestepige overhovedet at betræde Kosmorama grundet det underlødige repertoire. Alle disse søde, små anekdoter… hyggelige er de jo og vi fortsætter opstemt i samme spor! I stedet for Preislers gemakker har Skaarup kastet sig glubsk over enkefru Ludovica Bønding i nr. 66 på den anden side af Hjultorvet. Det lave forhus med højt skrånende tag er godt alderstegen og topper bestemt fruens alder, uden man naturligvis hverken spørger til eller for den sags skyld kender en fin dames nøjagtige alder (det gør vi nu alligevel – hun er på dette tidspunkt 50 somre men sig det ikke til nogen). Den langstrakte bygning rummer forretninger i stuen, bl.a. hendes nu afdøde mand, snedkermester Andreas Bøndings tidligere møbelmagasin, der fra 1910 i reduceret form bærer sønnen Gustavs navn. Længst mod højre findes forretningens udstillingslokale, som nu forandres til en langstrakt vestibule med billetsalg og garderobe, mens to store vinduer ud mod gaden på hver side fyldes billeder og plakater samt både et rundbuet Fotorama- og et glasskilt henover sig. Selve salen fremstår med 266 pladser og let hældning på rækkerne nyopført bagved både meget smuk og smagfuld i sine dæmpede og afstemte farver med en forholdsvis stor scene til musikken, der ofte består af både klaver og violin og sommetider en hel trio. Øverst møder væggene loftet i en rund bue. To døre mod gården til venstre fører gennem en port ud til gaden. Maskinrummet er placeret over mellembygningen, der i venstre side rummer en ganske lille beboelse. Ovre i Kosmorama står filmapparatet på dette tidspunkt i en udposning inde i selve salen let udbygget bagtil året forinden med separat adgang til maskineriet, som drevet med håndsving fortsat rasler godt og grundigt. I Fotorama hører man intet til denne del af forestillingen og publikum er mildest talt begejstret. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Fotorama i 1914De første år byder endnu på rigeligt af danske film og særligt dem med Valdemar Psilander er tilløbsstykker som regel tilsat et ekstranummer i form af en komedie eller rejselyst. Detektivfilm og andre drabeligheder forekommer også værende morderlig populære. Dem gør Kosmorama sig også gevaldigt i, kaptajnen derovre gider nemlig ikke de danske film fra Ole Olsens filmfabrik i Valby. Det havde altid irriteret Michelsen gevaldigt; nu kan han få dem alle helt for sig selv! På åbningsdagen mandag den 27. juli vises som første film et bilvæddeløb fra Lyon i Frankrig suppleret af Carl Alstrup som ”Prins for en dag”, der skulle være overordentlig morsom. | |
  Fotorama 1914 - åbningsprogram (Venstre)Fotorama annonce september 1917 (Højre) Titlerne distribueres af selskabet selv med det danske islæt produceret af Nordisk Films Kompagni til forestillinger uden stop fra kl. 18 til 23. Kosmorama efteraber straks fremfor som hidtil at spille hver fulde time. Snart når begge dog tilbage i en fast rytme, hvilket også er mest fordelagtigt, da hovedfilmene sommetider allerede i sig selv snart varer en time eller mere, men det foregår længe skiftesvist frem og tilbage. Allerede efter to uger spiller Fotorama således kl. 18, 20 og 22 og billetpriserne fordobles til 60 øre for voksne og 30 for børn. Man vil være byens fine biograf, men ser sig dog nødsaget til straks at sætte prisen ned igen til det tidligere niveau, før publikum hopper med på den vogn. Når især de spændingsmættede seriefilm er på plakaten med udskiftning hver mandag, styrter publikum til i en grad, at der bliver forstoppelse helt ude i dørpartiet. Allerede i foråret 1918 udvides salen i længden med godt en tredjedel nærmest uden lukkedage, så Fotorama herefter når op på 365 pladser og bliver for en stund større end Kosmorama med sine 325. Først nu sættes to lamper op til at belyse den ellers tidligere så mørke indgang, sådan som også Kosmorama havde fået tilladelse til forinden. De kraftige begrænsninger under verdenskrigen bevirkede, at Fotorama var nødsaget til indrette sit helt eget, lille elektricitetsværk, mens lærredet midlertidigt udskiftes med et aluminiumstæppe for at opnå en kraftigere lysstyrke, så et par lamper fra eller til... Man er heldig overhovedet at kunne vise omtrent samme antal film som hidtil dog i 1917 kun to timer hver aften men så i august atter udvidet til sammenlagt 24 timer ugentligt og fra 1918 som i gamle dage – lige indtil den spanske syge lukker Fotorama fra sidst i oktober frem til 2. januar 1919. | |
 Fotorama Viborg cirka 1920 (public domain)Tømrermester C.W. Jensen ejer på dette tidspunkt bygningerne fortsat med interessentskabet som lejer. Samme år modtager Justitsministeriet fra anonym afsender i Viborg udførlig beretning om Fotoramas virke rundt om i det jyske og at foretagendet snylter på andres bevillinger, men Edvard Michelsen kan til fulde redegøre for sin personlige drift af det viborgske Fotorama med bevillingen knyttet til ham. Nogle år senere overtager han hele butikken, da århusianerne købes ud, mens han selv må sige farvel til den lille sidegesjæft i Bjerringbro. Fra 26. oktober 1920 er Fotorama de næste fire måneder eneste levende billede i byen, da Kosmorama nedbrænder. Dette genopføres forbavsende hurtigt og sidst i 1921 spidser situationen alvorligt til, da endnu et gammelkendt navn vender tilbage, nemlig Kinografen, der nu med tysk kapital i det danske firma, som i København fungerer med biograf på Strøget og i tilknytning til Kino-Palæet på Frederiksberg, har i sinde at (gen)etablere sig. Det sker under stor dramatik i Viborg Teater fra 2. juledag 1921. Forud har Fotorama så sent som i efteråret fået på puklen, at der både her og der vises cowboyfilm, ’som stiller de langt mere værdifulde svenske film, der tilstræber kulturelle maal’, i skyggen. Stifts-Tidende er yderst tilfreds med den ringe opbakning særligt her i Fotorama. Så kan de lære det, de biografdirektører. I november oplever man endda den tort at måtte skifte program hele tre gange på en uge. Publikum kan tilsyneladende fint skelne skidt fra kanel i dette lille filmmekka for feinschmeckere. | |
 Fotorama Viborg med indgang til ny sal i 1930 (public domain)Op gennem 1920’erne er der således tre biografer i drift en stor del af tiden. Kino er dog lukket i 1926 blot for at genopstå som nærmest rendyrket biograf i sommeren 1927 nu i fuldt flor som Kino-Palæet. Et års tid senere lukker så Kosmorama i første omgang også bare midlertidigt. Under dennes nedlukning pønser Michelsen på at gøre et fremstød, der vil sætte Fotorama i en absolut førerposition. I den mere beskedne afdeling investeres i en trio, der fremover vil benytte en lang række instrumenter, hvor eksempelvis Kosmorama længe forinden havde foretaget en hel lille tilbygning for at få plads til alle sine remedier. Tilmed investeres i et nyt billedtæppe, så filmene kan stå særlig fint her i Fotorama – der var forud set meget op til et avanceret perletæppe ovre i Viborg Teaters Kino, som ellers var indkøbt af nød. Samtidig bliver samtlige stolerækker omrokeret, hvilket ikke lader til at koste stole, mens trioen i sig selv koster Fotorama ekstra 900 kroner om måneden. Inden de mægtige planer føres ud i livet, er Kosmorama både genåbnet og har ligesom teatret fået tonefilmsanlæg i februar 1930. Her lader Fotorama vente lidt på sig. I oktober 1929 ansøgte Jensen nemlig for sin part om tilladelse til at nedrive hele det gamle forhus for i stedet at opføre en ny beboelsesbygning i tre etager med forretninger i stuen og har nær glemt alt om Michelsens Fotorama. Han er nervøs for bebyggelsesgraden, men ender med i februar 1930 som tonefilmene klingrer rundt om i byen at få lov til at påføre adressen hele fire etager med ny port i midten af det store byggeri. Trods en kæmpe forvandling mod Sct. Mathiasgade forandrer selve Fotorama sig forbløffende lidt, hvor salen bliver stående, mens forhuset rives ned og visningerne i øvrigt fortsætter helt frem til fem uger før genåbning. Den største forandring sker akkurat foran i mellemhuset, hvor lejligheden nedlægges for en væsentlig større og bredere foyer bagtil med plads til nye toiletter og en stor chokoladekiosk, hvor der før var billetsalg alt sammen strålende i hvidt og grønt oplyst af små, smarte og hypermoderne lyslegemer. Her er der foruden en lang række hvilepladser på blødt betrukne bænke, mens billetsalget er rykket helt ud til gaden på hver side af det nye indgangsparti, der har nøjagtig samme dimensioner som hidtil. Operatørrummet har allerede fået separat opgang fra gården for at modstå brandfare, men forandres til nu også at kunne tage de nye og større maskiner til tonefilm. | |
 Fotorama i 1930Fotorama i ny dragt åbnes søndag den 7. september 1930 efter teknikere og håndværkere har stået på nakken af hinanden, siden Fy & Bi den 4. august sammen med orkestret tog afsked som ”Grønkøbings glade gavtyve”. I ugerne forinden måtte publikum forcere stilladser og murerbaljer henover planker som bro over udgravninger og hvad man ellers måtte overkomme for at nå frem til syndens hule. Første film er den overalt i landet lyksaliggørende ”Drømmenes vals” med Lilian Harvey. Også salen har naturligvis fået sig en omgang, her er væggene nu røde inddelt i kvadrater med forgyldte lister med buen fra væg til loft i grønt, mens loftet fremstår hvidt med forgyldning omkring de smukt ornamenterede og tilsvarende topmoderne lamper. Rækkerne er fremover delt af en tæppebelagt gang og benpladsen i øvrigt forbedret en smule uden, det har kostet siddepladser på grund af forandringerne af gangarealet. Tværtom er der nu næsten 380 alle polstrede og betrukket med plys, de bagerste rækker hævet yderligere og placeret amfiteatralsk. Salen er fremover opdelt i 1. og 2. parket samt parterre. Foran lærredet pryder et velourfortæppe med forgyldte frynser i stedet for det bare billedfelt, som ved at fjerne scenen kunne rykkes en anelse længere tilbage i gården. I denne tid benyttes Fotorama flittigt af MGM, der også giver biografen en række danmarkspremierer. En hustru får Edvard Michelsen fremme i 1938, da han endelig finder tid til at gifte sig med den meget yngre fru Ellen Margrethe, men igen afholder vi os for detaljerne. Kun vil vi sige, at hun lever et lykkeligt liv frem til april 2003, hvor hun går bort som 85-årig, mens gamle Edvard fremme i maj 1968 har sagt farvel til denne jord efter 88 somre – heraf 62 rekordlange år i biografens tjeneste. Under krigen skiftes stolene ad hoc på grund af de store mangler på så godt som alt. Først i det sidste krigsår ombygges indgangspartiet efter mange klager over at skulle løse billet ude ved gaden i al slags vejr, hvor et helt moderne billetkontor med tre luger (direktøren siger fire) i august 1944 føres tilbage ind i foyeren inspireret af udformningen i det nye Saga i København med en endnu større chokoladekiosk til venstre. Det skulle være færdigt til 30-års jubilæet sidst i juli, men nås ikke helt til datoen. Udvendigt opsættes en bredere baldakin og dørpartiet udskiftes med fornyet plads til billedskabe og plakater ind gennem passagen. | |
 Fotorama - plan fra 1944 over indgangsforholdene før og efterLysten til endnu flere forandringer var tilstede, men man måtte krybe og kravle for overhovedet at få lov til det mindste. Michelsen har været i kontakt med den i Danmark snart verdenskendte arkitekt Holger Pind om en helt moderne storbiograf med plads til op mod 700 gæster, der da ville gøre det af med den gamle, med ny sal placeret på tværs trukket længere tilbage strækkende sig ind over nabogrunden. Denne forandring stilles i bero, men interessant nok sker der alligevel lidt på den konto – 40 år senere. Ejerskabet forandrer sig gennem årene, når det kommer til mursten, men i Fotorama forbliver alt det samme. Første shownummer i de glade 50’ere bliver forsøget på at få effektmageriet med 3D til at falde heldigt ud. Allerede år forinden har direktøren udtrykt begejstring for den plastiske film og med hensyn til farvefilmen så han tidligt rigtigt, at denne ville blive dominerende i fremtiden. ’Det kan der ikke være tvivl om… og hvem ved, hvad fjernsynet kan bringe!’ Da Michelsen så skal tage valget mellem widescreen eller 3D i efteråret 1953, træffer han imidlertid afgørelse om det sidste og vælger denne gang forkert. Han bebrejder nogle år senere også de lange helaftensfilm, der ’sjældent gør noget godt’, men har på det første område jokket i spinaten i og med widescreen og CinemaScope snart skal bringe samtlige biografer så stor lykke. Det gør ”Vokskabinettet” med Vincent Price vel også i november 1953, men en Cole Porter operette som ”Kiss Me Kate” til julen 1954 i 3D, hvad skulle man dog med det? Her fik Kino-Palæet væsentlig mere glæde af en tur op til de norske fjelde med ”Far til fire i sneen”. Fejlen rettes hurtigt – 2. påskedag 1956 er de ellers rigeligt kostbare 3D-installationer pillet ned og Fotorama klar med ”Lady og Vagabonden” og denne smukke Disney-film jo naturligvis samtidig i strålende farver. Ombygningen har været lidt kompliceret, for så bred er salen heller ikke, som den er lang. Det var fuldstændig de samme omstændigheder, der gjorde sig gældende for den jævnaldrende Kino i Silkeborg, der havde været gennem samme udvikling. 8,3 meter kan lærredet strækkes til i bredden med samme højde som hidtil, hvor en række nye paneler skal på plads omkring det gamle proscenium, der nu er reduceret ene og alene til et fortæppe, mens antallet af pladser herfra skriver 360. Tegnefilmen forfølges hurtigt af ”Men jeg så ham dø” og ”En verdensomsejling under havet” som andre af tidens populæreste film i det nye bredformat. Nye lampehuse får maskinerne som julegave i december 1960, hvor kulbuelyset pensioneres. | |
 Fotorama Viborg i 1960'erne (lokalhistorisk arkiv)Den 27. juli 1964 fejrer Michelsen Fotoramas 50-års jubilæum med ”Prins for en dag” til priserne fra dengang – 30 øre for voksne og 15 øre for børn. Hvorfor bliver der i det hele ikke taget vist flere børnefilm i Fotorama, bliver den nu 84 årige direktør spurgt i anledning af fejringen. ”Niels Holgersens vidunderlige rejse” med Max von Sydow har da været på plakaten henover tre dage og er i dette tidsrum blevet set af 14 børn! Så når der er børnefilm på programmet, kommer der altså ingen børn. Disneyfilm velsagtens undtaget denne generelle betragtning men ingen hemmelighed at poderne heller vil se ramasjang. Helt anderledes ser det ud få år senere, hvor atter en film fra Sverige, denne gang den første film om ”Pipi Langstrømpe” efter Astrid Lindgrens fortællinger nu ifølge direktricen skal være Fotoramas største kassesucces siden krigen med 2½ uges spilletid og eftermiddagsforestillinger hver dag hele den første uge. I december 1965 renoveres Fotorama atter med genåbning 2. juledag, hvor Ole Søltoft optræder med Ghita Nørby i Soyas ”Sytten” efter ti dages lukkepause. En del småforandringer er foretaget som udskiftning af salens udgangsdøre for at modgå træk samt nyt ventilationsanlæg og fortæppe samt opmaling af alle vægge. Anden afdeling af projektet nogle måneder senere omfatter ny gulvbelægning og stoleopsætning med endnu bedre luft til stængerne end hidtil. Fotorama har herefter 344 pladser, hvoraf en del sæder er nye. Der spørges igen til Michelsens gamle planer for en større udvidelse, men direktøren må erkende, at næsten ingen biografer har udsolgt mere og det således ikke er siddepladser, der mangler. ’Derfor har vi foretrukket at tilstræbe en hyggeligere og mere intim atmosfære i salen’, hvilket også kommer til udtryk i form af et nedsænket loft. | |
 Fru Ellen får bevillingen overdraget i 1968 efter hendes mands død og repertoiret ændrer sig gradvist. Foyeren ombygges en smule igen i marts 1969 med ny tæppebelægning også herude, men ellers kører det gelinde. Starten på 1970’erne tegner dog vel dramatisk med yderligere fald i omsætningen og en gennemsnitsbelægning på ofte under 35% og i perioder endda blot 10-20% trods Pippis fortræffeligheder og aftentitler som fx ”Mazurka på sengekanten” blandt topscorerne i selskab med italienske spaghettiwesterns. Fru Ellen har også lidt mere fidus til de længere film, end hendes mand havde udvist og kan bl.a. notere sig godt besøg til ”The Sound of Music”. ’Vi har kun haft to pornofilm i år, og dem syntes vi ikke, vi kunne komme udenom på grund af de anbefalinger, de havde fået’ afslutter direktricen et interview. De må have været citeret af nabobiografernes pengekasser. Fem år senere er det slet ikke ualmindeligt at se et ”Jordskælv” med Charlton Heston efterfulgt af ”La’ os knalde” og lignende, mens altid stille sommermåneder byder på kavalkader af såvel danske som amerikanske film, bl.a. den altid salgbare Agent 007. Efter atter en renovering genåbnes en smule forsinket midt i efterårsferien fredag den 15. oktober 1976 med ”Piger i trøjen 2”, den kvindelige fortsættelse af ”Soldaterkammerater”-serien, der om mandagen har haft danmarkspremiere i andre byer. Der er igen lagt nye gulvtæpper og et stort antal nye, moderne lænestole lokker nu på de mest attraktive rækker, hvilket denne gang koster 23 sæder på udlånskontoen og Fotorama herefter råder over 321 pladser. Familien Hübertz Knudsen i Kino-Palæet har fire måneder forinden været gennem en familieforøgelse med to søskende i form af Bio 1-2, hvilket i den grad har gjort konkurrencen knivskarp. Nu går det igen en smule bedre for Fotorama. Sengekantsfilmene afløses i 1978 af ”Vinterbørn”, der sammen med ”Olsen-banden går i krig” ovre i kino-Palæet begge bliver set af omkring 10.000, hvilket placerer Viborg nogenlunde pænt på danmarkskortet. Kunstneriske film finder sig tilrette en enkelt gang hver onsdag. Kun således undgår man at vise dem med tab, men på sigt oparbejdes en solidt forankret filmklub, der fortsat den dag i dag har godt fat. Da den søde pensionsalder lokker, står Bente og Bent Paulsen parat til at overtage 1. januar 1980, hvor fru Ellen fortsat giver en hånd med den første tid. Efter mange år også ved billetkassen, er det svært sådan at sige farvel. Bent Paulsen har allerede fungeret som operatør gennem de seneste fem måneder og kommer med yderligere en smule biograferfaring hjemme fra Hjørring samt Nykøbing Mors. I november 1982 ansøger Paulsen om tilladelse til at bygge om til to ved at dele salen over med en mindre foran og korridor langs højre til den større bagved. Samme operatørrum kan benyttes til begge med projektion henover den lille til den store. Det var en af de lidt mere usædvanlige løsninger, der kun blev benyttet få andre steder i landet som eksempelvis Kosmorama i Esbjerg, der ombygges på samme facon nogle måneder senere i juni 1983. Fotorama I genåbner således efter tre ugers ombygning den 4. marts 1983 med Bille Augusts ”Zappa” og rummer herefter 172 pladser, mens Fotorama II åbner 2½ uge senere den 21. marts med ”Pink Floyd The Wall” fordelt på 78 stole, hvor ”Zappa” fortsat trækker fuldt hus. Pladsen er mere sparsom, men publikum i stigende grad på vej tilbage efter nogle rædselsår med introduktionen af videomaskinen derhjemme, som allerede har kostet de to nye sale på Vesterbrogade livet sidst i 1981. I starten af 1986 rives et udhus i gården ned for her at opføre en sal III i tilknytning til de eksisterende og gør således delvist brug af den tiltænkte gårdsplads mere end 40 år forsinket – om end det sker på den anden side af bygningen. Sal 3 indrettes lidt større end nr. 2 med 90 pladser og samme hældning på rækkerne. Planen var i første omgang gået i vasken men med lodder og trisser – og i særdeleshed antydning af mulighederne for at få kvalitetsfilm til byen foruden et større antal danmarkspremierer – lykkes det Paulsen få de fornødne tilladelser trukket i land. I foyeren skal billetkontor og kiosk bygges om, så det hele fremstår mere indbydende end i øjeblikket, som Bente Paulsen forklarer Viborg Folkeblad. ’Der skal simpelt hen vendes op og ned på den, for det trænger den til, efter at den har haft sit nuværende udseende i omkring 30 år.’ Resultatet er et moderne sort-hvidt look med spejle, sofaer og endnu flere plakater. Sal 3 står efter nogen forsinkelse klar den 17. oktober parat til Linda Wendels ”Ballerup Boulevard” og ”Sidste år er længe siden” med Emilio Estevez. | |
 Fotorama - facaden ved lukningen (byggesagsarkiv)Ombygningen betyder, at Fotorama kan gå fra de fire danmarkspremierer, man kunne notere sig i 1985 til langt flere sidst i årtiet, men endnu nøjes man med to aftenforestillinger i hver sal på hverdage og spiller kun om eftermiddagen lørdag og søndag. Allerede den 25. maj 1987 er der premiere i Viborg alene på ”Gadens uskrevne lov”, der her ti år senere tog 1970’ernes bandekrigsfilm op igen – i dette tilfælde med mindre held i sprøjten. At Fotorama fløjter af i fulde omdrejninger skal ses i lyset af, at en film som ”Titanic” atter ti år senere sælger 25.000 billetter fremme i 1998. Langt mere end nogen anden og Fotoramas største nogensinde. Den store sal har til slut 161 pladser, hvor digitale rammer i loftet omkring indgangen reklamerer med hver enkelt sals respektive programmer. Udvendigt er baldakinen gået hen og blevet helt trekantet. På plakaten sidste dag den 23. januar 2002 er alene et mesterværk af rang, Peter Bogdanovichs ”The Last Picture Show” kl. 19.30, der tilbage i 1974 kun har været vist som filmklubforestilling. Lidt sørgeligt at sige farvel til en kær gammel ven – den allersidste af de oprindelige fotoramaer – men dog samtidig velkommen til en ny. Til ”Sidste forestilling”, som også filmen lød på dansk, kunne man for bare 60 kroner tilmed opleve Tony Scotts ”Spy Game”, der to dage senere blandt en håndfuld øvrige åbner de fire nye sale i Biografcenter Fotorama på Tingvej. Fotorama sælger ud af udstyr og stole og henstår tom frem til 2004, hvor den bygges om til butik med brugskunst. Væggen mellem sal 1 og 2 pilles ned med nyt gulv og loft samt personalefaciliteter i det tidligere operatørrum. Også udvendigt fjernes alle spor af biograf og facaden fremstår herefter som resten af bygningen. Sal 3 bliver liggende ubenyttet, før også denne fra 2007 indgår i butiksarealet. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama | Biograf-Teatret / Gynthersens Biograf-Teater / Biografen | Kinografen | Viborg Teaters Kino / Kino-Palæet | Bio 1-2 | Biografcenter Fotorama / Nordisk Film Biografer Viborg | | |
 • Gå til Fotorama, Viborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 20 oktober 2024 06:59:13 |