| | Dansk filminstruktør bag verdens første film optaget simultant på alle Kodak-filmformater | Tilbage til forsiden
| | Skrevet af: Rebel Pictures | Dato: 08.04.2026 | Dansk filminstruktør bag verdens første film optaget simultant på alle Kodak-filmformater. De fleste danskere kender 70mm-film fra biografen, hvor instruktører som Christopher Nolan bruger formatet til nogle af filmhistoriens mest spektakulære billeder. Det publikum oplever som 70mm på lærredet, optages i virkeligheden på 65mm film – et af verdens største og mest eksklusive filmformater. I den modsatte ende af spektret findes Super 8, det lille håndholdte format, der i årtier har indfanget private øjeblikke og hjemmefilm. I den danskproducerede dansefilm "CUT" mødes disse to yderpunkter – og alt derimellem – i den samme performance, hvor alle fire klassiske Kodak-filmformater optager side om side – for første gang nogensinde.
Bag projektet står den danske filminstruktør Jesper Tønnes, som har skabt et usædvanligt filmeksperiment: en kort dansefilm optaget simultant på alle fire klassiske Kodak-filmformater – Super 8, Super 16, 35mm og 65mm. Filmen følger flamencodanser Selene Muñoz, der træder ind i et filmstudie omgivet af kameraer, lys og mennesker. Midt i rummet må hun danse sig gennem blikke, forventninger og de rammer, der forsøger at fastholde hende.
• Gå til PDF "CUT" - Dansk filminstruktør bag verdens første film optaget simultant på alle Kodak-filmformater • Gå til interview med Jesper Tønnes (in70mm.com) • Gå til "CUT" - En unik analog FILM begivenhed
Resultatet er ikke blot den første danske filmproduktion nogensinde optaget på 65mm film, men også den første filmproduktion i verden, hvor alle fire Kodak-filmformater optager simultant i den samme performance.
Bag kameraerne står et hold af danske fotografer: Manuel Claro ("Melancholia", "The House That Jack Built"), Camilla Hjelm ("Under sandet", "Lille soldat"), Anders Lindved ("Vindmøllernes Sus", "Intet Vover") og chef-fotograf Kristoffer Engholm Aabo, som i 2024 havde det eksperimenterende filmværk "TELOS I" udtaget til både Cannes og Venedig Filmfestival.
Projektet blev realiseret i samarbejde med en række aktører fra den danske filmbranche, herunder FilmGear og Kameraudlejningen, samt internationale partnere som Kodak Motion Picture Film og ARRI Rental. Kodak leverede analog råfilm til optagelserne, mens ARRI Rental stillede et sjældent ARRIFLEX 765-kamera til rådighed – et kamera så stort og eftertragtet, at instruktør Jesper Tønnes og producer Jacob Jayantha selv rejste til München for at hente det. Optagelserne fandt sted over tre dage i studiet hos FilmGear, hvor mere end 60 filmfolk deltog i produktionen, drevet af en fælles passion for analog film.“Jeg oplever faktisk, at det danske filmpublikum er langt mere nørdet omkring film, end branchen nogle gange giver dem kredit for. Derfor er det også en fornøjelse at lave film, der tager mediet seriøst – både som fortælling og som håndværk. "CUT" er i virkeligheden et forsøg på at starte en dialog: ikke kun om filmformater, men om hvordan vi laver film i dag – og hvilken kvalitet af film vi ønsker i fremtiden,” siger instruktør Jesper Tønnes.
Siden færdiggørelsen har "CUT" været vist på en række internationale festivaler, herunder Odense International Film Festival, San Francisco Dance Film Festival, Dance Camera West og InShadow Festival, hvor filmen har skabt interesse for de kreative muligheder i analog film i dag. Filmen er nu udgivet online, hvor publikum både kan se selve dansefilmen, en bag-om-film om optagelserne samt en særlig side-by-side-version, hvor alle fire filmformater spiller samtidigt og gør eksperimentet synligt i realtid. | Læs mere her:
"CUT" - En unik analog FILM begivenhed
Historien om 70mm Film i Danmark
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store Formater
• CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO
• "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround"
High-Impact biografdesign | "CUT" Fakta | | Selene Muñoz i "CUT", der er fotograferet på Kodak film bl.a. i 3-perf. Super 35mm, hvor hele filmens bredde udnyttes. Foto: Rebel Film
Instruktør: Jesper Tønnes. Producer: Rebel Pictures. Produceret af: Jacob Jayantha, Jesper Tønnes og Anders Lindved. Medvirkende: Selene Muñoz
Varighed: 4 minutter
"CUT" - FILMEN • YouTube • Vimeo
"CUT" - Behind the Scenes • YouTube • Vimeo
"CUT" - SIDE-BY-SIDE • Kodaks Youtube kanal
• film optaget simultant på alle fire klassiske Kodak-filmformater • Super 8, Super 16, 35mm og 65mm film optog den samme performance på samme tid • 65mm er et af verdens største og mest eksklusive filmformater – kendt fra store biograffilm og IMAX-produktioner • Optagelse på 65mm film koster cirka 2.000 kroner pr. minut råfilm • Produceret af Jacob Jayantha, Jesper Tønnes og Anders Lindved • Flamencodanser Selene Muñoz optræder som filmens centrale performaner. • Fire fotografer optog simultant: Manuel Claro, Camilla Hjelm, Anders Lindved og Kristoffer Engholm Aabo • Instruktør Jesper Tønnes og producer Jacob Jayantha rejste selv til ARRI Rental i München for at hente det sjældne ARRIFLEX 765-kamera til Danmark • Optagelserne fandt sted over tre dage hos FilmGear i København, hvor mere end 60 filmfolk deltog i produktionen, frivilligt. • Projektet blev realiseret i samarbejde med Kodak Motion Picture Film, ARRI Rental, FilmGear, Kameraudlejningen, m. flere. • Filmen har været vist på Odense International Film Festival, San Francisco Dance Film Festival, Dance Camera West og InShadow Festival • Filmen er nu udgivet online sammen med en bag-om-film og en side-by-side version, hvor alle fire formater kan ses samtidigt | | | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om "CUT" - En unik analog FILM begivenhed | | | | | | | |  • Gå til Dansk filminstruktør bag verdens første film optaget simultant på alle Kodak-filmformater | | Gå: tilbage - op Opdateret 08-04-2026 | |
|