biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Casino, København

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021
Man kan absolut ikke se, at her lå Casino. Indgang ved de tre stor facadeglas. Ca 2001. Foto: Thomas Hauerslev

CASINO
Istedgade 84

Åbnet 26. december 1943
Lukket 30. september 1966

Casino åbner efter lang tids forsinkelse den 26. december 1943 med danmarkspremiere på den svenske Marguerite Viby-komedie ”I dag bli’r min mand gift”. Casino deler premieren med Aladdin. Biografen er blevet til som erstatning for kvarterets tidligere biograf, Istedgades Biograf, der trods navnet var placeret på Dannebrogsgade, hvor den var lukket tre år forinden. Det nye Casino – ikke at forveksle med det tidligere Casinoteater, der indtil 1939 havde ligget i Amaliegade – blev omvendt en flot og vældig elegant biograf, da man endelig kunne slå dørene op til en stor, ny sal med lige over 800 pladser. Samlet bygningspris: Ca. 750.000 kr.

• Gå til stoleplan Casino Teatret

Instruktør, skuespiller og direktør Emanuel Gregers havde i november 1940 fået bevillingen til en ny biograf i Istedgade-kvarteret. Det var en betingelse, at den gamle biograf enten blev gennemgribende moderniseret indenfor tolv måneder eller, at der blev bygget en helt ny biograf i nærheden. Det lykkedes at finde en baggård, hvor to gamle fem-etagers bygninger stod foran at skulle rives ned. Her kunne den nye biografsal opføres med indgang gennem et eksisterende forhus i Istedgade 84. Det var næsten lige rundt om hjørnet i forhold til den tidligere biograf.

Arkitekten til den nye biograf er Holger Pind, der bygger i funktionalistisk stil. Han når i sin karriere at tegne omkring hundrede biografer i Danmark i forbindelse med bygning eller ombygning. Langt de fleste af dem er i provinsen. Der var først tegnet planer for en ny og over dobbelt så stor sal med 600 pladser i de oprindelige lokaler i Dannebrogsgade, men det kunne ikke føres ud i livet. Herefter rykkede projektet over på den modsatte side af gaden, hvortil den nye biograf får udgangspassage.

Det nye indgangsparti i Istedgade fik man lidt problemer med. Det kunne ikke etableres som tænkt fra begyndelsen, idet et butikslejemål først kunne overtages i 1945. Indgangen åbnede derfor i halv størrelse og det store neonskilt, der skulle stå vinkelret på facaden og signalere biografens placering, måtte også vente. Desuden betød krigen, at bygningsmaterialerne hele tiden blev forsinket. Oprindelig skulle biografen have været åbnet i foråret 1942, men i oktober 1943 var der langt om længe rejsegilde. Tagkonstruktionen var, igen på grund af krigen, opført af midlertidige trælameller i rund bueform på en tre-årig dispensation og skulle herefter skiftes til et fladt tag af jernbeton. Det skete så vidt vides aldrig. Den 26. december 1943 kunne biografen endelig åbne sine døre.

Fra gaden kommer man ind i forhallen på knap 50 kvadratmeter. Her er der billetkontor i midten med tre kasser, en i midten og en i hver side. Fra billetsalget er der på hver side adgang gennem tre glasdøre til en stor foyer, der indeholder både chokoladekiosk, isbar, garderobe og udstillingsmontre. Denne foyer er yderligere delt i to afsnit. Ved ligesom i Dagmar at træde nogle trin ned kommer man til en nedre foyer foran salens gulvplan, der har 380 pladser. Bagtil har salen en forhøjet terrasse med plads til 220. En bred trappe fører op til yderligere en foyer foran balkonen, som er holdt oppe af to søjler og hvor der er plads til yderligere 200 gæster. Begge foyerområder er udstyret med mahognipaneler og blå vægsofaer og på væggene er der opsat ætsede og sandblæste spejldekorationer af Harry Løvenskjold og Ejvind Meldgaard. Den ene forestillende en tiger og en leopard og den anden Apollo, der spiller for Thalia, som overrækker ham to masker. På endevæggen mellem arealerne er der opsat et imponerende relief på 2,5 x 5,5 meter, kaldet ”Weekend”, udført af billedhugger Elo. Motivet forestiller friluftslivet ved stranden og svømmepigen Inge Sørensen, af Gunnar ’Nu’ Hansen kaldet ’Lille henrivende Inge’, har stået model til pigen yderst til venstre. I salen ses også et kønt dobbeltmotiv med to Venuser på balkonrampen. Salens høje paneler er af fransk valnød, mens væggene er holdt i lyse farver. Stolene er i rustfarvet betræk. Prosceniet er stort og dybt, holdt i hvidt med smukt fortæppe. Foran er der en lille scene.
 
Læs mere her:

Casino, København

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
Emanuel Gregers var naturligvis glædesstrålende, da han endelig kunne slå dørene op til sin biograf. Han havde selv været direktør på det gamle Casino Teater med skrå brædder (altså et rigtigt teater) og tog derfor navnet med sig ’som et minde om mine lykkelige år i Amaliegade’. Ved åbningsfesten kl. 13 var Ib Schønberg konferencier og bød velkommen. Emanuel Gregers og bygherren, Kjeld Stub Koren, gav åbningstaler, Teddy Petersens orkester spillede og hele teatret sang med på visen ”Sofie” fra Viby-filmen ”Sørensen og Rasmussen”, hvor ’Sofie’ her var skiftet ud med ’Casino’. Så trådte Bodil Ipsen frem på scenen med en prolog af Tove Ditlevsen, der selv var vokset op på Vesterbro. Herefter var det Marguerite Vibys tur til at fornøje på lærredet. Man forstod virkelig at åbne med manér dengang.

Åbningen af Casino blev en københavnerbegivenhed af de store og alle forestillinger mellem jul og nytår var udsolgt. Folk strømmede til biografen, der holdt Viby på plakaten en hel måned. Den 31. januar 1944 var der premiere på ”Biskoppen” med Ib Schønberg fra Nordisk Film. Den film havde Gregers selv instrueret. Casino holdt filmen næst længst på programmet af premierebiograferne kun overgået af Scala-Bio. Casino var også med på premieren på Gregers’ næste film, ”Det bødes der for”.

Casino var egentlig slet ikke tænkt som premierebiograf men som reprisebiograf. Størrelsen og fremtoningen har nok alligevel fået både bevillingshaver og distributører til at ane potentiale efter den gode start. Biografen fik derfor flere premierefilm i resten af krigsårene mellem de ældre tyske film, man var nødsaget til at vise. De nyeste tyske havde Casino ikke premiere på i denne periode. Nogle italienske og ungarske film klarede sig udmærket, men ellers var der størst publikum til de danske.

Efter krigens afslutning kom der også engelsksprogede film på Casinos lærred. Flere amerikanske fik danmarkspremiere, bl.a. ”Flugten fra Djævleøen” med Basil Rathbone. Nogle russiske film kom også op i biografen på Istedgade. Alle genrer fandt vej; der var altid publikum til gode lystspil, men seriøse dramaer eller en rask, lille western kunne biografen også sagtens bruge. Generelt var filmene af rimelig god kvalitet eller bedre. Det var ikke Casino, der fik premiere på B-filmene.

Biografen har i eftertiden ry for kun at få premierer fra de mindre selskaber eller på film fra de større, som øvrige biografer i byen ikke ville have, men det holder nu ikke stik. Casino viste ganske mange film fra både MGM og Paramount, som fungerede fint. Gregers viste også gerne svenske film i stil med åbningsfilmen. Mange af Nordisk Films svenske titler fik derfor premiere her. Vist var der så nogle af de små, der fejlede totalt, men de første ti år var i det store hele pænt succesrige.

I 1950 skaber Gregers hvad, der skal gå hen og blive det, biografen er mest kendt for i eftertiden. Det er ’Casinos danske sommer’, hvor biografen i sommermånederne viser en ny dansk film hver dag. Et kæmpe kavalkadeprogram med alle de gamle danske komedier og dramaer. Denne sommerkavalkade bliver en tilbagevendende begivenhed lige til biografens sidste sommer i 1966.

Omkring 1954 begyndte TV at vinde indpas i de danske hjem og det var især noget, man kunne mærke i Casino. Hvorfor lige denne biograf blev så hårdt ramt, er et godt spørgsmål. Emanuel Gregers var på dette tidspunkt syg og deltog mindre i den daglige drift. Biografen fik fortsat premierefilm, men de fik efterhånden svært ved at klare mere end fire dage på programmet. Nogle måtte man tage af efter bare to spilledage. Kun meget få kunne spille en uge eller mere. Man foretrak derfor naturligt nok hellere en solid reprise, som med større sikkerhed garanterede et publikum. De nye film, der fik premiere, blev nu hovedsageligt tyske. Mange af dem var de såkaldte ’hjemstavnsfilm’, der var en slags pendant til de danske Morten Korch-filmatiseringer. De fungerede oftest rigtig godt i provinsen, men i hovedstaden fik disse film færre og færre publikummer. Nogle af dem fik aldrig premiere i København. En del af dem, der kom op, tog Casino sig så af, når distributøren kunne fremvise tilstrækkelig gode omsætningstal fra provinsbiograferne.
 
 
Da Gregers dør i 1957, overgår driften midlertidigt til Kjeld Stub Koren, før Poul Bang får permanent bevilling. Bang havde produceret og instrueret film for Saga, hvilket han fortsatte med til sin død. Desuden var han for en periode direktør for filmselskabet. Han installerede ved denne lejlighed CinemaScope i biografen, som kom i brug til de amerikanske film. En enkelt potentielt lidt større amerikansk af slagsen fra MGM får ene-premiere i biografen den 7. maj 1962. Det er ”SOS Claridon synker” med Robert Stack – og så er den ikke en gang i Scope.

Allerede på dette tidspunkt var der snak om at omdanne biografen til supermarked. Bang sikrer dog for en årrække den fortsætte drift. Han forsøger at slippe ud af biografen i 1965 (delvist) grundet svigtende helbred, men ender med at lede den helt til biografens lukning året efter. På grund af uoverensstemmelser i forhold til huslejen lykkedes det ikke at få den overdraget til H.W. Andersen fra Scan-American Film, der ellers havde opnået bevilling. Denne bliver derfor atter opslået ledig, men Kulturministeriet, der på dette tidspunkt havde overtaget bevillingsområdet fra Justitsministeriet, modtog denne gang ingen ansøgninger. Nu stod det efterhånden også soleklart, at bevillingssystemet var tæt ved at have spillet fallit, men der skulle gå endnu nogle år, før det blev ophævet.

Biografens sidste premiere finder sted mandag den 19. september 1966. Det er ”Oprørs-kaptajnen” med John Agar. Den må nøjes med fire spilledage. 23. september skiftes til ”Spioner i baghold”, som Bristol forinden havde vist med succes gennem en hel måned. Ugen efter er det slut. Man lod publikum tage afsked med biografen og reklamerede med afskedsforestillingerne, der fandt sted den 30. september 1966 med ”De røde heste”. Den største Morten Korch-succes gennem tiderne. Før forestillingerne optræder Grethe Sønck m.fl. før filmen. Samme aften takkede Bristol også af.

Eneste interesserede part til at overtage den ellers kun knap 23 år gamle biograf var så alligevel et supermarked. Det var Irma-kæden, der efter ombygning kunne indlemme Casino, som et af de første ofre, på deres københavnerkort af biografer, der blev omdannet til dagligvareforretning. Poul Bang dør det efterfølgende år i Østrig under optagelserne til ”Min søsters børn på bryllupsrejse”.

Efter Casinos lukning måtte publikum søge mod enten Sdr. Boulevard eller Vesterbrogade for at se film. Istedgade havde nu ikke længere nogen biograf. Gaden var nu og mange år frem ikke længere at regne som et af byens finere strøg. Så har man da ikke sagt for meget.

Irma-supermarkedet blev siden til Fakta for til sidst at lukke i 1990’erne. Da hele den gamle biografbygning stod foran nedrivning omkring 2005, blev al supermarkedsinventar hevet ud og de bare skaller stod tilbage. Her åbenbarede den gamle sal med balkon sig en sidste gang, før bulldozerne definitivt fjernede de sidste spor af biografkapitlet på den gamle Istedgade.
 
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Casino, København

 

 
   
   

• Gå til
Casino
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:12:47