biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Folketeatret (1918), Århus

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 24.03.2024
Folketeatret på Banegaardsgade i 1920 (postkort)

Folketeatret (1918)
Banegaardsgade 43

Åbnet 4. maj 1918
Lukket 25. september 1921

Lørdag den 4. maj 1918 kl. 18 åbner Folket(h)eatret på Banegaardsgade ved siden af Det Ny Teater, som er lukket fire dage forinden. Det er ejerskabet bag A/S Biograf-Teatret Frederiksbjerg, som oprindelig holdt til på hjørnet af Bruunsgade og Jægergaardsvej, der er flyttet for anden gang og atter med et navn, der i forhold til København læner sig op ad den levende scene, mens også Odense har et folketeater med optræden på de skrå brædder samt langt senere i historien også biograf dér. Bevillingen til Folketeatret tilhører delvist Arbejdernes Fællesorganisation, men drift og investering er i hænderne på Fotorama, som driver egen biograf for Aarhus Theater samt det nye Kosmorama fra 1912 på Store Torv.

Bevillingen til Det Ny Teater har man forud delt med en postmester fra Skanderborg og hvorfor en fagorganisation nu skulle have en bid af kagen, lød der sommeren forinden stærke kritiske røster fra især Stifts-Tidende:

’I alt fald har det biografteater, nemlig det i Banegaardsgade, hvori organisationen hidtil har været økonomisk interesseret, gjort sig bemærket ved – tilsyneladende med forkærlighed, at fremføre de mest fordærvelige af alle i Aarhus fremkomne film.’

I samme artikel noteres det, at Fotoramas monopol i byen ikke stiller situationen bedre. Selskabet bestemmer i praksis fuldstændig, hvad århusianerne kan og må se rundt om på byens lærreder og kun tillade andre filmselskaber at komme ind på markedet her i Danmarks næststørste by ved at diktere filmlejebetingelserne. Løsningen, mener avisen, kan være den helt naturlige, at man i praksis tildeler Fotorama den længe ønskede, selvstændige bevilling, mens det for de andres vedkommende derefter skal være bevillingshaveren selv, der også forestår driften. At det ikke skete, var i sin tid lagt til last for indehaveren af byens første Kosmorama. Det havde alt sammen været til nærmest evig diskussion, men så i 1919 får Fotorama rent faktisk endelig den bevilling, der munder ud i Regina-Teatret.
 

Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Folketeatret på Banegaardsgade for enden af den nye bro over banegraven i september 1921 (public domain)

Folketeatrets sal i 1918 er som sådan slet ikke ny, for det er Hotel Kronprinsens koncertsal fra 1902, som nu for 65.000 kroner er totalt bygget om og udvidet med balkon langs tre sider til fremover at rumme 549 gæster og bliver dermed fx næsten dobbelt så stor som det nye Kosmorama fra 1912 på Store Torv. Lærredet er i sig selv flere gange større end i det gamle og bagtil skråner gulvet under alle de nye, magelige stole. Det Ny Teater var oprindelig bygget til i 1909 som varietéteater, men fungerede som biograf fra 1910. Dette er nu dømt til nedrivning på grund af en gennemgribende forandring af vejnettet, hvor den nye Park Allé skal føres ned til krydset ved Banegaardsgade med Bruunsgade i forlængelse af alléen over en helt ny og væsentlig bredere bro, hvorved hele området i øvrigt må hæves med op til fem meter. Indgangen til Folketeatret sker fra den tidligere hotelentré.

I forhold til koncertsalen og i særdeleshed Det Ny Teater er der i Folketeatret væsentlig forbedrede forhold med udvidet garderobe og nye toiletter. Som noget nyt passerer man gennem tælleapparat fra vestibulen ind til den nye og særdeles rummelige foyer. Som åbningsprogram mindes man den allerede et år forinden afdøde skuespiller Valdemar Psilander, som havde efterladt sig en lang række film produceret hos Nordisk Films Kompagni, der endnu ikke var kommet op i biograferne. Det er Fotorama, der står for distributionen og således får Folketeatret nu danmarkspremiere på ”Hans store chance”, som først får premiere i København et år senere. Foruden hovedprogrammet, ledsaget af et tremandsorkester, vises ’pragtfulde optagelser’ med ”Partier fra Randbøldal” samt en munter film som ekstranummer, tegnefilmen ”Buster Brown og hans hund”, der efter et par dage udskiftes med ”Terrys teselskab”. Der er forestilling hver time, søndag allerede fra kl. 16.

Også fremover er det de bredere underholdningsfilm, der fylder op på Folketeatrets store lærred. Det Ny Teater havde ikke haft ry for at tiltrække det bedste borgerskab og det nye biografteater i rækken lod også til at kæmpe med visse udfordringer fortsat delvist selvbestaltet på grund af repertoiret. Eksempelvis var der på et tidspunkt en grimmere affære med en personage, der fra et tilflugtssted oppe på den rummelige balkon i stedet for at koncentrere sig om filmen havde købt billet alene for at more sig med at kaste noget smørlignende udover publikum nede på gulvet. Man troede selvfølgelig, det var en flok skarnsknægte, men det var en velvoksen herre, der afsløredes i at have noget underligt gulligt stads på hænderne og kanske hverken syntes om Folketeatret eller Otto Mønsteds margarine.
 
 
Folketeatret i Banegaardsgade - åbningsannonce 4. maj 1918

Nok var Det Ny Teatret røget sig en tur, men Fotorama havde ikke haft det fuldstændige overblik over fremskridtet. Planerne for hele området var omfattende; Aarhus skulle på sige have en helt ny banegård også her nr. 3 i rækken, så man kunne måle sig med den tilsvarende tredje hovedbanegård i København, der var åbnet i 1911, hvor i øvrigt det første Palads Teatër blev indrettet i den da lukkede banegård nr. 2. Således får Folketeatret en skæbne noget nær dette, blot med endnu kortere virke. Allerede i 1919 bliver det eksproprieret til en pris fastsat i november lydende på 325.000 kroner, hvilket så heldigvis var mere end, hvad man både havde givet for bygningen de blot to år forinden og efterfølgende spenderet på ombygning og udvidelse.

En skam var det nu med det fine biografteater, der strålede som et helt adelspalæ i sin hvide maling. Det får dog lov at holde ved frem til søndag den 25. september 1921, hvor der rundes af i form af det temmelig populære jalousidrama ”Rovfuglen” med Gladys Brockwell. Publikum inviteres til at tage behørig afsked med det smukke teaterrum. Fotorama har endnu ikke fundet frem til en adresse for et nybyggeri, da man har haft så rigeligt at gøre med at få Regina-Teatret op at stå. Som en ganske besparende foranstaltning nøjes man med at flytte over i varietéteatret Kasino, som direktør Skaarup havde handlet med også forud og nu tilmed investeret i.

Teaterdirektøren var med på spøgen angående et kombineret film- og varietéarrangement, sådan som man såmænd allerede havde benyttet det på stedet i filmens spæde barndom, men det gik hen og blev en eklatant fiasko. Ikke mindst for Arbejdernes Fællesorganisation, der fik reduceret sin bevillingsindtægt til nærmest ingenting. For dem kunne det slet ikke gå for hurtigt med at komme videre, men akkurat over til Frederiksbjerg kunne man ikke komme akkurat nu, da den nye, længere og bredere bro henover banen netop var ved at blive opført. Historien og det videre forløb forfølges ovre i Kasino frem til folketeater nr. 3 i rækken, der to år senere i 1923 netop skyder op på banegårdsgravens modsatte side til højre set fra det gamle folketeater kun få meter foran det oprindelige, frederiksbjergske biografteater. Atter 80 år senere kan man hilse på CinemaxX umiddelbart forinden til venstre.

Efter filmmaskineriet er flyttet over til Kasino i september 1921, går det stærkt med nedrivningen. To uger senere er man rask i gang; det hele skal være væk allerede 15. november. Fremme i 1929 åbner den nye banegård hævet over den tidligere nu med sporene nedenunder (som i København), mens både Det Ny Teater og Folketeatret er dækket af jord, fortov og asfalt.

 
 
Folketeatret - sidste program i Banegaardsgade 25. september 1921

 
 
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Folketeatret (1923), Århus
 
 
  
  

• Gå til
Folketeatret (1918), Århus
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 05-05-2024