Folketeatret – Kasino, Århus | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 02.05.2024 |
 Folketheatret i Kasino - åbningsprogram den 1. oktober 1921Folketeatret – Kasino Rosenkrantzgade 21 Åbnet 1. oktober 1921 Lukket 6. februar 1922 Kasinos forskellige direktører har altid været interesseret i levende billeder. Stort set lige fra varietéteatrets åbning tilbage i december 1900 har stedet regelmæssigt vist film som del af programmet nærmest identisk med den facon, hvorpå det foregik i hovedstadens Cirkus Varieté med særlig fokus på familiepublikummet. Det var særligt før 1905, hvor Kosmorama åbnede som fast biograf i Guldsmedgade, men også siden blev der vist film efterhånden dog sjældnere for til sidst at høre op. Tegningerne af salens indretning stemmer nogenlunde med virkeligheden, dog hælder den rent faktisk en kende mod højre. Der var balkon raden rundt løftet op på træbjælker med stole til 113 siddende publikummer foruden ståplads til omkring 100 gæster yderligere. Siden inddrages også disse til siddepladser, i alt kan salen ved åbningen rumme 600 gæster. Stolene var endda skruet fast selv omkring bordene lige fra begyndelsen, hvilket publikum var svært misfornøjet med, for så kunne man ikke kaste rundt med dem eller tyre dem op mod scenen, hvis et nummer vakte mishag og man uheldigvis ingen tomater havde ved hånden, eller hvad utilfredsheden nu end bundede i. Kasino har særdeles højt til loftet og en flot scene smykket med søjler i siderne samt både for- og bagtæppe. Sidstnævnte prydes af et underskønt motiv fra byens udkant, mens tilskuerrummet syner af ’dansk almuestil’ med overvejende røde og grønne farver på både træværket og væggenes kalkmalerier. Hele den høje bygning i fire etager er finansieret af direktør Marinius Olsen personligt, hvilket man er meget benovet over, han har haft råd til af egen lomme, da udgifterne er løbet op i 125.000 kroner. Udover varieté rummer huset også beboelse, et fotografisk atelier, to store butikker og et vaskeri samt et større restaurationslokale på første sal, der i sig selv sommetider fremover lægger lokale til små koncerter. Og så går det heldigvis slet ikke galt ved indvielsen dengang i 1900. Få dage senere kunne man notere ’fuldt hus’, ’kolossal begejstring’, ’voldsomt bifald’ og ’jubel paa balkonerne’ og dermed ingen umiddelbar risiko for de optrædendes ve og vel. Men tilværelsen bliver omtumlet for Kasino med gevaldige op- og nedture de næste mange år. Fremme i 1921 er den nuværende direktør Sofus Marinus Mikkelsen fortsat vældig filmfornøjet, mens direktør Frede Skaarup fra Fotorama omvendt har en svaghed for teatre. Kasino og Skaarup har allerede tidligere handlet sammen hvad angår teaterforestillinger og i 1918 endda diskuteret muligheden for, at Skaarup helt overtager stedet. Det ender han med at gøre på en halvpart i en trekløveraftale, hvori også Fotoramas Eduard Schnedler-Sørensen indgår. I København fornøjer Skaarup sig bl.a. som ejer af Scala, der i 1919 er udvidet med en lille ekstra scene i sidehuset, som bliver til Det Lille Teater – slet ikke forskelligt fra Fotorama her ved siden af Aarhus Theater. Her forsøger han længe at få lov til at indrette biograf – hvilket endelig lykkes i november 1922 dog naturligvis (fristes man til at tilføje) på andens bevilling. Det er i øvrigt en hr. Hjalmar Davidsen, som hidtil har drevet Kosmorama efter Constantin Philipsen – men alt sammen kun midlertidigt til Alexandra Teatret på Nygade står færdigt i 1924 (spøjst nok finansieret af Fotorama, der tillige giver sin filmdistribution nyt kontor i huset foruden tekstningsfaciliteterne overflyttet fra Aarhus). Efterfølgende kom Victoria Teatret bevillingshaver til daværende Vesterbros Passages Lille Teater, idet nu Victoria må ophøre, da dette ellers så elegante biografteater skulle omdannes til banklokale. Denne biografs indretning var også finansieret af Fotorama, man genkender tydeligt de fine, royale navne. Skaarup favner nærmest over det hele og er i hovedstaden blevet kendt som byens ukronede forlystelseskonge. Hans personlige biografbevilling opnår han imidlertid først ved overtagelsen af Standard Biograf på Falkoner Allé helt fremme i 1937. På dette tidspunkt er også han kun en skygge af sig selv. I Aarhus var det langt mere bydende nødvendigt at finde en ny filmscene for en af firmaets noget større investeringer tilbage i 1921. Nok var Regina-Teatret åbnet med sit kolossale antal pladser 1. januar, men nede på Banegaardsgade stod Folketeatret – totalt nyindrettet blot tre år forinden – foran at skulle jævnes med jorden. Problemet var delvist, at bevillingen som sådan stadig gjaldt Frederiksbjerg Biograf-Teater og nu lå Kasino ikke ligefrem i dette kvarter. Men man havde jo altså også sin varietébevilling, så før atter en ny biograf kan stå færdig, udnyttes Kasino på den facon, at man supplerer halvanden times film med artistindslag helt som i gamle dage. Længere ude på Vesterbrogade i København viste også Vesterbros Teater (i Fotoramas hænder, naturligvis) film udelukkende på varietébevilling, før det var gået op for øvrigheden, at stedet totalt savnede den fornødne biograftilladelse. Det fik dog ingen betydning for virket i hovedstaden, men i Aarhus begynder man nu at vise de efterhånden noget længere film tilsat artistnumre, sådan som også Cirkus Varieté var genstartet fire år forinden under det alternative navn World Cinema. Lørdag den 1. oktober 1921 lægges ud kl. 19 og 21 med danmarkspremiere på ”Verdensbrand” – første del af en film i to afdelinger baseret på romanen ”Christian Wahnschaffe” instrueret i Tyskland af Urban Gad med Conrad Veidt og norske Lillebil Ibsen. Som en ’cadeau til lokalets traditioner’ følger herefter en mindre varietéafdeling med dans, sang og morsomme historier, sådan som teatrets første direktør havde startet traditionen. ’Folketeatret i Kasino’ er i sig selv blot et forsøg uden de store investeringer tilknyttet bortset fra de tab, man nu kan notere sig aften efter aften, da publikum overhovedet ikke længere gider se de forskellige kunstformer blandet sammen. Det afholder sporenstregs Skaarup i at gå videre med tilsvarende planer for Casino Teatret på Amaliegade i København, som han dog kun er lejer af. Dette i øvrigt temmelig nedslidte teater overtages i februar 1922 i stedet af skuespiller og instruktør Emanuel Gregers, der fremme i 1943 tager navnet med sig til sin nye biograf i Istedgade. I Aarhus er det ærgerligt for bevillingshaveren, hvad biografvirket angår, Fællesorganisation, der ikke længere ser en lind strøm af penge dumpe ned i arbejderkassen via Fotorama. Nøjagtig samtidig med afståelsen af københavner-casinoet lukkes også ned for filmvirket i Rosenkrantzgade, der er dobbelt, hvis ikke tre-firedobbelt ramt, idet trekløveret bag aktieselskabet Aarhus Kasino nu stævnes af den tidligere ejer, som har et pant i foretagendet, der tydeligvis er ved at glide ham af hænde, idet stedet ifølge ham ikke længere drives som varieté men i det væsentligste som biografteater, hvilket han betragter som en misligholdelse af aftalen. Fra fredag den 3. februar 1922 vises i filmafdelingen ”Manden fra New York” med en i dag ganske forglemt William Favershaw, men efter fire dage aflyses filmen for tirsdag og onsdag at nøjes med stor koncert efterfulgt af den vanlige solistoptræden. Herefter har Folket(h)eatrets Kasino – som annoncen fortsat skriver – torsdag den 9. februar premiere på ”Rejsen til Maanen” identisk med årets vinterrevy, hvis form i øvrigt var opfundet på københavnerteatret i 1849. Skuespiller Max Freytag vandt aftenens største bifald, da han efter landing på vores fjerne nabo kom med denne replik: ’Her er lige saa tomt, som der var i Folketeatret, da her var film’. Man behøver næppe tilføje, at der nu atter var fuldt hus endda i måne-dsvis. Hverken Skaarup eller Schnedler-Sørensens trængsler er forbi. Samme dag, hvor rejsen første gang gik til Månen, er der i København vedtaget en ny biografteaterlov, der som en af sine bestemmelser har, at en bevilling ikke kan udlejes til andre, men ’herfra kan der dog gøres undtagelser for allerede givne bestillinger’. Direktørerne kunne nok tørre den værste sved af panden, men kommer til at lave mange fiksfakserier og må på sigt give afkald på Folketeatret, der et år senere i februar 1923 genopstår på randen af den udvidede banegrav ved hjørnet af Bruunsgade og Hallssti. Her får Fællesorganisationen som tiden går rigeligt at se til, men til en begyndelse tager Fotorama sig af sagen som altid. Der var jo heldigvis det med undtagelserne. I første omgang er forhandlingerne dog bristet i august 1922, hvorefter man har skuet tilbage over broen til den gamle placering på Banegaardsgade, der nu er fyldt op med jord mod højre, hvor Fotorama i sin tid havde fået forkøbsret til et lille reststykke, men også dette bliver med tiden opslugt af vej og fyldt med brølende biler, så godt det samme, at en nedrivningstragedie ikke skulle indtræffe for tredje gang. Kasino eksisterer herefter fortsat i mange år som varieté med flere kun mindre jordlige, pladetektoniske forskydninger inhouse. Til en begyndelse bliver stedet i juli 1924 foranlediget af pengeinstituttet Bikuben sendt på tvangsauktion og overtages nu atter af den fortsat meget vrede restauratør, der forinden tilmed havde anlagt personlig sag mod Schnedler-Sørensen efter et driftsunderskud på 40.000 kroner i den første (og eneste) sæson som Folketeatret Kasino. Under krigen lukker kasinoet i februar 1943 for at blive omdannet til serveringslokale med nedsænket loft og genåbner atter i november 1944 nu under direktør Otto Bækkelund med Aarhus-Hallens personale, efter dennes restaurant er bombesprængt. Herudover rumsterer en jazzklub og i 1947 kommer der ny baldakin over døren, hvor en tidligere temmelig nøjagtigt havde lignet den udenfor Kosmorama. Det er pudsigt nok A/S Fotorama, der nu som ejendomsselskab (jf. Regina) efter krigens strabadser atter står som ejer. Her vil man igen til at slå sig løs på de skrå brædder med udvidet hotel-, varieté- og restaurationsdrift. Fotorama ejer fremme i 1949 som største aktiv fra gamle dage fortsat Reginabygningen med Regina-Teatret og Biografen på hjørnet af Nørregade og Norsgade samt Folketeatret på M.P. Bruunsgade udover Hotel Regina nu også Hotel Royal fra marts 1948 samt Restaurant Varna plus Restaurant Ambassadeur i Aalborg og Kosmorama i Skanderborg foruden et par ejendomme yderligere. Nu kommer det så tilmed på at tale atter at omdanne Kasino til fast biografteater for at afhjælpe den akutte mangel på sæder i efterkrigstiden. Et modsat rettet rygte taler omvendt om at omdanne Regina til varietéteater, ligesom man derovre tilbage i 1929 gennem et halvt år havde vist film og spillet varieté på den store scene akkurat som da Folketeatret indlogerede i Kasino. Alle Fotoramas tidligere direktører er på dette tidspunkt gået bort; også Regina-Teatrets Oluf Jensen. Direktør for Fotorama med beværterbevilling er på dette tidspunkt netop blevet Otto Bækkelund, som efter sin tiltræden i juli 1946 har haft som primær opgave at få Hotel Regina på ret køl, efter dette gennem besættelsesårene har været beslaglagt af den tyske værnemagt. Han fratræder i januar 1950, efter der forinden til Fotoramas store glæde er indløbet ansøgning fra en af Kasino-Teatrets forhenværende skuespillerinder, fru Ellen Mortensen, for hvilken ’det ville være en overordentlig glæde’ nu på sine ældre dage at opnå biografbevilling. 505 pladser skal fordeles mellem gulv og balkon med nyindrettet operatørrum, hvor det forsænkede loft samtidig fjernes, så salens oprindelige form genskabes. Gamle stole er allerede erhvervet og pudsigt nok fra Folketeatret i København, et ’rigtigt’ teater. Desværre er hverken byrådet eller Justitsministeriet helt med på den idé, hvorved biografplanerne kuldsejler, selvom man gør et forsøg yderligere blot med 16mm-udstyr til særforestillinger. På kommunekontoret vil man hellere give bevilling til flere biografer i byens udkant, hvoraf én allerede er under opførelse i Trøjborg, hvor Palads Teatret åbner sine døre 2. juledag. Desuden tales fortsat varmt om en biograf på Frederiks Allé og i Langenæs-kvarteret, hvortil kommunen selv har opnået bevilling, men dem kommer man til at spejde langt efter. Efter en gennemgribende restaurering henover otte måneder udlejedes Kasino fra september 1950 til skiftevis turné- og mere traditionelt underholdningsteater med 412 pladser og fremme i februar 1963 spiller Dexter Gordon i den atter renoverede varieté- og teatersal. På dette tidspunkt udlejer A/S Fotorama også stedet til Danmarks Radio til brug for et større tv-studie i provinsen og et par af de mindre rum til produktion af radioudsendelser. Senere sælges bygningen til købmand Salling, mens DR forbliver lejer frem til 1981, hvor Aarhus Kommune overtager, hvorpå stedet atter indrettes til teatervirksomhed – nu med Svalegangen flyttet fra Rosensgade til det gamle Kasino, der herefter er indrettet med hele tre scener. Udover det oprindelige gulvniveau findes på et indskudt plateau mellem 2. og 3. etage en mindre sal med plads til 135 gæster, mens gulvet rummer 190. Herudover en foyersal i gamle restaurationslokaler med plads til 75 samt et helt lille dukketeater frem til 2016. Salene er justeret i 2000 med småforandringer udi fleksibilitet. I april 2013 modtager huset 22,7 millioner i fondsmidler – i øvrigt fra Salling Group – til endnu en gennemgribende renovering. Stedet har oplevet meget i sin levetid. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Folketeatret – Kasino, Århus | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 05-05-2024 |