| |
Gentofte Kino præsenterer GIFF 70 70mm filmfestival 28. februar - 2. marts 2025 | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Gentofte Kino & Thomas Hauerslev | Dato: 15.10.2024 | Velkommen til store oplevelser i det store format i Gentofte Kino. Foto: Thomas Hauerslev
Gentofte International Film Festival 2025 foregår i weekenden 28. februar - 2. marts 2025 og byder atter på store filmoplevelser i det brede format.I Gentofte Kino er vi stolte over at danne rammen om en af de blot fire filmfestivaler i Europa, hvor 70mm formatet vises og hyldes. Vi har igen i år sammensat et forrygende festivalprogram, som består af både helt nye og ældre film skabt af store filminstruktører, som hengiver sig til de helt store filmformater.
-, siger biografdirektør Sune Lind Thomsen.
GIFF-70 byder i år på fem film i det store format, heraf en af den som en Danmarkspremiere.
• Gå til in70mm.com: A Conversation with Jean-Jacques Annaud • Gå til in70mm.com: Sune L. Thomsen and the Challenges of 70mm | Læs mere her:
Gentofte 7OMM Film Festival - GIFF 70
DP70, Todd-AO filmprojektoren fra Philips Cinema - nu i Gentofte Kino
Gentofte Kino
Historien om 70mm Film i Danmark
Gentofte Kino indviet som 70mm biograf med Danmarkspremiere på "Tenet"
Det er NO TIME TO DIE for Kino og Sune!
Filmfestival
Internet link:
gentoftekino.dk | Vi viser alle festivalens film fra vores egen 70mm filmprojektor. Gentofte Kino's Philips DP70 70mm filmprojektor er en af de få tilbageværende i Europa. Maskinen er den nyeste 70mm maskine i Danmark, og er den ene af kun fire kommercielt fungerende 70mm maskiner tilbage i landet. Vi har glædet os til at kunne dele vores begejstring for 70mm formatet med jer, og vi håber, programmet falder i din smag.
GIFF-70 er en årlig tilbagevendende begivenhed, og vores ønske er fortsat at bidrage til en øget viden om denne helt ekstraordinære filmoplevelse. Vi håber, programmet falder i din smag.
Rigtig god fornøjelse! Sune Lind Thomsen, biografdirektør Gentofte Kino
• Gå til PDF GIFF 70, Gentofte Kino præsenterer 70mm filmfestival, 2025
For mere information: Kontakt Pernille, PR & Marketing Manager i Gentofte Kino, Tlf. 2972 1871 | | 7OMM Filmprogram GIFF 70 2025 Gentofte International Film Festival 2024 præsenterer: | | Fredag 28. februar 2025 | | | | | | Lørdag 1, marts 2025 | | | | | | | | | | Søndag 2. marts 2025 | | | | | | | | Om 7OMM, DP70 og GIFF 70 | | Filmoperatør Jan Niebuhr lægger 70mm film i DP70 kinomaskinen
Med støtte fra Det Danske Filminstitut og Carlsberg lancerede Gentofte Kino i 2022 Danmarks officielle filmfestival udelukkende med film i det legendariske 70mm filmformat. Gentofte International Film Festival GIFF-70 er etableret som en årlig tilbagevendende festival, der hylder de store filmskaberes yndlingsformat.“Ambitionerne er store med et højt kunstnerisk niveau, og på sigt er det målet at få folk til at rejse ind fra udlandet for at se film i ægte 70mm i Gentofte Kino”
-, siger biografdirektør Sune Lind Thomsen. Hvad er 70mm?
5 perf / 70mm film [Todd-AO format] giver et lysere, og skarpere billede med 3 gange opløsningen i forhold til standard 35mm projektionsformater, ved at projicere lys gennem celluloid for at levere skarpe billeder i fyldige analoge farver med avanceret digital DTS / DATSAT lyd. Instruktøren Christopher Nolan ("Dunkirk", "Tenet" og "Oppenheimer") udtrykker det således: “IMAX [70mm] film is the highest quality imaging format ever devised. What that gives you is access to the audiences’ perception. It takes the screen away. I refer to it as 3D without the glasses. You just look at a crystal-clear sharp image. We found the format is a powerful tool for all aspects of cinema. And cinema is just about storytelling and it's more than anything about the human element ...” (forkortet)
Ét enkelt 70mm billede er ca. 3-4 gange større end et billede på en 35mm film. Det betyder, at billedet på lærredet bliver skarpere, og at kontrast og farvemætning bliver bedre. Tilskueren kan opleve en 70mm film næsten, som om den er tredimensionel, fordi det store billede indeholder mere billedinformation og detaljer i forhold til 35mm. | | Historisk korrekt Philips Todd-AO 70mm projektor i Gentofte Kino. Foto: Thomas Hauerslev
Mulighederne for at vise analog film i Gentofte Kino blev udvidet i august 2020. Den klassiske funkisbiograf fra 1938 kan også vise film i det storslåede 70mm format. I operatørrummet har biografdirektør Sune Lind Thomsen ladet opstille en original Philips kinomaskine fra 1955, der er specielt udviklet til det revolutionerende Todd-AO 70mm filmsystem.
Gentofte Kino havde danmarkspremiere på "Tenet" og "Oppenheimer" og har vist flere klassiske 70mm film "Lawrence af Arabien", og "Rumrejsen år 2001", som de var tænkt oprindeligt; i 70mm med 6-sporet stereofonisk lyd. Todd-AO 70mm formatet har oplevet en renaissance de seneste år med en halv snes nye produktioner i det store format.
• Gå til Gentofte Kino og Danmarkspremiere på "Tenet" • Gå til DP70 - nu i Gentofte Kino
Filminstruktørerne prioriterer biografer, der kan vise filmene i 70mm. Todd-AO-projektoren, Philips DP70, betragtes som den ypperste blandt 70mm filmprojektorer. Maskinerne blev installeret i mere end 700 prestigefyldte 70mm biografer over hele verden. Udviklingen blev lagt i hænderne på Philips Cinema i Holland under ledelse af chefdesigner Jan Jacob Kotte. Maskinen blev en stor succes, og den vandt ovenikøbet en Oscar i 1963!
Gentofte Kinos 70mm maskine blev kan dateres tilbage til oktober 1966 hvor den blev opstillet i Rialto biografen på Frederiksberg, hvor maskinen spillede 70mm versionen af "Doktor Zivago" for fulde huse i mere end to år.
• Gå til 70mm Film i Danmark • Gå til Todd-AO, - det sensationelle filmsystem med 6-sporet, stereofonisk lyd • Gå til Biografmuseet's Historie om 70mm film og De Store Formater | | Om Gentofte Kino | | Gentofte Kino er bygget i 1938 og er en luksusbiograf i funkisstil. Derfor er Gentofte Kino meget stringent, og der findes ikke et eneste trappetrin fra gadeplan til scenekant. Biografen åbnede for offentligheden første gang den 31. marts 1938. Alle var enige om, at Gentofte Kino var en gevinst for biografmiljøet, og den blev sammenlignet med en af Københavns dengang største biografer, det nu hedengangne Palladium.
Gentofte Kino's biografsal var oprindeligt indrettet med 564 stole. I dag rummer salen 290 pladser samt en loge med 6 pladser. Det gør Gentofte Kino til Danmarks næststørste enkelsalsbiograf, kun overgået af Imperial biografen i København. Gentofte Kino har Danmarks bedste benplads med 2 meter mellem alle stolerækker. Biografsalen er så lang, at Rundetårn kan ligge derinde – den er nemlig 35 meter lang, 25 meter bred og har på det højeste sted 12 meter fra gulv til loft.
• Gå til galleri 2021: Gentofte Kino, Storkøbenhavn • Gå til galleri 2022: GIFF 70 - Gentofte Kino, 2022 • Gå til galleri 2023: GIFF 70, 2023 • Gå til galleri 2024: GIFF 70, 2024, Gentofte Kino
Gentofte Kino er en af blot tre biografer i Danmark, der kan afvikle 70mm film.
Gentofte Kino Gentoftegade 39 2820 Gentofte | | | | | | | | • Gå til Gentofte Kino præsenterer GIFF 70 - 70mm filmfestival | | Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 15 september 2024 07:13:25 | | |