Olympia, København | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 04.09.2025 |
 Olympia Electric Biograph Company's biograf på Vimmelskaftet 36, der i dag huser en tøjbutik. Foto: Thomas Hauerslev, 15. oktober 2025Olympia Vimmelskaftet 36 Åbnet 4. maj 1904 Lukket maj 1904 Søndag den 17. april 1904 averterer en kæmpeannonce for det nye Olympia Electric Biograph Company, der med Kinematographen samme dag vil give tre forestillinger i Studentersamfundets Festsal på Studiestræde kl. 16, 17.30 og 19. Uden øvrige programpunkter noteres et repertoire bestående af krigsscener og en teaterbrand her omhandlende ”Teaterbranden i Chicago” den 30. december 1903. En frygtelig tragedie, der blev den værste amerikanske brandkatastrofe i hele århundredet, som havde kostet 602 mennesker livet ikke mindst på grund af skjulte og aflåste døre i et kun fem uger gammelt kæmpeteater med to balkoner, hvor publikum, der havde betalt en lavere entré, ikke kunne snige sig til dyrere pladser. Stærkt omtalt månederne forinden var det lidt beklemt at blive mindet om, når man lige havde sat sig godt til rette. Apropos Olympia var det ikke ukendt, at biografselskaber præsenterede sig anderledes i København og slet ikke, når man allerede havde gjort sig bemærket. Det omfatter en velkendt hr. Constantin Philipsen, som havde turneret i Danmark og Norge med The American Biograph, da han i april 1902 præsenterer københavnerne for noget, han foranlediget af det franske filmselskab Pathé Frères kaldte Det Udødelige Teater. Premieren fandt dengang sted i Casino Teatret med et filmatiseret passionsskuespil om Jesu Liv og genopstandelse med navnet inspireret deraf. Elsket i Jylland var man ikke specielt glad for filmen i København. To måneder senere etablerer han Odeon Teatret på Frederiksberg, som bliver landets allerførste rigtige biograf af gavn, men placeret i en forlystelseshave måtte det lukke igen i september 1902. I Jylland genopliver han et år senere i maj 1903 ’det udødelige’ ved et tredages engagement i Aalborgs Haandværkerforening, men først i september bliver programmet en monstersucces i Aarhus med da capo i Aalborg og dernæst Randers nu med mange nye eminente sager på plakaten fra det franske produktions- og salgsselskab tilføjet en serie populære dokumentarfilm optaget i Canada via det engelske Warwick Trading Company, som han havde handlet med siden 1898. | Læs mere her: Pionerbiografer i København Levende Billeder før 1904. Biografmuseets kalender om de tidlige film- og biografpionerers virke Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 Olympia Electric Biograph Company i Studentersamfundets Festsal den 17. april 1904Nytårsdag 1904 nåede Philipsens himmelske program – det nok så berømte med hovedattraktionen ”Rejsen til Månen” – til Studentersamfundets Festsal. Her er der ikke længere noget udødeligt eller ’biograph’ i annoncerne for i stedet at fremhæve The American Bioscope, som ifølge pressen dikteret af Philipsen ’overalt i udlandet har gjort stor lykke’. Programmet holdt sig på plakaten helt ind i februar for at fortsætte på Fyn og herefter et smut så langt væk som til Stockholm. Philipsen var igen blevet upopulær i København, da han havde opkrævet ågerkarlepriser og tilmed forlangt garderobeafgift, hvorefter publikum så ellers kunne hundefryse i den uopvarmede sal nytårsdag, så fremme i april, var det igen tid til hamskifte. Ligesom andre omrejsende aktører havde Philipsen to filmapparater til rådighed, mens tyskfødte Heinrich Carl Köpke fra Nordiske Biograf Co. i Norge til sammenligning havde fire i cirkulation kaldet Elektro Biografen. Mindst to af disse kom i marts 1904 til Danmark med debut på Helsingør Teater. De to herrer kendte hinanden udmærket og havde således udvekslet en del film, hvor fx engelske Robert W. Pauls og Köpkes egne optagelser gjort i 1903 blev præsenteret af nordmændene med titlen ”Norge i levende billeder”, mens det hos Philipsen lokkede som ”I midnatssolens land”. På Køge Teater havde Köpke justeret sit repertoire netop søndag den 17. april, hvor bioscopet atter forlystede sig i Odense med ligeledes let forandret program i forhold til det, Philipsen akkurat havde afsluttet hos Haandværkerforeningen i Aarhus her atter genopstået som udødeligt bl.a. med premiere på det norske naturprogram. Personligt var han draget til hovedstaden for på nyt apparat (hvis ikke Köpkes) at introducere Olympia alt imens hans tilknyttede operatør med ferie fra Cirkus Variété tog sig kærligt af Odense. Hver vintersæson havde Alfred James Gee gennem indtil videre seks år betjent Cirkusbygningens varieté fra januar 1899 suppleret med franske film bragt til landet via Philipsen og efterfølgende sat disse op i den århusianske Kasino-varieté. Modsat introduktionsprogrammet i april åbner det faste Olympia helt uden nogen form for bekendtgørelse onsdag den 4. maj 1904, hvor samtlige provinsengagementer er ophørt. Heldigvis er pressen nærmest undtagelsesvist dygtig til at omtale det dagen derpå, men der var heller sket meget nyt i København på filmfronten siden januar. En lillebitte annonce ses tre dage senere lørdag den 7. maj, der med en smule tekst blot henviser til pressens rosende omtale. Denne havde desuden redegjort for, at lokalet på Vimmelskaftet få meter fra Jorcks Passage kun er midlertidigt, indtil Olympia har fundet et permanent logi. Forhuset ejet af enkefru Goldschmidt opført midt i 1700-tallet står nemlig foran en større ombygning. | |
 Olympia Electric Biograph tv i Vimmelskaftet 36Der er indgang midt i bygningen til butikker på hver side, hvor den største i venstre side strækker sig bagud i et mellemhus. Her placeres salen såmænd i en tidligere æbleskiveforretning. Der findes en dør til gården bagved mod højre, så den er vel nogenlunde sikker med føromtalte brand in mente alt efter placeringen af fremvisningsapparatet dog ikke ret stor med plads til kun omkring 100 gæster. Værre benævnes den ramme, filmene projiceres op på som værende alt for lille også i forhold til den størrelse, man kender fra varietéerne. Programmet er dog mindst lige så godt, undlader man ikke at bemærke, kun fra en enkelt lidt forbeholdenhed vedrørende de humoristiske indslag, der omfattede en danmarkspremiere på ”Don Juan”. En anden film ny for København havde gennem flere år trukket fuldt hus rundt om i det ganske land og stammede også fra det franske broderskab. Philipsen havde ikke selv haft den på sin turnéplakat, da det var en for tiden temmelig grum affære. Den handlede om en tyv og havde haft premiere i Næstved Teater tilbage den 1. december 1901, hvor fremførslen dog var så ringe, at ingen kunne se, hvad der foregik. Om et hoved røg af, eller der blev spist en bøf, kunne man ikke afgøre, skrev en anmelder lakonisk om ”Rovmorderens vilde liv” eller ”De onde veje”, som publikum i Aalborg fik galt i halsen, da guillotinen efter rettergang gjorde det af med en koldblodig tyveknægt fristet over evne. Direkte oversat til engelsk hed den ”History of a Crime”, sådan som den med alternativ titel også var præsenteret rundt om i landet. Væsentlig mere fredsommeligt blev man allerførst i programmet ført på en meget lang jernbanetur gennem Manchuriet og dernæst beroliget af Philipsens berømte serie fra Canada med laksefiskeri og andet af interesse. Var man døset hen, blev blodet dog snart sat i kog med teaterbranden samt friske krigsbilleder fra Østasien og et nyt bombardement af Port Arthur. Krigsskibe blev sænket på stribe – ikke alt sammen helt ægte, mente i hvert fald én anmelder og næppe noget som helst af det. Köpke indrømmer selv sidst på året, at billederne er ’lavet’. Den (næsten) helt ægte vare kunne i stedet opleves i Scala, hvor tyske Oskar Messter til stor forbløffelse havde placeret kameraer på både russiske og japanske krigsskibe, hvor man dengang så en helt anden sympati. Hør bare fra avisen Dannebrog, hvordan ’de gule marionetsoldater fordriver fritiden: Brydekampe, der leder tanken hen paa japanerbyen i Zoologisk Have for nogle aar siden, kun at hr. Schiøtts brydere optraadte adskillig mere afklædte end soldaterne’. Var man ikke allerede helt forpustet, blev man det under ”Spansk tyrefægtning”, ’hvor tyre, heste og ryttere myrder hverandre og slæbes bort under tilskuernes jubel’, som Aftenbladet refererede velsagtens i forhold til arenaen og ikke det danske publikum, der allerede havde oplevet noget tilsvarende flere år forinden i Panorama Hafnia. Denne avis konkluderede skråsikkert, at den store mængde levende billeder var ’højst fornøjelige’ og samtlige ’i høj grad klare, anskuelige og fuldkomne’. | |
 Levende Billeder på Vimmelskaftet 36’Krigen og folkelivet’ – ’lærerigt og gribende’ var de ord, Olympia selv hæftede på sagerne, der med over en times spilletid kunne opleves for mellem bare 10 og 20 øre. Nogen havde lært lektien og håbet for biografernes fremtid lysegrønt. ’Det er i øvrigt meningen’, slutter nemlig Adresseavisen, ’at at gjøre institutionen konstant med afvexling af billederne. Hertil vil dog et bedre lokale være tilraadeligt’, men det arbejdede Philipsen jo også på. Allerede i åbningsdagene kan man læse yderligere korrespondance i forbindelse med ombygningen, der vil nedtage den nuværende facade og erstatte den med granitpiller, sådan som bygningen tager sig ud i dag. Hvor længe etablissementet holder gejsten oppe, vides faktisk ikke, men stort set ligesom i Odeon Teatret blev der ikke gjort anslag til at skifte program på den nuværende adresse. Muligvis lever Olympia kun nogle uger i maj, for der lyder intet mere derfra. Philipsen kravler ned fra Olympen, men forbliver græsk inspireret, da han 17. september åbner længere oppe ad Strøget på Østergade i det lokale, der i eftertiden har fået æren af at være Danmarks første rigtige og i hvert fald permanente biograf i funktion helt frem til 1923 med brug af det græske ’kosmos’ for verden eller universet samt ’horama’ for at skue – Kosmorama. Allerede til Sankt Hans kan man se annoncer med forretningslokalet til leje ’efter lejerens ønske’ fra oktober efter ombygning. En ny lejer oppe på første sal bliver aldeles pudsigt nogle år senere i efteråret 1912 Aktiebolaget Svenska Biografteatern, der her i landet skal gøre gavn som det nye filmudlejningsselskab Dansk-Svensk Filmskompagni. Akkurat bag den oprindelige sal indrettes heroppe en lille screeningsbiograf med operatørrum. Dette er blot en tilfældighed men direktøren den snart lige så berømte hr. Sophus Madsen, Philipsens snart værste fjende, hvis det ikke var omvendt. Verden er dog lille og til at overskue, når det kommer til stykket. Vimmelskaftet 36 huser i dag en tøjbutik. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Pionerbiografer | Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon | Panoptikons Kinoptikon | Panorama Hafnia | Kinoptikon | Odeon Teatret | |
 • Gå til Olympia, København | |
| Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 25 oktober 2025 09:36:35 |